Tysk pokerpige: Der er rigtigt mange hatere

Jamila von Perger1
Jamila von Perger

Tyske Jamila von Perger fik meget opmærksomhed, da hun fik succes i en EPT-turnering sidste år. Men medaljen havde også en bagsiden.

Jamila Von Perger er et af de største kvindelige europæiske håb i poker. Den tyske pokerpige skabte overskrifter sidste år, da hun gik dybt i EPT Barcelona til en 23. plads, og siden hen har hun hentet flere flotte placeringer, blandt andet en sejr i Womens Event til EPT Deauville i år.

Men når man er en flot, lyshåret pige og har succes i poker, er det ikke kun anerkendende kommentarer, der kommer fra pokersamfundet. Det har Jamila von Perger også oplevet.

PokerListings’ tyske journalist Lars Liedtke mødte Jamila von Perger ved WPT National-turneringen i hendes nye hjemby Wien, hvor hun fortalte om de mange ”haters”, hendes ambitioner og livet med hendes kæreste, den tyske pokerhaj Manig Loeser.

PokerListings: Vi begynder med et klassisk åbningsspørgsmål: Hvornår og hvordan er du startet med poker?

Jamila von Perger: Den første gang jeg stiftede bekendtskab med poker var for 4-5 år siden, da jeg kom til at spille et home game med mine venner.

Sjovt nok har jeg spillet kort siden jeg var fem år. Skat og Doppelkopf (to kortspil, der er meget populære i Tyskland, red) spillede jeg allerede som helt lille, da min far havde to restauranter. Poker var dengang ikke så populært, og derfor kom jeg desværre først til at kende det ret sent.

Jamila von Perger2
Jamila ved EPT Barcelona. Foto: Neil Stoddart, PokerStarsBlog

Du har boet i Wien i længere tid. Hvorfor har du valgt at flytte dertil, og hvad er det, der tiltrækker dig ved byen?

Det var en kombination af, at jeg ville studere sociologi her og at det i Tyskland er blevet mere problematisk at spille poker på grund af skat.

Det skræmmer jo alle fra Tyskland væk, når staten kommer og siger, at nu vil de have skat af alle dine pokergevinster de seneste fem år. Det er fuldstændig sindsygt, det staten gør.

Wien synes jeg er vidunderlig, og ved mit første besøg syntes jeg, at casinoerne her er virkelig gode – sådan nogle var der ikke i min hjemby.

Spiller du helst live eller online, og hvilke varianter foretrækker du at spille?

Det er forskelligt. Generelt spiller jeg hellere live, da jeg tror, at jeg er væsentligt bedre live end online.

Men der er også perioder, f.eks. ved WSOP i Las Vegas, hvor man kun spiller live i to måneder og ikke rigtig har lyst til at spille online.

Med hensyn til varianter spiller jeg faktisk kun No-Limit Hold’em, enten fuld ring eller 6-max.

Det er gået meget fremad for dig de seneste år, og du har opnået 27 live cashes. Hvad var det største øjeblik indtil videre?

Det største var, da jeg gik dybt i min allerførste EPT. Alligevel var det naturligvis noget helt specielt, når man vinder en turnering.

jamila von perger ept deauville psblog titel
Jamila von Perger vandt Ladies Event i Deauville i år. Foto: PokerStarsBlog

Ladies Event i Deauville var ganske vist en lille turnering, men det var en meget dejlig følelse, når man får et trofæ og har vundet en turnering. Det føltes lidt bedre end ved EPT Main Event. Sådan var det også i Las Vegas, hvor jeg også vandt en lille turnering.

Underviser du andre i poker eller får du selv undervisning?

Ja, jeg har fået en del undervisning. Min kæreste Manig Loeser coacher mig en del, og jeg har også fået undervisning af andre spillere og ser en del videoer på nettet.

Jeg underviser ikke selv, da jeg ikke ser mig selv som god nok endnu. Generelt tror jeg, at jeg kan blive god nok til det, men jeg vil nok lade et stykke tid gå endnu.

Det er også ret svært at sætte en pris på, hvor meget man er værd, og for det meste vil man have mere, end man ender med at få.

Du er sammen med Manig Loeser. Handler det meste af jeres liv om poker, eller hvordan ser en almindelig hverdag ud for jer?

Nej, det handler ikke kun om poker, men dog en del, da vi har det samme erhverv, og at vi sidder meget derhjemme og spiller online. Det er altså allerede det vigtigste i vores liv, men det er forståeligt nok på grund af vores arbejde.

Jamila von Perger3
De mange negative kommentarer gik Jamila von Perger på.

Ellers er vi normale mennesker, som har forskellige interesser som så mange andre.

Du er et af de store kvindelige håb i poker. Skal man som kvinde i pokerverdenen kæmpe med mange fordomme og negative kommentarer, og er det noget, som du har været skuffet over?

I starten skuffede det mig meget. Det er virkelig sådan, at der er rigtigt mange ”hatere”. Og da du er en kvinde, står du automatisk mere i søgelyset.  

Hvis jeg var en mand, tror jeg ikke, at jeg ville have fået så meget opmærksomhed, og så ville ingen kende mig. Allerede da jeg ankom til min første EPT fik jeg masser af opmærksomhed, også fra PokerStars.

Jeg kom jo bare ind i pokerverdenen og havde ingen anelse om, hvordan det foregår. Så havde jeg givet nogle interviews, hvor jeg bare havde snakket og ikke tænkt så meget over, hvad jeg sagde. Jeg gav dem lidt godt stof.

JamillaPerger
Ser endnu ikke sig selv som pokerpro.

Hvordan jeg forholder mig til det: I starten var det hårdt for mig. Det var ret meget under bæltestedet, hvordan folk snakkede om mig, som f.eks. ”Hun har sovet sig til buy-in”. Og når man virkelig har arbejdet hårdt på at komme dertil, så gør det meget ondt.

I starten tog jeg det til mit hjerte, men nu læser jeg ingen kommentarer i artikler eller interviews om mig, da det ikke giver mening at lade sig påvirke af det. Men nu er det heldigvis også blevet bedre.

Du studerer også sociologi, men du betegner dig selv som pokerpro. I hvilken af disse to erhverv ser du dig selv, og hvad er dine planer og mål for fremtiden.

Jeg er ikke længere aktiv studerende. Jeg var indskrevet til universitetet, men da jeg har koncentreret mig om live-turneringerne kunne jeg ikke klare begge ting, specielt i de to måneder i Las Vegas. Derfor spiller jeg nu kun poker.

Jeg har endnu ikke betegnet mig selv som pokerpro, men jeg bliver ofte spurgt, om jeg betegner mig selv som sådan. Dertil har jeg svaret: Det kommer an på, hvad man forstår ved en pokerpro – om han skal være rig og berømt eller han bare skal tjene til føden på det. For jeg tjener allerede gode penge på det.

Men jeg har ikke nok tillid til mig selv at sige, at jeg er pokerpro. Måske om et par år.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page