Tre danskere videre fra rekordstort Battle of Malta

IMG9074
Glenn Marcher

Glenn Marcher, Thomas Holst og Hans Riisager overlevede en lang dag 1A ved Battle of Malta, hvor præmiepuljen kommer over €650.000.

Tre ud af fire danskere formåede at gå videre fra dag 1A af Battle of Malta, hvor deltagerantallet ellers gik fra 521 til 84 efter hele 15 levels.

Bedst gik det for Glenn Marcher, som sluttede dagen i 191.000 chips. Han er taget til Malta sammen med sin kammerat Thomas Holst, som også overlevede dagen og sluttede i 117.500.

Den tredje dansker var Hans Riisager, der til dagligt er bosiddende på Malta og spiller online poker professionelt. Han var helt med fremme i den første udgave af Battle of Malta i 2012, hvor det blev til en 12. plads.

Han var en overgang helt nede i omkring 10 big blinds, men på de sidste levels lykkedes det ham at løbe stacken op i 149.000, et godt stykke over gennemsnittet på 124k.

room from balcony
Der var godt fyldt op på dag 1A.

Præmiepulje på over €650.000

Allerede inden dag 1B er det sikkert, at Battle of Malta (igen) sætter rekord som den største pokerturnering på Malta nogensinde.

Udover de 521 spillere på dag 1A og med 670 allerede registrerede spillere på dag 1B, kommer deltagerantallet helt op på 1.193.

Men det betyder ikke, at dag 1B er udsolgt. Der er plads til flere spillere, så det samlede deltagerantal kan nå op på over 1.300, og præmiepuljen kommer over €650.000.

På bare tre år er Battle of Malta blevet et stort hit, og spillere flyver ind fra hele Europa og endda fra USA og Canada.

Sådan har deltagerantallet været i de tre år:

Dag 1a

2012: 153

2013: 417

2014: 521

Dag 1b

2012: 196

2013: 471

2014: 670 (bekræftede spillere)

Hansen 4
Pokerlegenden Thor Hansen sled sig gennem dag 1A.

Pokerstjerner også videre til dag 2

På dag 1A deltog indtil flere kendte navne, blandt andet Johnny Lodden, Thor Hansen, Dermot Blain og BOM-værtinde Maria Ho. De klarede sig alle videre til dag 2.

Til gengæld klarede Dominik Panka, Andreas Høivold og Marcin Horecki sig ikke gennem det fiske-fyldte farvand.

Chipleaderen er fransk og hedder Hugo Lemaire. Han har 355.500 chips.

De har dog mulighed for at lave re-entry til dag 1B fredag. Spillet sættes  i gang igen klokken 14, og her vil danske Philip Hilm og Bjarke ’MetalMania’ Hansen være at finde ved filten.

PokerListings opdaterer fra turneringen her på siden.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse