Ugens hånd: Small-ball poker når det er bedst

Optimized NWM jack salter IMG4966
Jack Salter

Jack Salter rammer et set i konger, men han ved, at han kan være slået af en straight allerede. Alligevel ender det med et all-in.

Fedor Holz stjal showet ved den store $111.111 Big One for One Drop-turnering til WSOP i sommers. Men der var også andre verdensklassespillere med, og de leverede også et par rigtigt interessante hænder.

I denne udgave af Ugens Hånd ser vi lidt nærmere på en hånd, som er Fedor Holz-fri men stadig værd at analysere.

Fra pre-flop til river

Det er den første hånd på finalebordet. Alle spillerne er i pengene, og de er sikret $384.000.

På dette tidspunkt er springene i udbetalinger på over $100.000, mens der er tæt på $5 millioner til vinderen.

Det er vigtigt at have udbetalingsstrukturen med i tankerne, da det har effekt på spillet.

Blinds er på 100k/200k/30k, så der er 570.000 i potten fra start. Short stack er Niall Farrell med 4 millioner chips, 20 big blinds. Der foldes frem til Jack Salter /11,6 mio, 58 bb) i cut off, der har:

   

Han laver et pot bet på 570.000, og Koray Aldemir (7,3 mio, 37 bb) kalder på knappen. Det samme gør chipleader Dan Smith (22,4 mio, 112 bb) i big blind.

Dermed er der 2,08 mio i potten, og floppet siger:

     

Der checkes hele vejen rundt.

Turn:  

Igen checker alle tre spillere.

River:  

Smith lægger ud med et bet på 600.000. Salter folder sit top set ret hurtigt. Aldemir raiser til 1,4 mio, Smith re-raiser til 2,2, Aldemir stiver den af til 3 mio, og Smith går all-in.

Aldemir kalder, og det ender med en split pot:

Smith:    

Aldemir:    

Se hånden her efter ca. fem minutter.

Analyse

Der er flere pudsige ting i bettingrunderne, som er værd at se nærmere på her.

Jack Salter sidder i en af de sidste positioner og får den næstbedste starthånd i Texas Hold’em. Han laver næsten et 3-bet for at komme ud mod maksimalt en modstander, men det lykkes ikke.

Det første interessante træk her er, at Aldemir bare kalder med A Q. Hånden er bedre end de fleste hænder i Salters range, men han vil gerne udnytte pot-kontrollen.

Dan Smith 111k 2016 2
Dan Smith

Aldemir holder alle de dårligere hænder i Salters range i potten, som han ville få til at folde, hvis han havde re-raiset. Desuden vil han undgå at spille for hele sin stack med den hånd.

Et re-raise pre-flop og et bet på floppet ville have bragt Aldemir tæt på at gå all-in allerede.

Smith i big blind kalder også, men han får også 4,6 til 1 i pot odds. Det er ret svært at sige nej til, og han har jo et suited es.

Ingen vil bette

Floppet med Q J T rammer rangen for alle tre spillere. Hænder med par, to par og straight-draws er meget realistiske her.

Smith checker til raiseren, men Salter checker også bag. Med et over-par og en open-ended straight-draw vil Salter godt kunne bette her, men han beslutter sig for at skjule styrken på sin hånd og kontrollere potten.

Desuden ved Salter, at han allerede kan være slået af hænder som Q-J eller Q-T, og han vil næppe være i stand til at få værdi i alle tre bettingrunder fra en hånd, der er dårligere end hans.

Hans hånd har derudover værdi ved showdown, og der er ikke mange kort, som kan være dårlige for ham på turn.

Koray Aldemir
Koray Aldemir

Lidt ligedan ser det ud for Aldemir. Han har den mindste stack af de tre, og hans hånd har værdi ved showdown.

Hvis han er foran nu, vil han også være foran de fleste gange på river, og der er ikke mange dårligere hænder, som vil kunne betale ham på turn og river.

Katastrofal turn for Salter

Kongen på turn er ikke det kort, som Salter ville se, selvom det giver ham et set i konger. Begge hans modstandere har et es eller en nier i deres range.

Smith checker for at skjule styrken på sin hånd, og Salter kan kun checke og håbe på, at der kommer et par på boardet på river. Så vil han lige pludselig have en monster-hånd og kan få værdi fra straight-hænder.

Aldemir vælger også at checke, selvom han har nut-straighten. Hvis han havde vidst, hvad modstanderne havde, så ville han have bettet.

Pocket Kings
Konger er ikke godt nok.

En unødvendig raise-krig?

River-kortet er ubrugeligt for dem alle, men Smith lægger ud med et bet på 600.000. Salter laver et disciplineret fold. Han ved, at han kun kan slå et bluff, og han har Aldemir bag sig.

Aldemir og Smith starter så med at raise hinanden, hvilket ender med et all-in. Men hvis du synes, at det var unødvendigt med at raise hinanden minimalt hver gang, så er det faktisk forkert.

En nier kan stadig betale det første raise, og begge spillere vil give hinanden chancen for at bluffe. Kun da Smith går all-in er det tydeligt, at dette ender med en split pot.

Konklusion

Dette er et godt eksempel på small-ball poker, når det er bedst, og de tre spillere er alle bange for at blive ramt af variansen gå glip af mange penge.

Salter holder potten lille og rammer et set på turn, men det er ikke det, han havde håbet på. Han ender med at slippe derfra uden et alt for stort et tab, og faktisk endte han med fjerdepladsen.

Aldemir fik en fornem tredjeplads, mens Dan Smith tabte heads-up til Fedor Holz.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse