Tsang vandt rigmændenes millionturnering

Optimized NWM tsang2
Elton Tsang (uden blåt hår)

€11.111.111 blev der til vinderen af Big One for One Drop Invitational i Monte-Carlo, hvor 26 rigmænd betalte €1 million for at deltage.

Det blev rigmanden fra Hong Kong, Elton Tsang, der vandt verdens dyreste pokerturnering og dermed spillede sig op blandt de 25 mest vindende spillere nogensinde.

Tsang vandt den første Big One for One Drop Invitational på det mondæne Casino de Monte-Carlo, og sikrede sig dermed en gevinst på €11.111.111. Tsang havde hidtil live-gevinster for omkring $500.000, men gevinsten i det sydlige Frankrig katapulterer ham op som nummer 21 på listen over de mest vindende nogensinde.

I turneringen havde 26 spillere betalt €1 million for at spille (to købte sig endda ind to gange). Det gav en præmiepulje på €24,888.892, mens de sidste €3 millioner gik velgørenhedsfonden One Drop.

Velgørenhedsorganisationen står Cirque de Soleil-stifteren Guy Laliberté bag, og han spillede også selv med – dog uden succes.

Pantling fra chipleader til sjetteplads

De 26 inviterede deltagere spillede ned til otte spillere i løbet af lørdagen, og søndag gik canadiske Andrew ’clockwyze’ Pantling ind til finalebordet ind som chipleader.

andrew pantling day3
Andrew Pantling

Pantling er tidligere succesfuld online pokerspiller og har en flot andenplads ved EPT Grand Final, men han har også gjort karriere i forretningsverdenen. Han har tidligere været administrerende direktør for bookmakeren Matchbook, der ejes af FC Midtjyllands storaktionær, Matthew Benham.

Andrew Pantling var på sin anden bullet og lignede længe en vinder, men så gik det ned ad bakke, og han sluttede som nummer seks til €1.500.000.

Pantlings gode ven og gamle kollega fra Matchbook, James Bord, nåede også i pengene til en fjerdeplads til €1,4 millioner. Bord har tidligere vundet WSOP Europe Main Event.

TV-produceren Rick Salomon, også bedre kendt som Pamela Andersons eksmand og Paris Hiltons eks-kæreste, var med for tredje gang i millionturneringen. Denne gang blev det til en flot tredjeplads til $3 millioner og fulgte dermed op på sin fjerdeplads fra 2014.

Elton Tsang var heads-up mod russiske Anatoly Gurtovoy, og her blev det Tsang, der løb af med sejren. Gurtovoy - og flere andre på finalebordet – spillede ellers i sort jakkesæt i bedste James Bond-stil, men det blev i stedet en kineser i læderjakke, der vandt.

Sådan endte €1 million Big One for One Drop Invitational.

1 Elton Tsang Hong Kong €11,111,111
2 Anatoly Gurtovoy Rusland €5,427,781
3 Rick Salomon USA €3,000,000
4 James Bord Storbritannien €2,100,000
5 Cary Katz USA €1,750,000
6 Andrew Pantling Canada €1,500,000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse