Tre gode træningsprogrammer til hjernegymnastik

bertrand grospellier 30580

PokerListings ser nærmere på tre programmer/apps, der kan hjælpe dig til at træne din hjerne.

Programmer, der hjælper dig med at træne din hjerne, er blevet meget populære.

Ofte ser man folk, som sidder og dyrker hjernegymnastik på deres smartphones, tablets, computere eller spillekonsoller via disse programmer.

For pokerspillere er disse programmer samtidig guld værd, da de kræver både lynhurtig tankevirksomhed samt fingerfærdighed med musen.

Samtidig kan man træne sine matematiske færdigheder og den logiske sans.

Det eneste, som pokerspillere vil savne ved disse programmer er, at ganske vist lærer man at huske tal og kombinationer, men de er ikke poker-specifikke nok.

Hvis man udelukkende vil træne sine poker-færdigheder, er programmer som PokerCruncher og DonkeyTest bedre.

Men omvendt er disse tre programmer, som vi har listet herunder, ganske glimrende til en god gang hjernegymnastik, som du kan bruge i mange sammenhænge.

167699 lumosity

Lumosity 

Platform: PC, OSX, iOS

Pris: Basic-medlemskab er gratis, fuldt medlemskab $14,95 pr måned eller $79,95 for et år

Lumosity er den mest populære app til hjernegymnastik og har millioner af daglige brugere. Pokerspillere vil nok specielt kunne lide den, da spillet foregår i et hurtigt tempo ligesom online poker og har samtidig et element af fingerfærdighed med musen.

Lumosity kan indstilles, så man enten kan fokusere på hukommelse, kritisk sans eller tænke ”outside the box”. De kan samtidig kombineres, så man kan lave et unikt program.

Der er en rigtig god introduktion til spillet, hvor man hurtigt lærer, hvordan man kan blive bedre. Derfor er det et spil, hvor alle kan være med.

Nye spil bliver tilføjet hver måned, og som sagt er det gratis som basis-medlem, så det er værd at prøve af.

Om man bliver meget klogere af Lumosity kan diskuteres, men det vil i hvert fald hjælpe dig med at blive hurtigere til at tage beslutninger.

Specielt for pokerspillere: Raindrops. I dette spil skal du løse en udregning inden en sø fyldes med vand. Det er lidt ligesom at udregne pot odds efter en har kaldt tid på dig.

maxresdefault

Brain Age: Concentration

Platform: Nintendo3DS

Pris: $29

Brain Age på Nintendo DS var en af de første programmer til hjernegymnastik, og på mange måder virker det lidt gammeldags i forhold til nye programmer som Lumosity.

Det er designet af Dr. Kawashima, specialist i neurologi, og målet med spillet er at opnå en score, hvor din hjerne betegnes som ung.

I spillet er der en masse udfordringer, som skal løses lynhurtigt, samt forskellige tankespil som f.eks. Sudoku.

I den seneste udgave af spillet, Brain Age: Concentration, er fokusset overvejende på hukommelse, men der er også spil som Blob Bust og Germ Buster til at lade hjernen slappe af.

Hvis vi skal være ærlige, så vil Brain Age nok ikke være den bedste hjælp, hvis du vil træne din hjernemuskel op til at spille online poker. Samtidig er Nintendo 3DS alt for anderledes til, at det kan sammenlignes med at spille poker.

Men den kan hjælpe dig med at huske ting, og det er nemt at lære.

Specielt for pokerspillere: I Devillish Training-funktionen træner man sin løbende hukommelse, hvilket kan hjælpe dig til at huske, hvad en spiller havde i den foregående hånd.

cognifit3

Cognifit

Platform: PC, OSX, iOS

Pris: Gratis introduktions-app. Herefter $3,50 for flere apps.

Cognifit er et program til hjernegymnastik udviklet af et firma i sundhedssektoren. Ligesom Lumosity starter Cognifit med en prøve, hvor ens niveau fastlægges og et personligt program skabes. Cognifit spørger dig samtidig inden hver session, hvordan du har det, så hvis du ikke er helt på toppen, vil du få et lettere program.

Spillene i Cognifit er meget lig dem, man ser i Brain Age eller Lumosity, og man skal løse udregninger og gåder i et væk.

Cognifits programmer bruges blandt andet i ældrepleje og hos folk med indlæringsproblemer, men også pokerspillere med en stærk hjernemuskel kan have gavn af deres programmer.

Specielt for pokerspillere: Reaction field. Dette er et spil til færdighedstræning med musen, da man skal ramme forskellige felter lynhurtigt. Kan du mestre dette, kan du også ramme Raise-knappen på 15 forskellige borde, når du multi-tabler på PokerStars.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse