Tidligere NFL-stjerne drømmer om dybt løb ved WSOP

Richard Seymour WSOP2015
Richard Seymour

Richard Seymour har vundet Super Bowl tre gange. Nu er karrieren slut, og i stedet dyster han nu mod verdens bedste pokerspillere i håb om at blive endnu bedre til poker.

Det sociale aspekt i poker er en af de væsentligste grunde til, at hobbyspillere elsker at spille, og det samme viser sig tilfældet for den tidligere football-stjerne Richard Seymour.

Han har vundet Super Bowl tre gange med New England Patriots og efter et ophold hos Oakland Raiders stoppede han karrieren i 2012. Nu har han tid til at deltage ved WSOP 2015 og spillede med i event #2, $5.000 No-Limit Hold’em.

Her var han oppe mod et par skrappe drenge ved sit bord i form af verdensmesteren fra 2013, Ryan Riess, og highstakes-proen Jason Koon.

Desværre klarede han sig ikke videre fra dag 1, men det bliver næppe det sidste, vi får at se til Richard Seymour ved pokerbordene.

Han har altid holdt meget af at spille poker og specielt sammen med sine gamle holdkammerater fra Raiders, John Henderson, Kyle Boller og Hiram Eugene.

I interviewet med PokerListings’ Matt Showell fortæller Seymour her om deres private homegame, som var med til at skabe holdånd blandt spillerne.

Richard Seymour WSOP2015 3
Kombinationen mellem mental krig og konkurrence passer Seymour.

PokerListings: Dette er ikke første gang vi ser dig ved WSOP. Hvor meget nyder du at tage hertil for at spille?

Richard Seymour: Faktisk er det mit andet år ved World Series of Poker, og jeg nyder virkelig at spille. Jeg elsker at konkurrere og hader at blive nummer to.

Jeg tror, at det er kombinationen af mental krig og konkurrence, og som tidligere sportsmand passer det perfekt ind i det, som jeg godt kan lide.

Vi har set flere sportsmænd deltage i turneringer. Er det bare konkurrenceelementet, der er så attraktivt?

Ved du hvad? Da jeg først startede med at spille, troede jeg, at cashgames ville passe mig bedre, men nu er jeg holdt op med at spille cashgames.

Jeg holder virkelig meget af turneringspoker, da der ikke findes noget bedre end den følelse af at gå dybt. Den følelse driver mig.

Jeg er gået dybt i flere forskellige turnerigner og lavet nogle fejl hen ad vejen, men jeg lærer af dem alle og prøver at blive bedre til spillet.

Du spiller ikke football professionelt længere, så er poker noget, som du vil være mere seriøs med?

Ja, absolut. Jeg vil helt klart fortsætte med at spille. Jeg kan godt lide turneringer som denne, da du spiller mod nogle af de klogeste hjerner i verden.

Jeg vil altid gerne dyste mod de bedste, da jeg tror, at det driver mig. Alt i alt holder jeg bare af spillet.

Når man prøver at komme til at spille football professionelt, skal man kunne drømme stort. Det er det samme i poker, så tror du, at din evne til at sætte store mål hjælper dig her?

Helt klart. Jeg tror på, at der er ingen grænser for dine drømme. Jeg lægger i hvert fald timerne i for at kunne konkurrere for på højeste niveau. Det er mit ultimative mål at sidde ved et finalebord ved en stor turnering og vinde den.

Richard Seymour WSOP2015 2
Richard Seymour bustede på dag 1 af event #2.

Det ser ud som om, at du har en del erfaring allerede. Jason Koon fortalte os om et smart trick, du lavede på river med et set i tiere, som han næsten faldt for.

Ja, men han slog tilbage mod mig i en anden hånd, så vi står lige.

Var poker noget som I spillere beskæftigede jer med på holdet, da du var i NFL?

Når der var Monday Night Football på tv, kom de andre forbi mit hus eller en andens hus, hvor vi så spillede poker og så kampen samtidig med vi fik massage.

Det var en fantastisk måde at slappe af på, og jeg tror på, at det var med til at skabe holdånd.

Var nogle af de andre spillere gode til poker?

Jeg husker, at der var flere af dem. John Henderson spillede, Kyle Boller og Hiram Eugene. Mange af de andre deltog, men jeg kunne godt lide at spille med de fyre, og så kan jeg ikke fortælle mere.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse