Tivoli åbner kasino
Tivoli har netop modtaget bevilling til at drive kasino, så i 2012 åbner der et i H.C. Andersen slottet.
Justitsministeriet udbød tidligere på året kasinolicenser og to af dem blev i dag tildelt henholdsvis Tivoli i København og Hotel Britannia i Esbjerg.
Til Finansnyheder.dk udtaler administrerende direktør Lars Liebst følgende.
- Vi er rigtig glade på både egne og Københavns vegne. Danmark og dermed Tivoli har over de seneste år oplevet et markant fald i udenlandske turister - en modsatrettet udvikling i sammenligning med de øvrige EU-lande. København har således behov for nye, spændende tilbud af høj kvalitet, der kan være med til at støtte byens bestræbelser på at blive en metropol på linje med Europas øvrige storbyer.
Kasinoet der har planlagt åbning i 2012 kommer til at ligge i H.C. Andersen slottet tæt ved Rådhuspladsen i København.
Man må håbe at det nye kasino har øjnene åbne for chancen for blive et nyt nordisk mecca for pokerspillere.
Casino Copenhagen på Artillerivej har jo ikke ligefrem været specielt imødekommende overfor pokerspillere, når der da ikke lige har været arrangeret EPT og DM osv.
En hel afdeling med poker og mange cash game borde ville klæde det nye kasino i Tivoli.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu