Ugens hånd: Fanfavorittens mystiske check på river

John Hesp3

John Hesp var den eneste hobbyspiller på årets finalebord. Han spillede generelt rigtig godt, men i denne hånd laver han dog en dum fejl.

Hvis finalebordet ved WSOP Main Event var blevet afgjort af fansene, ville britiske John Hesp næsten helt sikkert have vundet.

Den 64-årige med den psykedeliske påklædning fik mange fans undervejs – nok primært fordi han skilte sig ud blandt de øvrige spillere, hvor han var den eneste hobbyspiller.

Liv Boeree var så imponeret over Hesp, at hun sagde, at hun ”var varm på ham”. Hans spil var ligeså særpræget som hans tøjstil.

Hvordan kom han så langt i Main Event? Denne hånd giver et godt bud:

Fra pre-flop til river

Med 15 spillere tilbage i årets vigtigste pokerturnering kan hver beslutning betyde en forskel på millioner af dollars.

På dette tidspunkt var britiske Jack Sinclair i spidsen på TV-bordet, endda med stor afstand. Han havde 75 millioner chips, mens Pedro Oliveira, John Hesp og Antoine Saout havde omkring 25 millioner.

De er alle sikret $450.000, og det næste gevinsthop er ved 13. pladsen, der giver $535.000. Til vinderen er der $8,15 millioner.

Blinds er på 250k/500k/75k. Hesp åbner med et raise til 1,2 millioner med denne hånd:

   

Sinclair og Oliveira kalder begge fra blinds. Der er nu 4,2 millioner chips i potten, og den effektive stack er omkring 25 millioner.

Flop:      

Sinclair og Oliveira checker fra blinds, Hesp checker også.

Turn:  

Sinclair better 1,8 million. Oliveira kalder, og Hesp raiser til 4 millioner. Sinclair kalder, og Oliveira folder.

Der er nu 14 millioner chips i potten, og den effektive stack er på 20 millioner.

River:  

Sinclair checker, og Hesp checker bag. Hesp vinder potten mod Sinclairs    

Vi kan desværre ikke vise et videoklip af hånden.

Analyse

Det spøjse i denne hånd er selvfølgelig, hvorfor Hesp ikke bettede på river. Han checkede endda ret hurtigt. Hvorfor gjorde han det? Det prøver vi at finde ud af.

Pre-flop åbner Hesp med et standard raise til lidt under 2,5 millioner. To spillere kalder. Sinclair er nok den mest aggressive spiller på bordet og har A-J, men da han er ude af position, vælger han bare at kalde for at holde potten nede.

Pedro Oliveira i big blind har K-4s. Han kalder kun fordi, at han får gode pot odds, da hans hånd er middelmådig.

Floppet er en drøm for Hesp, da det giver ham top set, og der ikke er nogle flush-træk. Det eneste minus er, at der ikke er et overkort, så hans modstander vil næppe kalde ham hele vejen.

Jack Sinclair
Jack Sinclair

Da Sinclair og Oliveira checker, vælger Hesp bare at gøre det samme. Han kunne have bettet, men boardet er meget tørt og har næppe givet de to andre spillere noget stort, så det er ok bare at checke.

Hvilke hænder kunne have kaldt et bet her? Hænder som T-T, 9-9, 8-8 og 7-7, mens 5-5 og 4-4 jo også ville have ramt et set. Hænder som A-5, A-4 og draws som 7-6 og A-3 ville måske også have gjort det samme.

De fleste af disse hænder ville dog næppe have kaldt på turn og river, så at Hesp checker her er faktisk helt ok.

Så bliver det interessant

Turn-kortet 8 betyder, at Hesp ikke har nuts længere. 7-6 er i stedet den bedste hånd, hvilket både er i Oliveiras og Sinclairs range, men det er ikke særlig sandsynligt.

Sinclair tager teten, da han er chipleader. Han har top par med top kicker, og han kan blive kaldt af mange hænder.

Oliveira laver et ret løst kald med K-4, specielt fordi han er klemt inde mellem de to spillere. Han har god grund til at tro, at Sinclair bluffer, men da Hesp re-raiser kommer han hurtigt af vejen.

Er det et godt eller dårligt træk, at Hesp re-raiser her? Man kan argumentere for begge dele.

John Hesp 7680
Hesp er i en perfekt position.

Hvis Sinclair bluffer, vil han ikke vinde yderligere chips, da Sinclair vil folde til et re-raise, når Oliveira er bag ham.

Omvendt, hvis Sinclair har en stærk hånd, vil potten omvendt unødvendigt stor.

Men Sinclair har faktisk top par med top kicker, og han vil aldrig kunne folde her. Derfor er et re-raise et perfekt træk her.

En fuser af en finale

Hånden har indtil videre været nem at følge, og Hesp har underrepræsenteret sin hånd godt nok til at få bygget potten op på 14 millioner.

En toer kommer på river, hvilket giver usandsynlige hænder som 6-3 og A-3 en straight. Da Sinclair checker, skal Hesp overveje, hvor meget han vil bette. Dette er hans tre muligheder:

Jack Sinclair IMG 7248
Jack Sinclair undgår at tabe flere chips.

All-in – ikke et smart træk, da kun hænder som 7-6 og A-3 vil kunne finde på at kalde ham, men de vil også slå ham

Bet pot – han vil blive kaldt af dårligere hænder som 8-8, 5-5 og 4-4, som måske endda vil gå all-in

Bet lidt over halv pot – kan blive kaldt af dårligere hænder som en knægt, T-T, 9-9 eller A-8

Bet lidt under halv pot – vil blive kaldt af dårligere hænder som nævnt ovenfor

Derfor vil det være logisk at lave et bet på omkring halv pot, da Sinclairs kald af Hesps re-raise på turn virker til, at han har en rimelig hånd. Men i stedet valgte Hesp bare at checke bag, hvilket var en fejl.

Hesp sagde bagefter, at han ikke ville være for grådig, hvilket jo er en lidt mærkelig forklaring i poker. Han nævnte ikke noget med, at han var bange for at blive re-raiset og stå i en svær situation.

Konklusion

John Hesp går glip af et godt value-bet, som helt sikkert ville have give nogle flere chips. Han tænker ikke engang ret meget over det.

Hvis han havde analyseret hånden igennem, ville han have opdaget, at der var en stor sandsynlighed for, at der var mange dårligere hænder, som ville have betalt hans bet.

Hesp endte dog med at nå længst af de to, så han er sikkert ligeglad med fejlen.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse