Total tysk triumf i Super High Roller Bowl

Rainer kempe SHRBowl

Rainer Kempe vandt Aria Super High Roller Bowl og $5 millioner efter heads-up mod landsmanden Fedor Holz. Seidel og Hellmuth blev tre og fire.

De tyske spillere har taget godt for sig af retterne i Highroller-turneringer de seneste år med store sejre til Philipp Gruissem, Fedor Holz, Max Altergott og Igor Kurganov.

Ved årets Super High Roller Bowl i Las Vegas blev der dog sat en tyk streg under, at de tyske highrollere er fantastisk kørende i øjeblikket.

Fedor Holz og opkomlingen Rainer Kempe kom ind på finalebordet som de to chipleadere, og de gik hele vejen til en ren tysk heads-up, der endte med en sejr til Kempe.

Rainer Kempe fik sit store gennembrud sidste år, hvor det blev til to Main Event-finaleborde i træk ved EPT Barcelona og EPT Malta, men sejren i denne turnering er karrierens foreløbige højdepunkt.

Førstepræmien på $5 millioner – lidt over 33 millioner kroner – er naturligvis også karrierens klart største gevinst, selvom han nok ikke har hele sin action selv.

Fedor Holz IMG 4179
Fedor Holz

Fedor Holz fik også karrierens største cash med andenpladsen til $3,5 millioner og overgik dermed sin gevinst fra sejren i $200k Triton Super High Roller tidligere på året. Holz kom samtidig over den magiske grænse på $10 millioner i samlede gevinster.

Seidel og Hellmuth fik nusset deres shortstack

De to tyskere var oppe imod fem amerikanere på finalebordet, heriblandt Erik Seidel, Phil Hellmuth og Bryn Kenney.

Det startede godt for tyskerne, da Fedor Holz bustede Dan Shak som nummer syv med A-9 mod K-J. Herefter tog Holz sig også af Bryn Kenney med J-J mod 7-7.

Dermed var Holz oppe på siden af Kempe, der dog hurtigt tog fat igen ved at buste Matt Berkey på femtepladsen med 7-7 mod A-9s.

Phil Hellmuth og Erik Seidel var kommet ind på finalebordet med de to mindste stacks, men med deres erfaring og evne til at nusse en shortstack, holdt de sig i live.

Erik Seidel IMG 4545
Erik Seidel fik karrierens næstestørste gevinst.

De kunne dog heller ikke udfordre tyskerne og faldt som henholdsvis nummer fire og tre. Med en gevinst på $1,6 mio. og $2,4 mio. var det faktisk deres næststørste cash i karrieren.

Dermed endte Kempe og Holz heads-up, hvor førstnævnte startede med en chiplead på 9,23 millioner mod 5,47 millioner.

Holz formåede at indhente ham på et tidspunkt, men bedst som det så ud til at blive en ny triumf til Holz, vandt Kempe en all-in og spillede sig i spidsen igen.

Denne gang lod han ikke føringen slippe ud af hænderne, og til sidst vandt han med 8 8 mod Holz’ 2 2. Boardet gav ingen overraskelser med 5 T 9 4 3, og dermed kunne de to tyskere give hinanden hånden.

Holz var i øvrigt med på Rainer Kempes vinderfoto, hvilket viser, at de to var glade på hinandens vegne.

Sådan endte $300k Super High Roller Bowl:

1. Rainer Kempe - $5.000.000
2. Fedor Holz - $3.500.000
3. Erik Seidel - $2.400.000
4. Phil Hellmuth - $1.600.000
5. Matt Berkey - $1.100.000
6. Bryn Kenney - $800.000
7. Dan Shak - $600.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse