Ugens hånd: Gal skotte udmanøvrerer engelsk pro

Martin McCormick
Braveheart

Martin McCormick satte hele stacken over styr med et rent bluff, da han kom op mod den erfarne engelske spiller Toby Lewis ved PCA i januar.

Få spillere har formået at skabe så meget postyr, som Martin McCormick lavede ved PCA på Bahamas tidligere på året.

Den skotske hobbyspiller havde kvalificeret sig til PCA via en $27-satellit, og pludselig sad han sammen med nogle af turneringens største navne på dag 4 og 5.

Han lod sig ikke kue af stjernerne og snakkede løs, så han fik sig både en masse venner og uvenner. Det mest imponerende var dog hans frygtløshed.

Her ser vi på et bluff, som han udførte til UG, og som gjorde ham til et kendt navn i pokerverdenen.

Fra pre-flop til river

Der er 23 spillere tilbage af PCA, og alle har sikret sig mindst $27.860. Førstepræmien er inden for rækkevidde, og spillerne kan satse lidt for at komme i nærheden af de helt store penge.

Blinds er 12k/24k/2k, og McCormick er i første position med 639.000 chips, ca. 26 big blinds. Han raiser til 52k.

Der foldes hele vejen rundt til den erfarne pro Toby Lewis (718k chips) på knappen, og han kalder. Blinds folder, og der er nu 158k i midten. Effektive stacks er 587k.

Flop:      

McCormick better 60k, og Lewis kalder. Der er nu 258k i potten.

Turn:  

McCormick og Lewis begynder på lidt snak, og McCormick forklarer, at han er ”drunk and Scottish”. Skotten forklarer i øvrigt, at Lewis ikke kan have kongerne ”fordi det er dem, jeg har”.

McCormick better 75k, og Lewis kalder igen. Potten er nu 408k, mens de effektive stacks er nede på 452k.

River:  

McCormick tænker et par sekunder og går så all-in for 452k. Lewis tænker i over fire minutter, imens modstanderen får fortalt, at han ikke lyver, og han nok skal vise sin hånd uanset hvad.

Lewis ender med at folde, dog uden at afsløre sin hånd. McCormick viser som lovet sin hånd, og det er et rent bluff:    

Gense hånden her:

Analyse

McCormick satte sit turneringsliv på spil her med et rent bluff, men spørgsmålet er, om det var genialt eller et alt for risikabelt bluff.

Allerede pre-flop laver skotten et ret løst raise fra først position.

A-3s er en hånd, der ofte er domineret, når den møder modstand. Omvendt er det en hånd, der ser stærkere ud, når han sidder i første position. Det kan han bruge senere i hånden.

Lewis kalder, hvilket kan se ud som om, at han har en god men ikke fantastisk hånd. K-J, Q-T eller T-9 er mulige hænder, der kan involvere ham her.

Toby Lewis
Toby Lewis

Proen sidder måske også og tænker her, at det er godt at komme ud i en pot mod hobbyspilleren, også selv hvis han ikke rammer noget.

Begge ser stærke ud

Floppet K Q 4 rammer begge spilleres range. Selvom McCormick ikke har ramt noget, så skal han c-bette her. Han repræsenterer et stærk range, som inkluderer A-K, A-Q eller endda K-K eller Q-Q, så han bør bette i de fleste tilfælde her.

Siden Lewis kalder her, er det ret tydeligt, at han har noget. En hånd som 7-7 vil nok folde her, da den ville være langt bagude i forhold til McCormicks range.

Det gør McCormicks træk på turn endnu mere interessant. T er mere eller mindre en nitte, som ikke ændrer meget på boardet på nær for en spiller med A J, som ville have opnået en straight.

Lewis ser stadigvæk stærk ud, men han ser ikke enormt stærk ud. De er flere hænder i hans range, som han godt kan kalde floppet med, men som han ikke vil komme hele vejen til showdown.

Det kunne f.eks. være en hånd med en konge, en høj spar, et par eller et gushot og så alle floats.

Inden McCormick better igen, bruger han meget tid. Enten skal han hele vejen til showdown, eller også skal han lukke ned her.

Han har jo kun et gutshot draw til straighten, og det kan endda vise sig end ikke være den bedste hånd.

martin mccormick 5
En modig skotte.

Da Lewis kalder igen, ved McCormick, at han ikke bare får Lewis ud af hånden så let. Lewis vil ikke kalde to gange uden at have noget, andet giver ikke mening.

Q på river er et godt kort, da han så er næsten sikker på, at Lewis ville have re-raiset med konger eller damer pre-flop. Skotten har dog stadig disse hænder i sin range.

Han beslutter sig hurtigt for at gå all-in og udføre den plan, som han havde besluttet sig for på turn. Hvis der havde været endnu en spar på river, ville han nok have lukket ned.

Et bluff?

Set fra Lewis’ synsvinkel kan hans modstander have flere stærke hænder, inklusive flushes og fulde huse. Vi kan kun gætte på, hvilken hånd han har siddet og overvejet at kalde med i fire minutter.

Måske var grunden til hans lange betænkningstid, at han havde på fornemmelsen, at hobbyspilleren bluffede?

Lewis’ mest sandsynlige hånd er med en konge. Han prøvede at gå i diskussion med McCormick for at få noget information, men han fik ikke det, han søgte efter.

Han vil ikke lave den forkerte beslutning og miste næsten hele sin stack, da han kun havde lidt flere chips end sin modstander.

Men mon ikke han ærgrede sig lidt, da han så McCormick vise et rent bluff frem.

Konklusion

Martin McCormick sætter sit turneringsliv over styr og bliver belønnet for det med næsten en tredjedel af sin stack.

Hans mod gør hånden til en klassiker, selvom Lewis endte med at le bedst til sidst. McCormick røg ud som nummer 11 til omkring $50.000, mens Lewis gik dybere og sluttede som nummer fire til $267k.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse