Ugens hånd: Kanits storslåede bluff fupper svensker

mustapha kanit2
Mustapha Kanit

Svenske Anton Bertilsson foldede damer efter et smart bluff af Mustapha Kanit på finalebordet ved €25k Super High Roller i Dublin. Se Bertilsson forklare sig på video.

Mustapha Kanit gjorde det igen. I forrige weekend vandt han sin tredje Highroller-turnering på 12 måneder og beviste, at han er en ekstraordinær god spiller.

På vej mod sejren i €25k Super High Roller ved EPT Dublin lavede Kanit et spektakulært bluff mod svenske Anton Bertilsson.

Det var med et træk, man nok ikke skal forsøge derhjemme. Vi ser her nærmere på bluffet, der bragte ham et stort skridt på vejen mod sejren.

Fra pre-flop til river

Det er finalebordet ved €25k Super High Roller ved EPT Dublin, og vi er nede på fire spillere. Alle er sikret €176k, og vinderen kan se frem til en førstepræmie på lidt over €500k.

Blinds er 50k/100k/10k, så der er allerede 190.000 chips i potten, inden vi starter.

Chance Kornuth er shortstack med en million chips i UTG, og han folder. Anton Bertilsson (4,5 millioner chips) raiser fra knappen til 200k.

I small blind raiser Kanit til 530.000 med denne hånd:    

Charlie Carrel i big blind folder, men Bertilsson raiser endnu engang, nu til 1.180.000.

Kanit kalder, og der er nu 2,5 millioner chips i potten, mens de effektive stacks er på omkring 3 millioner chips.

Floppet:      

Kanit checker, Bertilsson better 700.000, som Kanit kalder. Nu er der 3,9 millioner chips i potten, og de effektive stacks er 2,3 millioner.

Turn:  

Begge spillere checker.

River:  

Denne gang tager Kanit teten og better 1,75 millioner, hvilket Bertilsson tænker længe over. Han ender med at folde denne hånd:    

Gense hånden her:

Analyse

Var dette fantastisk spillet af Kanit, eller var det et dårligt fold af Bertilsson? Det vil vi forsøge at få svar på her.

Lad os se lidt på, hvordan de to spillere sikkert har tænkt.

Det er en vigtig fase i turneringen. En amatør ville sikkert være glad for at vinde €170.000, men proerne har deres øjne rettet mod sejren.

Forskellen på udbetalingerne er virkelig store i denne situation, så det er værd at tage en risiko for at ende med sejren.

Kanit er chipleader på dette tidspunkt, så han har alle chancer for at vinde turneringen. Med en hånd, der er lidt over gennemsnittet, skal han selvfølgelig spille den.

Anton Bertilsson
Anton Bertilsson gør sådan set det rigtige...

Kanit giver ikke op

Først har Bertilsson raiset fra knappen. Han er i position og sidder med en god hånd, så han raiser. Det ved Kanit dog ikke, men han har sikkert mistænkt Bertilsson for at spille med en bred range fra knappen.

Derfor re-raiser Kanit, dog kun til 530k, lidt over fem big blinds. Bertilsson skal selvfølgelig ingen steder, så han re-raiser til 1,18 millioner chips.

Her vil de fleste nok skille sig af med sin hånd, men Kanit giver ikke op.

Han er ikke i position, og hans hånd er middelmådig. Han får dog gode pot-odds.

Alligevel ender han med at kalde og har sikkert lagt en plan for resten af hånden.

Hans kald er reelt en slags ”float” pre-flop, og han ender også med at float-kalde på floppet.

Et flop med A-8-8 hjælper ingen af de to reelt set, men set fra modstanderens synsvinkel kunne de begge have ramt noget. Kanit checker, og Bertilsson better forståeligt nok igen med sit par i damer.

Han vil ikke være i stand til at få en modstander til at folde en dårligere hånd, men han vil være i stand til at beskytte sin egen hånd mod bluffs. Hvis han havde checket på floppet, ville han være kommet i en svær situation på turn, hvis Kanit havde bettet.

Udnytter situationen

mustapha kanit winner photo dublin
...Kanit er bare lidt smartere og udnytter situationen.

Men at Kanit kalder her igen, er ret utroligt. Han forstår faren ved at spille mod en shortstack her, men han ved samtidig, at han kan udnytte sin store stack i denne situation.

Turn er en vigtig del af hans plan, for her vil han prøve at teste modstanderen.

Kanit checker på turn, og det samme gør Bertilsson. Det kan være et tegn på, at Bertilsson prøver at lægge en fælde ud her, men det er mere sandsynligt, at han er bange for esset på boardet, når nu Kanit har kaldt to store bets i træk.

Det er signalet, som Kanit har ventet på, da hans plan kun kan virke, hvis Bertilsson viser tegn på svaghed.

Havde Bertilsson bettet her igen, kunne Kanit bare have foldet her og gået videre til næste hånd. Han har jo stadig en stor stack tilbage.

Hovedbrud for Bertilsson

J på river er ikke så vigtig for Kanits plan. Det eneste kort, som kunne have ændret den, var nok et es.

Så Kanit kan gå i gang med sit bluff. Han better, og Bertilsson står med et svært valg.

Kanit kan nemt repræsentere et es. Alt mellem A-J og A-6 er realistisk, og disse hænder ville have givet ham gode nok pot odds for at spille på den måde.

Der er dog også sandsynligheden for, at Kanit bluffer. Det virker dog ikke så sandsynligt, da Kanit både har kaldt store bets før og efter floppet, så det ser ud til, at han har en stor hånd.

Derfor kan man ikke rigtigt laste Bertilsson for at ende med at folde her. Havde han gjort det og var forkert på den, ville han have siddet tilbage med en stack på bare 6 big blinds.

Konklusion

Kredit til Mustapha Kanit for et komplekst og veludført bluff!

Stacks og turneringssituationen var perfekt til dette træk, og den måde Kanit gjorde det på, var smukt.

De to endte i øvrigt med at spille heads-up om sejren, så Bertilsson fik en andenplads som plaster på såret.

Se i øvrigt dette interview, hvor Bertilsson forklarer til PokerListings, hvorfor han endte med at folde.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page