Toppen af Pop’en! Catalin Pop vinder 888Live Festival Rozvadov

catalin pop
Catalin Pop (siddende) med 888Live-trofæet

Catalin Pop fra Rumænien snuppede sejren foran de to erfarne proer Ludovic Geilich og Niall Farrell og en stædig tysk shortstack.

Med fire spillere tilbage, der havde næsten ligeså mange chips, ville man nok have gættet på, at en af de to skotske pokerproer Ludovic Geilich og Niall Farrell ville løbe af med sejren.

Men rumænske Catalin Pop ville det anderledes og endte med at sejre ved 888Live Rozvadov Festival Main Event.

Pop fik med et par heldige hænder gjort det af med de to skotter, og så kom han heads-up med en kæmpe chiplead mod tyske Bernd Schönwälder, der bare spillede sin anden liveturnering nogensinde.

Det udnyttede han til at besejrede Schönwälder i løbet af få hænder, så han endte med sejren og €80.000 – hans klart største gevinst i live-karrieren.

bernd schonwalder
Bernd Schönwälder

Geilich kom ind på finalebordet som chipleader med vennen Niall Farrell som treer. De to var rejst sammen til Rozvadov, da Farrell var blevet inviteret af 888poker.

Tilsammen havde de to vundet for over $4,7 millioner i karrieren, så de var storfavoritter sammenlignet med de øvrige seks spillere på finalebordet, som i alt havde cashet for $163k.

Bernd Schönwälder havde til sammenligning aldrig cashet i en liveturnering og så ret shaky ud i sit spil som den absolutte shortstack. Alligevel lykkedes det ham at holde sig oven vande ved at vente på at få de store hænder, så han kunne rage et par store pots til sig.

Fra næsten lige til klar favorit

Med fire spillere tilbage spidsede det til, da alle fire var tæt på hinanden i chips med omkring 30 big blind hver.

Geilich havde netop smidt sin chiplead, og så røg han ud som den første, da hans A-5 ikke kunne slå Catalin Pops Q-Q.

geilich farrell 888 rozvadov
Hvad skete der lige der, Ludovic? Jeg ved det ikke, Niall...

Få minutter efter var rumæneren dog heldig, da hans 5-5 knækkede Farrells J-J, og så var de to forhåndsfavoritter pludselig ude.

Pop havde dermed næsten tre gange så mange chips som Schönwälder inden heads-up, og det var dermed op ad bakke for tyskeren.

Det gjorde det heller ikke nemmere for Schönwälder, at han ikke ramte noget heads-up, og til sidst gik han all-in med T 8 for omkring 15 big blinds.

Pop kaldte med K-Jo, og boardet løb ud uden at nogen af spillerne ramte noget.

De to kunne dog begge glæde sig over, at de fik klart deres største gevinst nogensinde. Pop havde sagt nej til en deal, så han kunne tage hele førstepræmien på €80.000 med hjem.

Sådan endte finalebordet:

1

Catalin Pop 

Rumænien

€80.000

2

Bernd Schönwälder

Tyskland

€50.023

3

Niall Farrell

Skotland

€36.113

4

Ludovic Geilich

Skotland

€29.184

5

Lukasz Tomecki

Polen

€22.785

6

Juan Carlos Vecino

Spanien

€17.730

7

Alexander Dmitrienko

Rusland

€13.247

8

Pavel Berka

Tjekkiet

€9.619 

Næste stop Barcelona!

Dermed sluttede den anden 888Live Festival, og den blev igen en populær af slagsen. €888 Main Event tiltrak 531 entries, hvilket var næsten dobbelt så stort som den første i London i oktober med 288 entries.

Dermed var førstepræmien på €80.000 også pænt meget større end i London, hvor den var på £50.000.

888 poker kings rozvadov floor 2
Turneringsgulvet var fyldt i Rozvadov.

Det er ret imponerende, når man tager i betragtning, at King’s Casino ligger i en lille landsby på grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland, mens Aspers Casino ligger i London.

King’s Casino er dog godt på vej til at skabe sig et stort navn indenfor pokerverdenen. Det er allerede det største pokerrum i Europa med 100 pokerborde, og der er spillere fra hele Europa, der rejser dertil.

Bland dem, der var rejst til Rozvadov denne gang var Michael ’The Grinder’ Mizrachi, Pierre Neuville, Martin Kabrhel og så selvfølgelig også WPT- og EPT-vinderen Niall Farrell.

Chris Moorman, Dominik Nitsche, Kara Scott, Sofia Lövgren og Natalie Hof var naturligvis også på plads som 888poker-ambassadører.

Og så skal vi heller ikke glemme William Kassouf, som spillede et revancheopgør mod Stacy Matuson. Kassouf tabte den duel, men til gengæld gik han dybt i Main Event.

Tal fra 888Live Festival Main Event i Rozvadov:

  • Buy-in: €808+80
  • Tre startdage
  • Dag 1A: 72 spillere, 14 videre
  • Dag 1B: Super Satellite 179 spillere, 14 entries; 155 spillere, 41 videre
  • Dag 1C: Super Satellite 131 spillere, 11 entries; 284 spillere, 78 videre
  • Dag 2: Samlet antal entries på 531
  • Præmiepulje: €407,596 (€300.000 garanteret)
  • Gevinster; 55 spillere i pengene, min cash €1.997; min cash på finalebordet €7.785, €80.000 til vinderen

Det næste stop for 888Live Festival bliver Barcelona den 11-21. maj, hvor der spilles i Gran Casino de Barcelona. Du kan snart kvalificere dig til den turnering på 888poker.dk, så opret dig en konto allerede i dag.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse