Ugens hånd: Nervøs italiener forarger Ole Schemion

Ole Schemion
Ole Schemion

Dario Sammartino ender med at sidde med tredje nuts, men alligevel bruger han over fire minutter på at kalde Ole Schemions all-in. Forstå italienerens aktion her.

Denne uges hånd kommer fra den netop overståede EPT Grand Final i Monte-Carlo.

Hånden er fra €100k Super High Roller og har været heftigt diskuteret i pokersamfundet.

Lad os se her på, hvad der skete, for at finde ud af, hvad postyret går ud på.

Fra pre-flop til river

Vi er i en vigtig fase af €100.000 Super High Rolleren. Der er 14 spillere tilbage, men kun ni af dem kommer i pengene. Der er ca. €200.000 til niendepladsen.

Ole Schemion og Dario Sammartino sidder begge med store stacks. Tyske Schemion har omkring to millioner chips, mens italienske Sammartino, som har kvalificeret sig via en satellit, har lidt mindre.

Schemion er i big blind med denne dejlige hanske:

   

Der foldes til Sammartino, som raiser fra knappen, men Schemion re-raiser omgående til 185.000. Italieneren kalder, og der er nu 250.000 i potten.

Floppet siger:      

Schemion c-better 180.000 og igen kald fra Sammartino. Potten er nu på 610.000, og turn kommer:

 

Igen er Schemion toneangivende med et bet på 382.000, kald fra Sammartino. Potten er nu på 1,374 millioner.

River:  

Ole Schemion tænker lidt over det og går så all-in for sine sidste 1,1 million. Sammartino går i tanken og tænker længe.

Faktisk er han i tanken i hele fire minutter, hvor man kan se, at han prøver at få alle mulige informationer ud af modstanderen – på et tidspunkt vinker han endda foran Schemions ansigt!

Sammartino ender dog med at kalde og viser:    

Italieneren har dermed tredje nuts, hvor de øvrige bedre hænder kunne være 77 eller QQ.

De øvrige spillere er meget overraskede, og Scott Seiver udbryger ”Jesus”. Ole Schemion er synligt heller ikke tilfreds med Sammartinos spil.

Man kan se de sidste minutter af hånden her i videoen:

Og her forklarer Sammartino sig bagefter:

Analyse

Ikke overraskende har der været beskyldninger fremme om, at Sammartino slowrollede denne hånd. Men lad os se lidt nærmere på hånden, da det ikke er så enkelt endda.

Pre-flop er der ikke noget ualmindeligt. Sammartino starter med at raise, Schemion re-raiser, og her er det en god beslutning af Sammartino bare at kalde 3-bettet, da et 4-bet ville få modstanderen til at folde alle dårlige hænder.

Desuden er der ingen grund for ham til at gøre potten kæmpestor, da han er oppe mod en anden stor stack. Sammartino er i position og med dette træk har han en bred range – altså kan modstanderen også finde på at kalde med en dårligere hånd.

Sammartino ved jo ikke, at Schemion sidder med den bedst mulige hånd i poker.

Dario sammartino.eptmalta
Dario Sammartino

Drømmeflop for Sammartino

Floppet er ikke godt for Schemion. Det rammer mange hænder, som kunne have kaldt ham, og desuden er der flere draws.

Men i de fleste tilfælde ville Schemion stadig sidde med den bedste hånd, da han jo kan blive kaldt af dårligere hænder såsom A-Q eller K-J.

Floppet er til gengæld en drøm for Sammartino. Han har nu second nuts med et sæt i knægte. Han skal selvfølgelig bare kalde tyskeren og ikke bette, for så ville han skræmme modstanderen væk.

Turn-kortet 7 er et godt kort for Schemion, for hvis Sammartino skulle have Q-J, så villle Schemion stadig være bedst med to par.

Det er nok derfor, at Schemion beslutter sig for at risikere hele sin stack, og det store bet på turn er forberedelse til, hvad der skal ske på river.

Sammartino er også glad for turn-kortet, da han nu har et fuldt hus, og han nu ikke kan tabe til en straight draw, der kunne være i Schemions range.

Der er ingen grund til at raise, da Schemion kan gå all-in med en god hånd uanset hvad, også med et par bluffs.

På dette tidspunkt kunne vi sådan set have afsluttet analysen,  da alle beslutningerne sådan set er taget. Men så sker der noget uventet på river, som gør hånden speciel.

Poker er stadig kun et spil for mennesker

Som planlagt skubber Schemion hele sin stack mod midten efter river. Kun en knægt eller dame på river kunne have fået ham til bare at checke.

Han regner med at få betaling, hvis modstanderen har to par, måske endda top par.

Men hans modstander begynder pludselig at tvivle på sit eget mod. Det var Sammartinos første Super High Roller, det var i Monte-Carlo, og det var den vigtigste dag i hans liv, som han selv sagde.

Italieneren begyndte at frygte det værste. Der var kun to mulige hænder, som kunne slå ham, og han prøvede seriøst at finde et fold frem her på grund af turneringssituationen.

Det ville være unfair at sige, at han slowrollede, for et par i damer helt sikkert kunne have været i Schemions range.

Omvendt er tyskerens vrede også forståelig. Når man tager i betragtning, hvor lang tid Sammartino sidder og tænker, må tyskeren have tænkt, at han stadig har den bedste hånd. Og så får han smidt en hånd i hovedet, som føles som nuts.

Hele situationen er lidt uheldig, men det viser, at poker stadig kun er et spil, hvor det er mennesker, som tager beslutninger - ikke kun matematik.

Dario Sammartino spillede den dyreste turnering i sit liv, og han ville ikke tage nogen dum beslutning.

Konklusion

Dario Sammartino rammer et fuldt hus i en kæmpepot og er herefter ved at tvivle på sig selv.

Han ender dog med at finde den rigtige beslutning frem og ender med at blive chipleader.

Italieneren endte som nummer fire i Super High Roller, mens Ole Schemion bustede kort efter den skæbnesvangre hånd. Tyskeren havde dog alligevel en god uge i Monte-Carlo, da han kom på finalebordet i Main Event.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse