Unibet Open bekræfter stop i København

frederik brink unibet
Frederik Brink vandt Unibet Open i København i 2014.

København er på programmet sammen med London og Malta for 2016-sæsonen af Unibet Open.

Casino Copenhagen har de seneste tre år lagt borde til en Unibet Open, og nu står det klart, at det også bliver sådan i 2016.

Unibet har netop bekræftet turneringskalenderen for 2016, og her er København på programmet sammen med London, Malta samt et endnu ukendt sted på programmet.

Turneringen i København er i år flyttet til om sommeren, den 25-28. august, så spillerne også kan nyde lidt af byen. Tidligere er turneringerne blevet spillet i februar og marts, hvor det godt kan være ret trist at bevæge sig rundt i København.

De seneste to år er Unibet Open i København blevet vundet af en dansk spiller – Theis Vad Hennebjerre i 2015 og ingen ringere end Frederik Brink i 2014.

moolhuizenUO
Hollandske Mateusz Moolhuizen har vundet Unibet Open to gange.

Svenske Kassem Yasine tog titlen i 2013 foran Johnny Østbjerg.

Unibet Open-turneringerne udmærker sig ved at have et lavt buy-in (7.500 kr i Danmark, €1.000 i Malta og £750 i London), og dermed er felterne normalt lidt blødere end f.eks. en EPT.

Der er desuden fokus på at give spillerne en god oplevelse med aktiviteter udover pokeren, blandt andet en god spillerfest.

London og Malta

Årets første Unibet Open spilles den 3-6. marts i London, nærmere betegnet Grosvenor Casino Victoria, også bedre kendt som ”The Vic”.

Netop den første Unibet Open blev spillet i London tilbage i 2009, hvor man dengang havde et noget større buy-in på £2.500. Den blev vundet af en finsk spiller med en vis Sam Trickett på en tiendeplads.

Unibet Open Malta spilles den 26-29. maj på det helt nye Olympic Casino, der ligger i forbindelse med Intercontinental Hotel midt i St. Julian’s.

Sidst Unibet Open blev spillet i Malta i 2011 vandt den hollandske pro Mateusz Moolhuizen denne turnering og €117.000, og han vandt sjovt nok også den seneste Unibet Open i belgiske Antwerpen i november.

Man kan vinde pakker til turneringerne via steps på Unibet, endda via freerolls. Læs vores anmeldelse af Unibet.dk for at vide mere om den gratis bonus og velkomstbonussen.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse