Vandt to Mini-WCOOP-turneringer i træk

Ethanolol

- Jeg løb som Jesus. Intet kunne stoppe mig, fortæller Iwan Robert, der lavede en præstation, som selv Jason Somerville havde svært ved at tro på.

Samtidig med WCOOP spilles mini-WCOOP, hvor buy-ins er noget mindre. Derfor er felterne også meget større, men alligevel lykkedes det i sidste uge for en heldig spiller at vinde to mini-WCOOP-turneringer lige efter hinanden.

Franske Iwan Robert, der er bosat i Tjekkiet, formåede nemlig på imponerende vis at overvinde henholdsvis 18.000 og 12.000 modstandere i event 27 og 28, hvilket sikrede ham en samlet gevinst på $15.000 for en indsats på bare $13,20.

Under nicket ’Ethanolol’ satte han sig til at spille de to turneringer søndag den 11. september. Event 27 havde et buy-in på bare $2,20, mens event 28, som startede halvanden time senere, kostede $11 at være med i.

- Jeg løb som Jesus. Jeg var i zonen. Intet kunne stoppe mig. Det var en meget mærkelig følelse, fortæller Iwan Robert til PokerStarsBlog.

Overvandt dansker heads-up

robert iwan2
Iwan Robert. Foto: PokerStarsBlog

Han kvalificerede sig i sikker stil til dag 2, og pludselig sad han på to Mini-WCOOP-finaleborde på samme tid.

- Da jeg kunne se, at jeg var på vej på finalebordene, var jeg godt klar over, at dette her var vildt. Jeg overvandt variansen. Og da jeg vandt dem begge, var jeg ret chokeret men samtidig klar over, at der var sket noget helt usædvanligt, og at den slags scenarier ikke burde ske i virkeligheden. Men det gjorde det!

I event 27 besejrede han i øvrigt danske ’kirklarsen85’ heads-up efter at have lavet en deal. Det indbragte ham $3,509.75.

Et par timer senere kunne Iwan Robert så igen strække hænderne i vejret, da han vandt event 28 til $11.686.71. Gevinsten kunne endda have været større, da han indgik en deal med fire spillere tilbage.

Det sker af og til i poker, at en spiller vinder to turneringer i træk. Men at vinde to turneringer i træk med henholdsvis 12.000 og 18.000 deltager er ret utroligt.

Selv Jason Somerville havde svært ved at tro sine egne øjne, da han tilfældigvis kom til at se nærmere på de to turneringer i sit stream.

Iwan Robert arbejder til dagligt som sygeplejer og har kun poker som en hobby. Søndag kan han dog vinde endnu større penge, da PokerStars har givet ham en billet til $5.000 WCOOP Main Event.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse