Vandt bracelet efter 290 hænder heads-up

Alexander Ziskin
Alexander Ziskin. Foto: WSOP

Jens Grieme var en overgang helt nede i en big blind, men lavede et vildt comeback. Efter 290 hænder heads-up var det dog ikke nok til at slå Alexander Ziskin.

Efter en af de vildeste heads-up-dueller i WSOPs historie lykkedes det i nat for amerikanske Alexander Ziskin at vinde karrierens første bracelet.

Det skulle tage ham hele 290 hænder, før han endelig kunne besejre tyske Jens Grieme og tage en gevinst på $401.494.

Grieme ville absolut ikke overgive sig i duellen og lavede indtil flere imponerende comebacks. Derfor kom maraton-duellen til at være over to dage.

På den oprindelige finaledag, hvor de to nåede at spille 200 hænder mod hinanden, var Grieme en overgang helt nede i bare en big blind. Ziskins rail var allerede begyndt at fejre sejren, men det lykkedes Grieme at doble op igen og igen, så han faktisk var chipleader, da man valgte at udsætte afgørelsen af duellen.

Jens Grieme
Jens Grieme var tæt på sejren trods at have været nede med "a chip and a chair". Foto: WSOP

A-K to hænder i træk blev afgørende

De effektive stacks til den ekstraordinære finaledag var nu på bare 30 big blinds, men alligevel skulle de to bruge 90 hænder på at gøre det færdigt. Ziskin kæmpede sig tilbage i front og holdt føringen.

Selvom de sad med så få blinds tilbage, var duellen ikke spor kedelig. Faktisk var der mange raises, og de to skiftede til at have initiativet.

Pludselig gik det stærkt. Grieme doblede op med A-6 mod 8-8 og sad nu med den store føring, men i løbet af fem hænder lykkedes det for Ziskin at doble op to gange – sjovt nok med A-K i begge tilfælde - så han nu sad med 49 big blinds mod 7.

I den afgørende hånd gik Grieme all-in med Q-T, som Ziskin kaldte med K-8. Amerikaneren ramte en otter som det eneste, og dermed kunne de to endelig takke hinanden for en mindeværdig heads-up.

Sådan endte finalebordet:

1. Alexander Ziskin - $401.494
2. Jens Grieme - $248.067
3. Kam Low - $179.187
4. Patrick Powers - $130.780
5. Severin Schleser - $96.452
6. Craig Mason - $71.891
7. Marino Mura - $54.160
8. David Juenemann - $41.244
9. Aaron Kweskin - $31.754

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page