Daniel Colman hugger bremserne i, da han opdager, at Scott Seiver har ramt et set på floppet og ender med at folde esserne.
Daniel Colman blev et stort navn i pokerverdenen, da han i 2014 vandt $1-million-turneringen The Big One for One Drop.
Det fulgte han op med flere store resultater og yderligere et par sejre i highrollere.
Han var dog knap så varm i 2015, og det er efterhånden et stykke tid siden, at han for alvor har leveret et stort resultat.
Poker kan han dog stadig spille. Se bare denne hånd fra det store cashgame på Aria i Las Veags i sommers, hvor han står overfor en meget svær situation, som han dog klarer med bravour.
Fra pre-flop til river
Igen i denne uge er vi ved Super High Roller cashgamet på Aria-casinoet i Las Vegas. Men hvor vi i sidste uge fokuserede på bordet med erfarne forretningsmænd, er det denne gang de unge pokerchefer Sam Trickett, Doug Polk, Dan Colman, Scott Seiver og Andrew Robl.
Stacks er enorme i denne situation, hvor alle på nær Polk sidder med mindst $500k foran dem. I denne hånd folder Polk i første position, mens Robl gør det til $2.400. Colman (stack: $583.000) har denne dejlige hånd:
A
A
A
A
Han gør det til $8.500. Seiver ($620.000) på knappen 4-better til $24.000. Robl folder, men Colman stiver den af igen, denne gang til $70.000. Seiver tænker lidt over det og kalder.
Der er nu $144.800 i potten, og de effektive stacks er på $513.000.
Floppet er
K
K
9
9
2
2
Colman better $50.000, og Seiver kalder. Potten er nu på $244.800 med effektive stacks på $463.000.
Turn:
3
3
Colman checker denne gang, og Seiver better $120.000. Colman tænker længe over det, men ender med at kalde, så der nu er $484.000 i potten.
River:
8
8
Igen checker Colman, og Seiver sætter ham all-in for sine sidste $343.000. Colman tænker over det i et minuts tid og ender med at folde, så potten på $628.000 går til Scott Seiver.
Det var en god beslutning, da Seiver havde ramt et set:
9
9
9
9
Så hånden her:
Analyse
Dan Colman formår altså at spare $300.000 på at folde esserne i denne situation, hvor vi andre nok havde kaldt og håbet på, at esserne var gode nok. Lad os se lidt nærmere på, hvordan Colman endte med at tage denne beslutning.
Med disse spillere ved bordet, er det ikke underligt, at der bliver spillet ret aggressivt, men det giver også god mening.
Robl sad med ottere, hvilket er en god hånd, men han bryder sig ikke om at være klemt inde i en sandwich mellem Scott Seiver og Dan Colman og ender dermed at folde pre-flop.
Seiver tager en aggressiv linje. Hans modstanderes ranges er meget brede på grund af positionerne – hijack og cut-off – og han vil ikke bare prøve at set-mine.
Han kunne have valgt bare at kalde Colmans første 3-bet og spille mere passivt, men så ville Robl også have kaldt, og dermed ville alle flops uden en nier have givet ham problemer.
Derfor 4-better Seiver for at få mindst en af modstanderne af vejen. Robl folder, men Colman har esserne og skal selvfølgelig ingen steder. Han raiser igen.
Her tænker Seiver meget over, om det giver mening at kalde her med et par i niere. Allerførst skal han overveje sin modstanders range, hvilket i denne situation bør være J-J, Q-Q, K-K, A-A samt A-K.
Seiver vil være bagud i forhold til denne range, så det er spørgsmålet, om det er profitabelt at betale og håbe på at ramme et set?
For at give svar på dette, skal man se på hvor meget Seiver kan vinde, hvis han ikke rammer settet. Dette er også kendt som de underforståede odds (implied odds).
Han skal betale $46.000, og Colman har $500.000 tilbage – mere end 10 gange det raise, som Seiver skal betale for at kalde. Det er nok, da man statistisk set flopper et set en ud af otte gange.
Seiver har desuden position, og han er stadig foran A-K.
Noget er i gære
Colmans hånd spiller sådan set sig selv. Floppet er tørt, og han har næsten altid den bedste hånd, og hvis hans modstander har A-K, vil han kunne score en stor gevinst.
Hans bet på $50.000 – ca. en tredjedel pot – er designet til at holde Seiver i hånden, men på turn skifter Colman til at check-kalde.
Det skyldes, at Seiver pludselig ser meget stærk ud, da han kalder bettet på floppet.
A-K er mere eller mindre den eneste dårligere hånd, som han kan kalde med på floppet, og det er også meget sandsynligt. Men alligevel er Colman blevet opmærksom på, at der er noget i gære.
Han kan ikke folde til Seivers bet på turn, da det vil være meget svagt spillet, og de andre spillere ved bordet vil være opmærksomme på, at de kan stjæle pots mod ham i fremtiden.
Så først da Seiver sætter ham all-in på river, indser Colman, at han kun kan slå et par bluffs. Hvis Seiver virkelig havde A-K, ville han bare forsøge at komme til showdown.
Derfor folder han helt korrekt.
Colman fortalte efter hånden, at han havde sat Seiver på konger, og det er nok også den mest sandsynlige hånd, når man ser på hans spil pre-flop.
Det viste sig så, at Seiver havde den næstmest sandsynlige hånd – et par i niere – til at slå Colmans hånd. Men det er sådan set uvedkommende for analysen.
Til gengæld er det usandsynligt, at Seiver ville have spillet et par i toere på denne måde.
Colman mente altså ikke, at Seiver kunne finde på at bluffe i denne situation. Seiver havde allerede 4-bettet pre-flop, kaldt et 5-bet, floatet på floppet og så bettet på turn og river.
Det eneste logiske træk for Colman, selvom han sad med esserne, var at folde. Derfor tog han den rigtige beslutning og sparede $300.000, noget som en knap så erfaren spiller næppe havde gjort.
Konklusion
Colman viser sit talent og klasse her. Han formår at sætte bremserne i på det rigtige tidspunkt og ender med at folde esserne.
Seiver prøver alt for at få sin modstander all-in mod sit set, men til sidst må han anerkende Colmans kloge spil og ”nøjes med” at vinde en pot på $628.000.
Hvor andre spillere havde tabt hele stakken, trukket på skuldrene og købt sig ind igen, så formår en verdensklasse-spiller som Colman at finde en udvej.
