Ugens hånd: Matematiklærer dummer sig på river

2016 WSOP Valentin Vornicu2
Dumpet

Den rumænske matematiklærer Valentin Vornicu var godt på vej mod November Nine, indtil han lavede to slemme fejl i en duel mod Kenny Hallaert.

For at gå dybt i en turnering som WSOP Main Event skal man være heldig og undgå at lave alt for mange fejl.

Det havde rumænske Valentin Vornicu formået at undgå frem til dag 7 af turneringen, men to forkerte beslutninger betød, at korthuset faldt sammen.

Se her, hvad der gik galt.

Fra pre-flop til river

Det er dag 7 af WSOP Main Event. Der er 25 spillere tilbage, og de er nu sikret $269k. Næste udbetalingsspring er ved 18. pladsen og giver yderligere $70.000.

Blinds er 100k/200k/30k, så der er 540.000 chips i potten ved starten af hånden. I hijack raiser Kenny Hallaert (13,2 mio chips, 66 big blinds) til 475.000.

Valentin Vornicu (20,9 mio, 104 bb) er på knappen og re-raiser til 1,1 millioner chips med denne hånd:

   

Blinds folder, men Hallaert kalder. Der er nu 2,74 millioner chips, og Hallaert har 12,1 millioner chips bag sig.

Floppet:      

Hallaert checker, Vornicu better 1,225 millioner og bliver kaldt. Potten er nu på 5,19 millioner, og Hallaert har 10,9 millioner chips tilbage.

Turn:  

Igen checker Hallaert, og Vornicu better denne gang 2,2 millioner chips. Hallaert kalder endnu engang, og potten er nu på 9,59 millioner med Hallaerts stack nede på 8,7 millioner.

River:  

Efter et check fra Hallaert giver Vornicu den endnu en chance med et bet på 2,2 millioner chips, men denne gang går Hallaert all-in for sine sidste 8,7 millioner.

Der er nu 21 millioner chips i potten, og Vornicu tager ikke engang et sekund om at beslutte sig for at lægge de yderligere 6 millioner i potten og kalde.

Hallaert viser     til at vinde potten på 27 millioner chips med trips.

Vornicu mister næsten to tredjedele af sin stack og ryger ned på 7,7 millioner chips, 39 big blinds. Han ryger ud kort efter som nummer 23, mens Hallaert går hele vejen til finalebordet.

Se hånden i videoen her:

Analyse

Man kan godt mene, at Vornicu bare er uheldig her og løber ind i en godt skjult hånd med sit store overpar.

Men sandheden er, at han overspillede sin hånd. Lad os se på hvorfor.

Hallaert raiser og Vornicu sidder i den perfekte situation. Han sidder på knappen med den tredjebedste hånd i Texas Hold’em.

På knappen er hans range meget bredere, end hvis han havde siddet ved en anden position. Der er mange spillere, som re-raiser fra knappen for at udnytte deres position, og det gør han selvfølgelig også her.

Derfor kan Hallaert ikke folde til et re-raise, selvom en hånd som A-T suited ikke er den bedste, og han ikke har position.

Hallaert rammer stort

Floppet kan ikke være meget bedre for belgiske Hallaert. Han har lige ramt en monster-hånd.

Kenny Hallaert souriant
Kenny Hallert finder sig i en drømmesituation.

Han checker i første omgang og overlader initiativet til Vornicu, som ikke har grund til at sætte tempoet ned.

Han vil næsten altid være foran, og mellemhøje par som 9-9, 8-8 og 6-6 samt hænder med es-høj vil ofte kalde hans bet. Og hvis Hallaert folder, så er det jo også fint.

Det samme er gældende på turn. 6 giver en usandsynlig straight, og der er også sandsynligheden for 6-6, men det er de eneste hænder, som kunne få noget ud af det turn-kort.

Derfor er det ikke nogen fejl, at Vornicu better endnu engang. Omvendt er det måske heller ikke det bedste træk.

Dette er et godt eksempel på en situation, hvor man enten er langt foran eller langt bagude, og hvis man er langt bagude, er der ikke mange outs tilbage.

Mere vigtigt er det dog, at hænder som mellemhøje par og es-høj-hænder aldrig vil kalde bets på alle streets. De vil ende med at folde.

Men efter check-check på turn og et ligegyldigt kort på river, så kan disse hænder måske betale et bet.

Derfor burde alarmklokkerne have ringet i Vornicus hoved, da Hallaert kalder hans bet på turn. Og derfor ender det med at gå helt galt på river.

Katastrofe på river

Hallaert checker igen på river og misser dermed chancen for et ellers fornuftigt value-bet.

vornicu2
Vornicu indser, at han har dummet sig.

At kalde et bet på flop og turn har helt sikkert indsnævret Hallaerts range betydeligt, så Vornicu burde bare have checket bag for at se, om hans hånd var god.

For hvilken dårligere hånd end knægte ville have kaldt endnu et bet på river? Det virker til, at Vornicu er overbevist om, at hans modstandere har niere, ottere eller A-X, ellers giver hans bet på river ikke mening.

Men hans største fejl er at kalde Hallaerts all-in-bet lynhurtigt. Når modstanderen check-raiser for seks millioner chips, så bør Vornicu måske lige bruge lidt mere tid på at løbe hånden igennem. Rumæneren er i øvrigt matematiklærer, så han burde være klogere.

Vornicu laver altså to dumme beslutninger på river, og det ender med at koste ham en plads ved finalebordet ved WSOP Main Event.

Konklusion

Valentin Vornicu laver en stor fejl ved ikke at analysere sin modstanders range ordentligt, så han ender med at overspille et overpar.

Hans modstander Kenny Hallaert skal egentlig ikke gøre noget, og han er synligt lettet, da han ser Vornicus hånd. Den måde, han spillede hånden på, kunne også have været med et fuldt hus med seksere eller syvere.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page