Undgå at stinke til PLO: De fem bud

Gus Hansen
Hold altid hovedet koldt, når du spiller Omaha!

I den sidste del af "Undgå at stinke til Omaha" får du fem bud/grundregler, som du altid bør følge som Omaha-spiller.

Du har nu læst alle artiklerne i denne artikelserie og forhåbentlig fået spillet en del hænder.

Hvordan kommer du videre herfra?

Omaha er et svært spil at mestre. Så hvad er det, der gør spillet så interessant og samtidig profitabelt.

Du kan spille tusindvis af hænder, men hvis du ikke gør det korrekt og ender med at satse på for mange hænder, ender du med at det gør mere skade end gavn.

Det er ikke antallet af hænder, der har betydning – det er kvaliteten.

Fokuser på det fundamentale

Det er let at forsøge at gøre ligesom profferne, når man ser dem udspille store hænder på TV.

Husk dog på en ting: Profferne har spillet massevis af Omaha og ved, hvornår det er ok at bryde grundreglerne, og hvornår det er for farligt.

Som ny Omaha-spiller er det ikke nok bare at gå efter sin mavefornemmelse. Du bør holde dig til planen.

Når du har spillet hundredetusindvis af hænder og er en vindende spiller, kan du begynde at variere dit spil og udvikle det.

Men indtil da kan du ende i større problemer, end det er værd.

De fem bud for at vinde i Omaha

1. Spil altid indenfor din bankrulle

Lad være med at gå efter de dyre borde, bare fordi de ser gode ud – med mindre at du er parat til at tabe dine penge. Du bør altid have mindst 50 buy-ins for det niveau, du spiller på.

Der er mange op- og nedture i poker, og det er ikke værd at smide halvdelen af din rulle på at jagte nogle fisk.

2. Spil altid efter oddsene

Det er oddsene, der gør poker et profitabelt spil sammenlignet med casinospil. Du kan vinde i poker, da du selv kan bestemme, hvornår du vil lægge penge i potten.

Du børe altid tage beslutninger med en positiv værdi og undgå det modsatte, hvis du vil være vindende spiller i det lange løb. Det er let at blive fanget i spillet og spille med sin mavefornemmelse, men det vinder man ikke på.

Den sikre måde at vinde på er ved brug af matematik. Kend dine odds og spil derefter.

3. Spil altid tight og gå efter nuts

Når du er i færd med at lære Omaha, er der ingen grund til at forsøge sig med tvivlsomme spil, selvom du ser pro’erne gøre det.

Det må du vente med, indtil du bliver en erfaren spiller. Indtil da bør du bare undgå at komme til at sidde i svære positioner, så du kommer til at lave fejl og tabe penge.

Spil tight og gå efter at ramme nuts med en plan B.

4. Bliv aldrig gift med esserne

Esser er dejlige. Men hvis du ikke kan få satset hårdt preflop er det bedre at spille slow.

Omaha er et spil, hvor et par sjældent er nok til at vinde et showdown. Selv hvis du har esser som din bedste hånd, er det svært at få dem til et showdown for at få det bekræftet.

Hvis du vil markere dig med esserne, bør det være gode esser som A A J T – for at have mulighed for at få noget andet med i købet.

Ellers ender du med at dine modstandere har luret dig.

5. Hold altid hovedet koldt

Omaha er i endnu højere grad end Hold’em et spil med store udsving. Det er vigtigt, at du holder hovedet koldt, når der er store varianser.

Hvis du let går på tilt, er dette ikke spillet for dig. Når du ikke har styr på følelserne, mister du kontrollen over at tage de rigtige beslutninger.

Hvis du taber et par store pots, bør du være i stand til at indse, at der er risiko for, at du tilter. Hvis du allerede kan mærke, at det er op over, så bør du lukke spillene ned og tage en pause.

Er du ikke i stand til at identificere symptomerne, kan du miste ugevis af dine indtægter på få hænder. Så hold hovedet koldt og spil vindende poker, det skal altid være dit ypperste mål.



Hvis du holder dig til disse bud og studerer spillet, så er Pot-Limit Omaha ikke anderledes end andre spil, når du lærer. Du skal bare sørge for at spille de hænder med positiv værdi.

Det svære er selvfølgelig at kunne skille hænderne med positiv værdi fra de hænder med det modsatte. Og så skal du analysere dine modstandere, boardet, din hånd, oddsene, m.m.

Det tager tid og øvelse. Men når du er i stand til at gøre det, er Omaha meget givende – både mentalt og finansielt.

De øvrige artikler i denne serie:

Del 1 - Introduktion

Del 2 - Spil tight og i position

Del 3 - Undgå svage rundowns

Del 4 – Overvurder ikke esser

Del 5 - Dårlige hænder gør PLO umuligt

Del 6 - Ram floppet hårdt

Del 7 - Start og slut med en plan

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer