Ugens Hånd: Deja-vu for tysker ved Main Event

morgenstern
Anton Morgenstern

Ligesom i 2013 bustede Anton Morgenstern lige før November Nine i WSOP Main Event. Igen blev et risikabelt kald skæbnesvangert.

For to år siden var tyske Anton Morgenstern på sikker kurs mod en plads blandt November Nine i WSOP Main Event.

Han sad med en kæmpe chiplead med lidt over 20 spillere tilbage, men så tabte han to store hænder mod Mark Newhouse, og så var han ude.

Utroligt nok gik Morgenstern dybt i årets Main Event igen i år, og her gentog historien sig.

Med tre borde tilbage bustede Morgenstern, denne gang som nummer 22 – for to år siden blev han nummer 20.

Hans skæbne blev beseglet efter en hånd, der ledte minderne tilbage til for to år siden. Det er samtidig et skoleeksempel på, hvorfor man skal spille lidt ekstra tight, når der kommer de helt store beløb på bordet.

Fra pre-flop til river

Det er dag 7 af WSOP Main Event 2015. Der er kun 22 spillere tilbage, og blinds er på 80.000/160.000/20.000.

Det næste udbetalingshop er ved 18. pladsen, hvilket vil give yderligere $60.000.

Anton Morgenstern var meget aktiv på dag 7 og havde mistet ca. halvdelen af sin stack. På dette tidspunk har han omkring 3,2 millioner chips, svarende til 20 big blinds.

Han er i midterposition med denne hånd:

   

Der foldes til tyskeren, som raiser til 325.000. Pierre Neuville kalder fra cut-off, men Marco Sequira (stack: 14,5 millioner) 3-better fra knappen til 1,125 millioner chips.

Det er ikke slut endnu, da Josh Beckley laver et koldt 4-bet all-in fra big blind med 3,225 millioner.

Morgenstern kalder, Neuville folder og Sequira kalder også.

Beckley:    

Sequira:    

Boardet giver ikke Morgenstern nogen chance:          

Beckleys konger holder, og han tripler, hvilket var nok til at føre ham blandt November Nine. Sequira faldt til 11,2 millioner (og bustede i øvrigt som nummer 21), mens Morgenstern endnu engang måtte forlade turneringen kort før November Nine.

Analyse

Inden vi ser nærmere på denne hånd, spoler vi lige tilbage til 2013.

Her tabte Morgenstern en stor pot som chipleader mod Mark Newhouse med A-Q mod 8-8. Det var starten på en nedtur for ham, og han bustede kort efter.

IMG6024
Åh nej, ikke igen...

Denne gang er situationen anderledes, da Morgenstern sad med kun 20 big blinds tilbage og var under pres.

Han havde tabt en del chips og kæmpede for at komme tilbage i en bedre position, så han kan sikre sig sin plads blandt November Nine.

Med et par i tiere i mellemposition – den femtebedste starthånd i Texas Hold’em – laver han et standard raise til to big blinds.

Husk på, at hvilken som helst spiller efter Morgenstern er automatisk pot-committed, hvis tyskeren 4-better all-in.

Lad os se nærmere på tallene. Morgenstern raiser til 325.000 chips ind i en pot på 380.000.

Et 3-bet ville have været omkring en million chips. Hvis Morgenstern herefter havde skubbet, ville der have været 4,6 millioner i potten, så 3-betteren skulle have kaldt 2,2 millioner chips.

Det svarer til pot-odds 2-1, og det er et klart kald.

Morgenstern ville helt sikkert have været tilfreds med den situation. Der er kun fire bedre starthænder i Hold’em, og hans tiere er helt sikkert foran mange af de hænder, der vil være i 3-betterens range.

Et skæbnesvangert kald

Men så enkelt er det sjældent i poker, vel? Allerførst kalder Neuville, så re-raiser Marco Sequeira, og så går Josh Beckley all-in fra big blind med 3,2 millioner.

Josh Beckley
Josh Beckley

Dette burde få Morgenstern til at tænke sig godt om. Vi har desværre endnu ikke set hånden på TV, så vi ved ikke, hvor lang tid han tog om at tage beslutning.

Men uanset hvad, ville det korrekte spil her have været at folde. Beckleys range er meget stærk her.

Efter et raise og et re-raise går han all-in med en viden om, at der er tre spillere bag ham – og han har samtidig så godt som ingen fold equity mod Sequeira.

Beckleys range er fra JJ+ og AK og op, og mod denne range har T-T kun en equity på 33%.

Hvis vi kun så på pot-odds, vil det også være nok. Men her er Sequeira stadig bag os, og han vil helt sikkert kalde.

Sequeira får pot-odds 3,5-1, og han vil stadig sidde tilbage med en sund stack, hvis han taber hånden.

Så når man ser på de ranges, som Beckley og Sequeira sidder med, så er et par i tiere ikke så godt længere.

Derfor ville et fold have været det rigtige træk her.

Konklusion

For anden gang på tre år falder Morgenstern tæt på mållinjen. Og igen var det en lidt for risikabel beslutning, som gjorde udslaget.

I 2013 var det uheld, som gjorde udslaget, men denne gang var det en klar fejl fra hans side.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse