Ugens hånd – miraklernes tid ikke forbi endnu

Viktor Blom

Se hvordan Viktor Blom fik ørene i maskinen, og hvordan et tørt board gav et noget spektakulært udfald i en PLO-hånd.

Highstakes-bordene har været travle de seneste dage, og der har været et par store og interessante pots.

Specielt skete der en meget sær hånd på en af de dyreste borde, og de involverede var Viktor ’Isildur1’ Blom, Chun ’samrostan’ Lei Zhou og Ben ’Bttech86’ Tollerene.

Se bare her:

Fra deal til river

Det er Pot Limit Omaha med monsterblinds på $500/$1000, men det er et bord med cap på, så man kan ikke bette mere end 40 big blinds per hånd.

Der er fire spillere ved bordet, og Ben ’Bttech86’ Tollerene raiser til $3.500 med A Q J 3.

Chun Lei Zhou kalder fra kanppen, men Viktor Blom er hyper-aggressiv som altid og raiser til $15.000.

Den fjerde spiller ved bordet, ’Follow the hawk’ folder, og Tollerene skubber all-in for $40.000. Både ’samrostan’ og ’Isildur1’ kalder.

Boardet siger 9 2 3 4 4.

Ben Tollerene har ramt et par i treere, hvilket giver ham to par (i treere og firere) med es som kicker. Det er ikke ligefrem en stor hånd, men Blom må vise K 8 7 5.

Altså har Blom kun et par i firere med konge som kicker.

Bedre ser det ikke ud for Chun, som viser T 8 7 6 for et par i firere med en tier som kicker.

Altså vinder Tollerene med ”monster-hånden” 4 4 3 3 A, ikke meget for en Omaha-hånd!

Analyse

Bestemt ikke en hånd man ser hver dag, i hvert fald ikke resultatet. At have et par i treere til at vinde en tre-vejs pot all-in pre-flop i PLO sker ikke ret ofte.

Men lad os se lidt nærmere på, hvad der skete her. Husk på, at dette er et bord med cap, hvilket betyder, at position har mindre betydning end i normal PLO.

ben tollerene
Ben Tollerene

Hvis man ikke kan bette mere end 40 big blinds per hånd, er de underforståede odds lavere, og visse AAxx-hænder er nemmere at spille fra blinds, da vejen til showdown er meget kortere.

Inden floppet har Ben Tolleren en fin double-suited hånd, der helt sikkert er værd at raise. ’Samrostan’ kalder fra knappen med en hånd, hvor han mangler en nier for at ramme straighten, og Blom følger så op med en double-suited hånd og endnu et raise.

Svenskeren kunne måske bare have kaldt og set et flop, da hans hånd er middelmådig og ikke er i position, men sådan spiller han.

Der er desuden de problemer med hånden, at hans mulige flush i klør er domineret af Tollerene. Derfor er Tollerenes hånd med Broadway-kort at foretrække.

Med hans re-raise til $15.000 investerer Blom 37,5% af sin effektive stack og beviser, at han ikke vil folde. Det er dog tvivlsomt, at hans hånd virkelig er stærk nok til at spille den sådan.

Da Tollerene raiser igen, ender de all-in.

Ser man på pot equity, og så kan man se, at det er tydeligt, at Tollerene er den store favorit inden floppet:

Blom: 22.04% for at vinde; 4.9% split pot

Chun Lei Zhou: 26.66% for at vinde; 4.9% split pot

Tollerene: 46.38% for at vinde; 0% split pot

Et stort forspring til Tollerene, og hans chancer stiger endda til 57,36% på floppet. 4 giver Blom et par outs, men på dette tørre showdown er det Tollerenes ene hit med hans laveste kort, der gør forskellen.

Denne hånd her viser hvorfor PLO er så attraktivt – og giver så store udsving. Det er ikke et spil for dem med hjerteproblemer!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse