Ullerup fik flot tredjeplads i sidste EPT-turnering

2016 EPT13Prag TueUllerupHansen MickeyMay 112156
Tue Ullerup Hansen. Foto: Mickey May

Tue Ullerup måtte se sig slået af Patrick Serda samt William Kassouf i €10k High Roller ved EPT Prag. Hollænder snuppede sejren i den sidste EPT Main Event.

Det var tæt på at blive en stor dansk triumf på den sidste dag nogensinde ved en EPT-turnering.

Danske Tue Ullerup Hansen var med helt fremme i €10k High Roller, hvor han til sidst dog måtte nøjes med en tredjeplads. Det indbragte ham €351.000, lidt over 2,6 millioner kroner.

For under en uge siden scorede han også en stor gevinst i €10k PLO High Roller, hvor han vandt €152.450 for en andenplads, så det endte med at blive en indbringende tur til Prag for den 22-årige aarhusianer.

Tue Ullerup kom ind til finaledagen som treer i chipcounten, men han bygget på stacken og endte faktisk med at starte finalebordet som chipleader.

Også på finalebordet gik det fint, men til sidst måtte han dog se sig overhalet af canadiske Patrick Serda samt britiske William Kassouf. Sidstnævnte havde i øvrigt leveret et imponerende comeback på finaledagen ved at gå fra shortstack til at kæmpe om titlen.

Event 78 EPT 13 Prague William Kassouf Tomas Stacha 9092
Will Kassouf sluttede et fantastisk år med en lidt billig highroller-titel. Foto: Tomas Stacha

Serda kom ind tre-vejs med en pæn stor chiplead og forlangte førstepræmien, hvis han skulle indgå en deal med Ullerup og Kassouf. Det gik de selvfølgelig ikke med til, men uheldigvis røg Ullerup ud kort efter til netop Serda.

Patrick Serda gik all-in fra knappen, og Tue Ullerup kaldte med A J i small blind. Serda havde kun Q 7 men var heldig at ramme en dame på boardet til at sende danskeren ud.

Serda havde dermed en kæmpe føring inden heads-up mod Kassouf, og her aftalte de to en lidt pudsig deal: Serda fik €719.000, lidt under den oprindelige førstepræmie, mens Kassouf fik €532.500 samt trofæet for sejren.

Sådan endte €10k High Roller:

1. William Kassouf, Storbritannien - €532.500*
2. Patrick Serda, Canada - €719.000*
3. Tue Ullerup Hansen, Danmark - €351.000
4. Viliyan Petleshkov, Bulgarien - €283.850
5. Paul Leckey, Storbritannien - €224.600
6. Grzegorz Wyraz, Polen - €172.910
7. Matas Cimbolas, Litauen - €128.700
8. Jens Lakemeier, Tyskland -€93.170
9. Ihar Soika, Hviderusland - €75.400

Van Putten sagde godnat til EPT

Den allersidste EPT Main Event-titel gik til den hollandske pokerspiller Jasper Meijer van Putten. Det var dog amerikanske David Peters, der stjal meget af fokus på finalebordet, da han kunne nå at indhente Fedor Holz på førstepladsen af Global Poker Index’ rangliste som årets spiller.

van putten ept13 prague champ top
Jasper Meijer van Putten. Foto: Neil Stoddart

Peters skulle opnå en tredjeplads på finalebordet, og det klarede han akkurat. Herefter gik han fuldstændig kortdød og fik ikke meget at arbejde med til at kæmpe med om sejren.

I stedet endte van Putten heads-up med ungarske Marton Czuczor. Hollænderen havde en stor føring fra start, men Czuczor formåede at komme tilbage til næsten lige, hvorefter de aftalte en deal.

Jasper Meijer van Putten ville få €649k, mens Czuczor fik €630k med €50k at spille om.

Herefter svingede heldet til hollænderens side, da han først ramte en straight med Q J på et flop med A K T, hvor Czuczor havde ramt to par. Kort tid efter kom så den sidste hånd i EPT-historien:

Czuczor gik all-in med 2 2, og van Putten kaldte med K J. Boardet slog J 3 Q 5 9 til at give Jasper Meijer van Putten sejren og titlen som den sidste EPT-vinder nogensinde.

Sådan endte finalebordet i EPT Prag Main Event:

1 Jasper Meijer van Putten, Holland - €699.300*
2 Marton Czuczor, Ungarn - €630.000*
3 David Peters, USA - €397.300
4 Sergei Petrushevskii, Rusland - €284.550
5 Marius Gierse, Tyskland - €203.800
6 Sam Cohen, USA - €145.900

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse