Unibet vil købe Danske Licens Spil

danske spil

Firmaet bag Unibet, Kindred Group, står klar med et bud på 3-4 milliarder kroner, men regeringen får svært ved at opnå flertal til at føre salget ud i livet.

Regeringen ønsker at sælge Danske Licens Spil, altså den del af det tidligere spillemonopol, som konkurrerer med udenlandske pokersider, bookmakere og casinoer. Faktisk var et salg en del af det nuværende regeringsgrundlag.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er dog imod et salg, og derfor har regeringen ikke flertal til at føre salget ud i livet.

En af de potentielle købere er dog ved at være trætte af at vente. Kindred Group, ejerne af blandt andet Unibet, står klar med et bud på mellem 3 og 4 milliarder kroner og venter bare på grønt lys:

- Vi er klar til at købe Danske Licens Spil. Vi vurderer, at prisen ligger på tre-fire milliarder kroner, og det er vi klar til at investere. Vi mangler blot et svar fra den danske regering, siger administrerende direktør hos Kindred Group, Henrik Tjärnström, til Børsen.

Henrik tjaernstroem unibet
Henrik Tjärnström, adm. direktør hos Kindred Group.

Tjärnström er utilfreds med den nuværende markedssituation, hvor han mener, at Danske Licens Spil udnytter sin fortid som del af det tidligere monopol. Denne problematik har regeringen også påpeget, og det er netop derfor, at de vil have solgt Danske Licens Spil fra for at gøre konkurrencen mere lige.

- Man bør gøre, som man siger, siger Tjärnström henvendt til regeringen, og siger yderligere om Danske Licens Spils position på markedet:

- Det er en direkte konkurrent, og vi mener endda, at konkurrencen er fuldstændig skæv. Danske Spil optræder reelt som om, at der stadig er monopol, og i vores øjne misbruger de deres dominerende stilling.

Guldrandet forretning

Finansminister Kristian Jensen (V) forklarer til Børsen, at et salg af Danske Licens Spil ikke lige er på trapperne:

- Spilleområdet er et meget sammensat område med både konkurrence og monopoler, hvor der er mange hensyn at tage for eksempel udlodningsmidler og ludomani. Jeg vil derfor have foretaget en grundig analyse først og så tage en politisk vurdering af, hvad vi skal gøre med det fremtidige ejerskab af Danske Spil, siger Kristian Jensen.

Ordførerne for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fokuserer dog mere på, at Danske Spil Licens er en god indtægtskilde for staten.

I 2015 fik man et overskud på 329 millioner kroner i selskabet, som staten ejer 80% af, mens DGI og DIF har hver 10%. Dertil skal lægges skatter og afgifter, så staten i alt fik omkring 700 millioner kroner.

- Der er ikke grund til, at staten sælger, for det er en guldrandet forretning, udtaler Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Også moderfirmaet for NordicBet og Betsafe, Betsson Group, er ifølge Børsen interesseret i at købe Danske Licens Spil. Her er man dog ikke parat med noget konkret bud på, hvad man vil købe det for.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse