Top 5 - Problemhænder for begyndere

The final table of the WSOP 2005 $1,500 Limit Hold'em tournament

Poker kan være en sej omgang, det ved de fleste. Det står sjældent mere klart, end når man ser begyndere miste store puljer med en af de fem største problemhænder.

Nogle hænder er sværere at spille end andre, og de følgende hænder kan være svære for både begyndere og professionelle. Den store forskel er, at pro's er i stand til at folde disse hænder hurtigt, uden at investere for meget i puljen.

5) Es-Knægt. Til alle der stadig er forholdsvis nye i poker, er her et godt tip: Es-knægt er ikke en monsterhånd. Faktisk er det ikke engang en god hånd.

Medmindre du er heads-up, er du nødt til at se på A-J på samme måde som du ser A-T, snarere end at spille den som AK.

4) Konge-Ti. Frem for alle andre potentielle kandidater, er konge-ti blevet tildelt titlen "sucker hand." Som oftest vil du nemlig sidde med den andenbedste hånd, eller få et bad beat, langt oftere end du vil vinde puljen.

Hvis du ikke flopper Broadway, er du ofte ude på dybt vand. Med top-par i konger er du ofte oppe mod en anden konge med en højere kicker. Hvis du flopper et par i tiere, er det sjældent top-parret. Hvis det er, skal du være på udkig efter straights.

Hvis du flopper to par, er der ofte en god chance for at være oppe imod en straight. Du vil desuden ofte løbe ind i to par-vs-tre ens scenarier med denne hånd, fordi folk spiller alle par i tiere og konger de får.

3) Konge-knægt. Er ligesom konge-ti, men lidt mindre farlig. Den reducerede risiko giver dog denne hånd skind af at være mere kraftfuld, end den egentlig er.

Igen, hvis du flopper to par, er du nødt til at holde øje med tre ens hos dine modstandere, og du er stadig nødt til at bekymre dig om kicker-problemer med et par.

Det er bedre at smide konge-knægt end at overspille den.

 

Bryan Devonshire
 

2) Par i knægter. En af de mest overspillede pokerhænder.

Men hvis du raiser den pre-flop, er de hænder som oftest ville kalde dig, hænder som er langt foran dine knægter. I bedste fald er der tale et coin-flip (bortset fra lavere par).

Hvis du spiller den ordentligt, kan det dog være en meget indbringende hånd. Overspilles den (som amatører har en tendens til at gøre), kan det koste dig en masse penge. Uanset hvor stærk din hånd er før floppet, er det kun ét par efter floppet (medmindre du rammer tre ens).

1) Es-dronning. Es-dronning er en af de største problemhænder for begyndere og amatører, og der findes knapt en hånd, som der hver dag tabes så mange penge på som denne.

Der kan siges meget om es-dronning, og vi har derfor en lang artikel-serie om præcis denne hånd i støbeskeen. Så hold udkig..

Spil forsigtigt,  og vind

Disse fem hænder dækker naturligvis ikke alle de vanskelige situationer, man som nybegynder vil støde på. Vi siger heller ikke,  at du ikke skal spille disse hænder, men spil dem med omhu.

Som nybegynder, er der én regel du ikke bør glemme: "Hvis du tror du er slået i en hånd, er du det sandsynligvis."

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse