Ugens hånd: Robl i kæmpe bluff mod australsk vildbasse

Matt Kirk4

Den ukendte australier Matt Kirk fik ørene i maskinen ved Aria High Stakes cashgames. I denne hånd bliver han udsat for et smart bluff af Andrew Robl.

I sidste uge fandt det største Tv-transmitterede Aria High Stakes cashgame sted med $250k Aria Super High Roller i Las Vegas.

Her deltog nogle af spillets bedste og mest underholdende spillere, så hvad er mere oplagt end at tage en hånd herfra.

På dag 2 deltog stjerner såsom Antonio Esfandiari, Sam Trickett, Doug Polk og Patrik Antonius, men det var Andrew Robl og en ukendt australier, som stjal billedet i denne hånd.

Fra pre-flop til river

Spillet er No-Limit Hold’em med blinds på $400/$800 og en høj ante på $200. I denne hånd har Patrik Antonius en straddle på $1.600.

Der foldes til den engelske forretningsmand Paul Newey i cut-off, og han raiser til $4.500.

Doug Polk folder, og i small blind re-raiser Matt Kirk – en ukendt australsk spiller indtil dette cashgame – til $18.000 med $275.000 bag sig.

”Aussie Matt” er PLO-haj i hjemlandet og købte sig ind i dette store cashgame af kedsomhed. Han spiller meget aggressivt.

Andrew Robl sidder i big blind. Han har $1,3 millioner bag sig og 4-better til $50.000. Antonius og Newey skynder sig af vejen, men det er ikke slut endnu, da Kirk gør det til $100.000.

Robl tænker over det og kalder. Der er nu $207.000 i potten, og de effektive stacks er $175.000.

Floppet:                     

Kirk lægger ud med et bet på $35.000. Robl vælger bare at kalde denne gang, så potten nu er på $277.700.

Turn:  

Igen better Kirk, denne gang $50.000, så han nu kun har $90.000 bag sig. Robl tænker i et stykke tid, hvorefter han sætter sin modstander all-in. Kirk folder hurtigt, og Robl vinder en pot på $467.700.

Robl viser:    

Altså et kæmpe bluff, der får bordet til at sige ”wow”. Du kan gense hånden her efter 7 timer og 16 minutter.

Analyse

Ved første øjekast ser Robls bluff meget risikabelt ud, og det er næsten utroligt, at Kirk ikke kalder det med bare $90.000 bag sig.

Men lad os se lidt nærmere på det for at få sammenhængen med.

andrew robl
Andrew Robl

Kirk spillede meget aggressivt ved bordet, og i denne situation sidder han i den værste position ved bordet, smal blind.

Hans range er meget bred i dette tilfælde, så da han re-raiser Paul Newey, kan han have hvad som helst.

Robl sidder i position bag ham og lægger et koldt 4-bet ind, hvilket er et re-raise med to spillere tilbage.

I de gode gamle dage ville dette være en klar indikation af, at deres hænder enten var AA, KK, QQ eller AK. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere.

Kirks range og Robls position er mere vigtige for situationen end hænderne.

Da Newey folder, er Kirk igen hyper-aggressiv og 5-better til $100.000. Det giver en pot på $157.700 med pot odds 3:1 for Robl til at kalde.

Derfor kalder han, og der kommer et tamt flop. 7 2 2 er næppe et flop, som ændrer noget for de to spillere.

Uforudsigelige bets

Inden vi går videre, er det vigtigt at huske stack-størrelserne. Kirk har kun $175.000 bag sig, så næsten hvert eneste bet vil betyde, at han er parat til at gå all-in. Robl er omvendt meget dyb.

Kirk lægger et forholdsvist lille bet på $35.000 på floppet, ca. 1/6 af potten. Det kan betyde en af to ting.

Enten er han meget stærk og prøver at malke sin modstander, eller også er han svag og prøver at score potten for små penge.

Dette viser meget godt, hvor polariseret range en meget løs spiller har. En del af deres styrke ligger i deres vilde spil, og hvor uforudsigeligt, det er. Enten har de det hele, eller også har de ingenting.

Robl kalder, som vi ved, med dame-høj. Han har allerede en smart plan, og han vil sætte den i effekt på turn.

På turn kommer A, hvilket er et kort, som hjælper begge spilleres range, men det hjælper mest Robl.

En A-x-hånd er en af de hænder, som disse spillere gerne vil bluffe med pre-flop, da det ikke er så sandsynligt, at modstanderen også har A-x.

Matt Kirk 3
Kirk signalerer, at han ikke vil folde, men det ender han med alligevel.

Kirk better igen lavt, men de $50.000 signalerer, at han ikke har i sinde at folde. Kirk siger: Med en pot på over $300.000 og kun $90.000 tilbage, er der ingen chance for, at du kan bluffe mig.

Robl går dog stadig all-in, og det er et kæmpe bluff. Siden Kirk har vist, at han ikke vil folde, så må han tænke, at Robl har mindst et es.

Hænder som knægte eller konger passer umiddelbart godt ind i Kirks range, men de har ingen værdi på dette tidspunkt.

Med et bluff som dette kan Robl få mange rigtigt gode hænder til at folde, selvom han ikke engang kan slå konge-høj.

Omvendt tager Robl en stor risiko, da Kirk kunne have gået all-in på turn fra første position, og så ville Robl have været nødsaget til at folde.

Kirk endte i øvrigt som den store taber i cashgamet.

Konklusion

Andrew Robl viser os mesterstykke i at bluffe på højeste niveau.

Det er dog kun et træk, som virker på dette niveau. Prøv ikke det her på de lave limits, det vil koste dig dyrt!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page