Tredje danske EPT-sejr i træk!

jannickwrang ept
EPT Campione-vinder Jannick Wrang. Foto: PokerStars Blog

Jannick Wrang vinder EPT Campione i Italien, og Danmark sætter ny EPT-rekord med flest sejre i træk.

Nej, det er ingen aprilsnar - Danmark har fået sin tredje EPT-vinder i træk!

Sent i nat, hvor det allerede var blevet den 1. april, vandt Jannick Wrang EPT Campione og fulgte dermed op på Mickey ’mement_mori’ Petersens og Fredrik Brink Jensens sejre i København og Madrid.

Dermed satte Danmark ny rekord i EPT-sammenhæng ved at være den første nation, der har tre vindere i træk. Og det er vel at mærke indenfor en periode på seks uger.

Jannick Wrang tog chipleaden på finalebordet, da han sendte Mario Nagel ud på sjettepladsen. Og der blev han indtil han endeligt kunne smile og indkassere €640.000, ca. 4,8 millioner kroner!

Sejren var specielt imponerende, da han i den afgørende heads-up besejrede fransk-amerikanske Oliver Busquet, der er kendt som en af verdens bedste heads-up-spillere. Wrang havde 10 millioner chips mod sin modstanders 6,7 millioner, men Busquet formåede på intet tidspunkt at fravriste danskerens fordel.

Og efter 75 minutters heads-up var det så slut, da Busquet gik ind med 300.000 og et tre-bet fra Wrang fik ham all-in. Busquet sad med A 9 og havde fordelen, da Wrang sad med A 6, og da floppet viste A 3 5, så det pludselig skidt ud for danskeren.

Men turn og river viste T og 2, hvilket gav Wrang en heldig nutflush.

Busquet burde dog være mere end tilfreds med sin andenplads, da han var short stack i lang tid på finalebordet. Wrang kunne dog ikke lægge skjul på, at han gerne ville have undgået netop ham i heads-up-duellen.

- Jeg heppede virkelig på, at Oliver (Busquet) ville buste, da han var all-in (som four-handed), for han er en meget stærk spiller. Men alle var faktisk stærke, det var et vildt finalebord, sagde Jannick Wrang efter de næsten 14 timers finalebord.

Jannick Wrangs bedste resultat live var en 16. plads ved EPT London i 2010 og han er faktisk bedst kendt som en specialist i PLO.

Bemærkelsesværdig er det også, at danskeren havde kvalificeret sig til EPT Campione via en satellit på PokerStars og kun kostet ham $309.

Hvis du selv vil prøve lykken og kvalificere dig til en EPT-turnering, kan vi anbefale at læse satellit-eksperten Pierre Neuvilles strategi-artikler, som vi har publiceret de seneste uger.

Sådan endte finalebordet ved EPT Campione:

1. Jannick Wrang €640,000

2. Olivier Busquet €430,000

3. Fabrice Soulier €240,000

4. Balazs Botond €157,000

5. Joen De Visscher €124,000

6. Mario Nagel €92,000

7. Stefano Puccilli €71,500

8. Robin Ylitalo €54,000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page