To danskere i top 20 efter dag 1B af Battle of Malta

Jan Moller 2016
Jan Møller Jensen

Jan Møller Jensen og Anders Hansen fik en glimrende start på året Battle of Malta og fik spillet sig videre blandt de 227 overlevende sammen med Thomas Hølmer.

Pokerspillerne bliver bare ved med at flokkes til Malta! Med 659 entries i dag var det den største dag 1B i turneringens historie, og dermed skulle der være gode chancer for, at vi når tæt på sidste års deltagerantal med 1.804 entries.

I alt har der været 930 entries indtil videre, hvilket er på samme niveau som sidste år.

En del danske spillere havde taget turen til Malta, primært ved at kvalificere sig på blandt andet NordicBet. Det blev dog en af de få, som selv havde købt sig ind i Battle of Malta, der endte som dansk chipleader.

Jan Møller Jensen fra Randers sluttede i 149.400 chips, hvilket placerer ham i top 20 i chipcounten for dagen. Han deltog også i turneringen sidste år og valgte endnu en tur i år på grund af den store værdi og det bløde felt.

Anders Hansen MariaHo
Anders Hansen fik Maria Ho til bords.

Samtidig havde han også kortene med sig. Hele to gange formåede han at ramme quads – begge gange på floppet – og en enkelt gang gav det fuldt udbytte med 3-3 på hånden.

Også i top 20 er Anders Hansen fra København med 146.100 chips. Han sad til bords det meste af dagen med BOM-værtinden Maria Ho ved samme bord, og det slap han fint fra.

Thomas Hølmer spillede sig også videre med 64.500, mens Thorbjørn Rønje, Martin Pedersen, Jeppe Lundsgaard og Carl Hostrup, alle blev elimineret. Carl Hostrup var ellers godt med fremme en overgang med 150k i chips, men desværre gik det ned ad bakke på det sidste level.

Muligvis var der flere danskere til start, men vi har desværre ikke kunnet lokalisere flere af dem i det store felt.

God dag for pokerpiger

Blandt de 659 entries i dag var også vores BOM-værtinde Maria Ho, Spirit of Poker-vinderne Konstantin Puchkov og Silje Nilsen samt de kendte proer Fabrice Soulier og Sofia Lövgren.

Silje Nilsen IMG 0596
Silje Nilsen viste hvorfor hun er Spirit of Poker-vinder.

Her lykkedes det kun for Maria Ho og Silje Nilsen at klare sig videre.

Silje Nilsen var ellers i problemer ved starten af dagen, men så viste den norske pokerpige Spirit of Poker-klassen og spillede sig til en stack på 112.500. Sidste år gik hun også dybt i Battle of Malta og virker til at være god til turneringer med store felter.

BOM-værtinde Maria Ho spillede sig også sikkert videre med 99.500. Hun fik dog også tid til at deltage i vores daglige show med højdepunkter, som du kan se her.

I det hele taget var det en god dag for pokerpiger, da også den finske model og DJ Amanda Harkimo gik videre. Hun havde ellers begrænset erfaring med at spille live poker, men hun klarede sig videre med fine 50k, det dobbelte af startstacken.

Sidste chance på dag 1C

Chipleader blev amerikanske Zachary Reinbold, der på dagens sidste level fik en masse chips indenbords og endte med 268.000. Gårsdagens chipleader, Pavlos Xanathopoulos, havde til sammenligning 246.300 chips.

Martin Gudvangen IMG 0544
Martin Gudvangen

Norske Martin Gudvangen, tidligere vinder af Sunday Million, sad ellers med en stack på over 300k ved slutningen af dagen, men på en af dagens sidste hænder smed han 150k og endte i 162.000 chips.

Læs mere om, hvordan dagen forløb for, i vores liveblog fra dag 1B.

Dag 1C starter klokken 14:00, og her har spillerne sidste chance for at kvalificere sig til dag 2. Vi forventer op over 800 entries, så der bliver endnu engang nok at se til ved bordene her i Portomaso Casino.

Chipcounts efter dag 1B:

1. Zachary Reinbold – 268.000
2. Guiseppe Grimaldi – 234.100
3. Merel Merdzhanov – 227.500
4. Tony Rene Danielsen - 193,500
5. Milos Babovic – 109.500
6. Ronald Haverkamp – 187.700
7. Enrico Bruna – 187.000
8. Tcahi Katzar – 184.600
9. Milijan Miljanic – 182.500
10. Ivaylo Panev – 180.600

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page