Ugens hånd: Dwan slår hårdt ned på rigmand

Dwan Ugenshand

Rigmanden Bob Safai spiller sin hånd med top par og top kicker perfekt, men uheldigvis for ham har Tom Dwan en af de dage, hvor han bare læser sin modstander som en åben bog.

Tom Dwan har været væk fra den store pokerscene i et stykke tid, men vi har stadigvæk mange gode minder om hans spil.

I mange år var han den store stjerne i shows som Poker After Dark og High Stakes Poker, hvor han spillede nogle uforglemmelige hænder.

I denne uge skal vi se på et af hans mest ekstreme river-bluffs.

Fra pre-flop til river

High Stakes Poker har denne gang besøg af Antonio Esfandiari, Phil Hellmuth og Phil Laak, og desuden er den rige hobbyspiller Bob Safai med.

Det går godt for Safai. Han har allerede vundet mere end $100.000 fra Dwan og sidder nu med en stack på $170.000. Nu vågner han op med denne hånd:    

Han raiser til $2.000, og Dwan kalder fra cut-off med en lidt mindre stack. De øvrige i hånden folder, og der er nu $5.200 i potten med en effektiv stack på omkring $150.000.

Floppet:      

Safai better $5.000, og Dwan kalder. Der er nu $15.200 i potten, og den effektive stack er på omkring $145.000.

Turn:  

Safai better $12.000, og Dwan kalder igen. Nu er der $39.200 i potten, og Dwan har $133.200 bag sig.

River:  

Safai checker, Dwan tænker lidt over det og går så all-in for $133.200. Safai vrider sig i stolen og ender med at mucke sin hånd.

Dwan vinder potten på $40k med 8-høj, da han havde    

Se hånden igen her.

Analyse

Dette er en spøjs hånd, da Tom Dwan laver et par tvivlsomme træk undervejs men ender med at hive sig selv op af hullet til sidst.

For at forstå hans spil i denne hånd, ser vi den både fra hans og modstanderens synspunkt.

Pre-flop får Dwan en af sine favorithænder – to lave suitede kort med et enkelt hul.

Tom Dwan
8-6 suited er nuts!

Dette er hænder, som Dwan har tjent en formue på, da de kan ramme monsterhænder og spiller godt mod en dominerende raising-range, som primært bestod af høje kort.

Safai rammer godt på floppet og har top par, top kicker. Han better pot, hvilket er et fint træk her, da han har den bedste hånd de fleste gange og spiller mod en meget stædig modstander.

Dwans muligheder

Da Safai better, skal Dwan prøve at lave en plan for resten af hånden. Han har et flush-træk og et backdoor straight-træk, men det er ikke nok for en spiller som ham.

Han har også position, så han har flere chancer for at vinde. Han kan ramme med sin hånd og vinde, men han kan måske også stjæle potten, hvis hans modstander checker på turn.

Safai better dog på turn, så den mulighed er død. Men der er en anden mulighed, som Dwan ofte benytter sig af – et semi-bluff raise.

Problemet med dette træk er dog, at Dwan bliver nødt til at folde, hvis hans modstander går all-in. Se på tallene:

Lad os sige, at Dwan raiser Safai fra $12.000 til $40.000, og Safai går all-in for $150k. I så fald skal Dwan betale $112k med pot odds 1,35:1 og bare 20% equity – altså ikke gode odds.

Check med bivirkning

Fordelen ved et semi-bluff er selvfølgelig, at man kan vinde hånden på to måder – ved at ramme eller skubbe modstanderen ud af hånden. Men Dwan ender med at kalde, selvom han kun har et flush-træk, men han har stadig postion på river.

Safai
Bob Safai spiller ellers hånden efter bogen.

Efter 2 på river fortsætter Safai med at spille poker efter bogen. Der er en lille chance for, at Dwan har 6-4, men den primære grund til, at han ikke better er, at en dårligere hånd næppe vil kalde et tredje bet, og at han måske kan få lidt ekstra værdi ud af bustede draws.

Dette er helt i orden, men Safais træk har også en bivirkning. Ved at checke har han netop lagt låg på sin range.

Han ville helt sikkert have bettet igen, hvis han havde et set i damer eller tiere.

Kunsten at bluffe

Dette tegn på svaghed udnytter Dwan. Han better hele $133.200 ind i en pot på $39.200.

Det virker i første omgang som et helt tosset valg. Men ser man nærmere på det, er der også en mening bag galskaben.

Lad os se på Safais range, som han har spillet den: Der er:

  • Gode hænder som A-Q, K-Q, A-A, K-K og måske J-J
  • Bustede draws med to klør
Tom Dwan
Bluffets mester.

Alle hænder i den anden gruppe vil folde til et bet, men det vil dem i den første gruppe ikke – de kan jo slå alle bluffs.

Den normale linje for A-Q eller K-K i denne situation vil være check-kald. Safai vil gerne kalde et normalt bet fra Dwan, da han har så mange draws i sin range.

Ved at gå all-in har Safai virkelig en svær og uventet beslutning at foretage.

Det skal dog siges, at Dwan spiller meget satset her. Matematisk set skal Safai folde 80% af gangene for at lave dette træk profitabelt, hvilket lyder usandsynligt.

Dwan sagde dog bagefter i et interview, at han var sikker på, at han kunne få Safai til at folde 80% af gangene.

Konklusion

Da Tom Dwan pludselig finder ud af, at hans modstander ikke har en af de største hænder i hans range, slår han hårdt tilbage og ødelægger Bob Safais ellers fine plane.

Set i bakspejlet skulle Safai have lavet et blocking bet på river i stedet for bare at checke, men hans spil ville have været fint mod alle andre spillere end Tom Dwan.

Man må dog også beundre Dwans mod på river, hvilket var meget kendetegnende for hans spillestil dengang.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page