Ugens hånd: Cate Hall dummer sig i TV-show

Cate Hall

Efter en flot sæson på WPT-touren var Cate Hall forleden med i Poker Night in America. Her endte hun dog med at tabe et stort beløb på uheldig vis.

I den forgangne WPT-sæson var Cate Hall tæt på at vinde titlen som Årets Spiller, men hun måtte nøjes med fjerdepladsen til sidst.

Det var dog stadig et flot resultat, som øgede hendes popularitet og medførte invitationer til blandt andet TV-shows som Poker Night in America. Her kommer hun ud i en duel med den erfarne pro Todd Brunson, der dog ikke endte så godt.

Den ser vi nærmere på i denne uge.

Fra pre-flop til river

Der spilles $25/$50 No Limit Hold’em. Todd Brunson (stack: $12.800/256 bb) er normalt specialist i Limit-spil, men her raiser han til $150 fra første position.

Der foldes frem til Hall på knappen, der har denne hånd:

   

Hun re-raiser til $475. Small blind folder, men Roger Sippl i big blind kalder, og det samme gør Todd Brunson – dog med lidt grimasser. Der er nu $1.450 i potten.

Floppet:      

Sippl og Brunson checker, og Hall better $900. Sippl folder, men Brunson kalder. Der er nu $3.250 i potten, og de effektive stacks er $11.500.

Turn:  

Brunson checker, og Hall better denne gang $2.100. Brunson tænker over det igen og kalder. Der er nu $7.450 i potten, og de effektive stacks er $9.350.

River:  

Brunson checker igen, og Hall better yderligere $3.500. Bronson går all-in, så der nu er $20.200 i potten. Hall skal kun betale yderligere $5.950 for at kalde.

Efter et par minutter laver hun kaldet og kan se Brunson vise denne hånd:

   

Todd Brunson vinder altså aftenens største pot på omkring $26k med trips i niere. Se hånden her:

Analyse

Dette er en svær situation, som Cate Hall kommer til at befinde sig i. Hun beslutter sig til sidst at kalde for $6.000 på river, hvilket ender med at være en dum beslutning, men lad os se på, hvordan hånden udspiller sig.

Brunson starter med et ret løst raise UTG med Q-9 i klør, hvilket kan give ham nogle problemer. Han vil ofte være domineret, og der vil være en del situationer, hvor han kan ende med at have den næstbedste hånd.

Cate Hall har den næstbedste starthånd i Hold’em på knappen og re-raiser selvfølgelig. Da hun sidder på knappen, er styrken på hånden godt skjult.

Sippl bør nok ikke kalde i big blind her. Han sidder klemt inde mellem Hall og Brunson, som stadig har mulighed for at re-raise her, så han bør folde.

Men hans handling er en af grundene til, at potten bliver så stor. Brunson får nu pot odds 4 til 1, så han har et let kald.

Hvis han havde været heads-up uden position mod Cate Hall, ville han nok have foldet sin mellemgode hånd.

Hvad er Brunsons range?

På floppet 9-6-5 kan Hall være ret sikker på at have den bedste hånd. Hendes modstandere kan have hænder, der kan betale hende, hvilket er det vigtigste.

todd brunson 32089
Todd Brunson

Da der checkes til hende, lægger hun et c-bet, og der kommer en enkelt kunde i butikken. Så kan hun sætte Brunson på en range.

Hans range kan være middelhøje par som T-T, 8-8, 7-7, men også draw-hænder som T-9s, 9-8s, 9-7s, 7-6s eller endda monsterhænder som 8-7s og sets.

Da 2 rammer på turn, er det et ret sikkert kort for Hall, da det ikke ændrer noget på værdien på hendes hånd.

Derfor er det logisk for hende at bette ud igen, da Brunson checker. Brunson kan kalde med en dårligere hånd end hendes egen, så hendes bet er helt korrekt.

Men faktisk er 2 lig med nye muligheder for Todd Brunson. Han har nu fået et flush draw til sit par, og han kan nu repræsentere en monsterhånd ved at check-raise.

Dette vil gøre det næsten umuligt for Hall at fortsætte. Hendes overpar vil næsten aldrig blive bedre her, og hun vil komme til at spille for hele sin stack.

Et check-raise her vil derfor have været det bedste træk for Brunson. Selv mod et overpar ville han have haft 32% i equity, så all-in er en mulighed.

Desuden kunne han faktisk allerede sidde med den bedste hånd her, og han ville få bluffs som A-K eller A-Q til at folde. Måske er det grunden til, at han ikke raiser.

En uheldig beslutning

På river kommer så Brunsons drømmekort. Han er nu ret sikker på at have den bedste hånd, så det bare handler om at maksimere profitten.

Cate Hall2
Cate Hall tænker længe over det, men ender med at tage den forkerte beslutning.

At checke er en god beslutning, da det virker til, at Hall enten har et overpar eller ingenting. Hvis Brunson better her, ville han måske blive kaldt af et overpar, mens bluffs helt sikkert vil folde.

Og det er præcist, hvad der sker. Hall better i håb om, at mellemgode hænder som 8-8. 7-7 eller T-T kalder. Der er ikke noget i vejen med størrelsen på bettet, da der er flere hænder i Brunsons range, der ville kunne betale det bet.

Men da Brunson, som har et ret tight image, går all-in, burde Hall have fundet et fold. Det er selvfølgelig muligt, at Brunson har misset et flush-draw (hvilket han faktisk gjorde), men at tro, at han bluffer her og giver sin modstander et uimodståeligt pot odds 3,6 til 1, er urealistisk.

Derfor burde Cate Hall have tænkt sig om og lavet et disciplineret fold, da en nier helt sikkert er i Brunsons range, det samme kunne være 8-7, 6-6 eller 5-5.

Konklusion

Et løst kald i big blind pre-flop af Roger Sippl udløser en lidt speciel hånd mellem Cate Hall og Todd Brunson.

Hall er i kontrol indtil river, hvor Brunson ud af det blå pludselig laver et veltimet all-in, som hun ender med at kalder på uheldig vis.

Som så ofte før handler det om range, og Brunson har bare ingen bluffs tilbage i sin range efter sit forrige træk.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse