Undersøgelse: 27% af danske pokerspillere spiller på sites uden dansk licens

online poker7

Der findes stadig et ”sort marked” i den danske spilleverden, selvom det nu er tre et halvt år siden, at det danske spillemarked blev liberaliseret.

Selvom udenlandske spilleudbydere siden 2011 har kunnet erhverve licens til det danske marked, så er der en del danskere, som fortsat spiller hos udbydere uden dansk licens.

Det viser en rapport som Danish Online Gambling Association (DOGA) har lavet.

DOGA, som blandt andet repræsenterer PokerStars, Unibet, Bet365 og andre store spilleselskaber, har valgt at lave undersøgelsen for at afdække, hvor stort et omfang det sorte marked har.

Hele 14% af de regelmæssige onlinespillere har spillet hos en ikke-licenseret spiludbydere i løbet af de seneste tre måneder, hvilket må siges at være en del.

Specielt indenfor online poker er det populært at spille på pokersites uden dansk licens. Her er tallet hele 27%, mens det for casino er 23% og 6% for sportsbetting.

Det er vel at mærke ikke ulovligt for danskere at spille hos sites uden licens i Danmark. Til gengæld er det ulovligt for siderne at acceptere danske spillere, men det er svært at håndhæve.

Problemstilling skal tages seriøst

Rapporten viser også, at de regelmæssige spillere også lægger en del volumen hos de ikke-licenserede sider. For poker bliver hele 19% af spillernes månedlige forbrug lagt hos sites uden licens (17% for casino og 10% for sportsbetting).

morten ronde doga
Direktør for DOGA, Morten Rønde.

Hos DOGA er konklusionen entydig:

- Undersøgelsen understøtter konklusionen af den forrige undersøgelse, nemlig at det sorte marked i Danmark er en realitet. Antallet af dansker, der spiller hos "sorte" udbydere er lille, men de spillere, som spiller hos de sorte udbydere, spiller for store pengebeløb, siger direktør for DOGA, Morten Rønde.

- Det kan ikke understreges nok at denne problemstilling må tages seriøst. Vi bliver nødt til at se meget nøje på, hvorfor der stadig er så mange danske spillere, der gør brug af spilleudbyderne på det sorte marked, og hvad der kan gøres for at opmuntre spillerne til udelukkende at spille hos de autoriserede spilleudbydere.

Her på PokerListings må vi sige, at vi er overraskede over undersøgelsens resultater. Vi er bekendt med, at en del grindere i Danmark spiller på sites uden licens, primært franske Winamax, men at det ligefrem er 27% af pokerspillerne, som gør det, kommer bag på os.

Vi tror f.eks. ikke på, at mange hobbyspillere forsøger sig på sites uden dansk licens, da disse sites kun har få muligheder for at annoncere i Danmark.

Desuden er værdien er ikke ret meget højere hos de ikke-licenserede sites, da kampagnerne er nogenlunde de samme for det danske marked som resten af verden.

DOGA har dog en pointe i, at de danske spillemyndigheder ikke er gode nok til at gøre folk opmærksomme på, hvilke udbydere har licens. Organisationen har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at halvdelen af spillerne ikke vidste, at de spillede hos en spiludbyder uden licens.

Rapporten fra DOGA kan ses her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Blatson 2015-05-21 19:51:02

Enig med jer, jeg synes faktisk endda tallene virker usandsynlige. At over hver fjerde danske pokerspiller skulle spille på sites uden licens, tror jeg simpelthen ikke på. Jeg kender en enkelt, men han er også pro, men ellers holder resten sig til sites med licens. Så meget ekstra er der heller ikke at komme efter hos Winamax, da trafikken er begrænset. Jeg kender ikke engang andre gode sites uden licens, der tillader danskere.
Kald mig hobbyspiller, det er jeg, men den undersøgelse er rigged ;-)

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse