Tidligere brasiliansk driblekonge ny ambassadør for 888poker

Denilson888

888poker fortsætter med at opruste på det brasilianske marked ved at signe den tidligere brasilianske landsholdsstjerne Denilson som ambassadør for sitet.

Denilson bliver dermed den fjerde brasilianer på 888pokers hold af sponsorerede spillere sammen med Nicolau Villa-Lobos, Bruno Foster og Bruno Kawauti.

Tidligere har 888poker forsøgt sig med en anden fodboldstjerne, uruguayske Luis Suarez, men den kontrakt valgte sitet at stoppe efter angriberen bed en modspiller under VM i 2014.

Den nu 38-årige Denilson stoppede karrieren i 2010 og kan nu fokusere på at bruge sine erfaringer i pokerverdenen.

- Mine venner er alle begyndt med at spille poker, og så blev spillet også tiltrækkende for mig. Enkelte egenskaber, som man bruger som fodboldspiller, kan også hjælpe i poker, fortæller Denilson.

- 888poker er blandt de største og bedste pokerrum, der findes, og jeg er klar til at repræsentere navnet. Jeg håber, at jeg kan få mange mennesker til at få lyst til at spille poker hos 888poker, og jeg håber, at jeg selv bliver en bedre spiller.

Utrolige driblinger og VM-titel

Da Denilson var på toppen af sin fodboldkarriere, blev han den dyreste fodboldspiller i sin tid, da Betis Sevilla købte ham for næsten 250 millioner kroner fra Sao Paolo i 1998.

888poker multi tabling

Han var også med til VM i fodbold samme år, hvor han blev skiftet ind i finalen mod Frankrig samt i kvartfinalen mod Danmark. Denilson var også med til at vinde VM i 2002, hvor han kun kom på banen som indskifter.

Fun Fact: På spørgsmålet om, hvorfor han spillede med nummer 20 som rygnummer på landsholdet, svarede han: Fordi jeg er dobbelt så god som nummer 10!

Denilson var en hurtig og driblestærk kantspiller, der kunne nogle helt enestående tricks med bolden. Skiftet til europæisk fodbold blev dog en lang nedtur for den dengang unge brasilianer, og han blev en skuffelse i både Betis Sevilla og senere Bordeaux.

Han prøvede at få gang i karrieren igen i USA, Saudi Arabien og hjemlandet Brasilien, men det lykkedes aldrig. Til sidst var det skader, der drillede ham, og han måtte indstille karrieren hos den græske klub AO Kavala uden at have fået en eneste kamp.

61 landskampe for Brasilien mellem 1996 og 2003 vidner dog om, at han er et stort navn i Brasilien og fodboldverdenen generelt.

Hans utrolige driblekunst husker mange stadig, og hvis han bare kan overføre en brøkdel af de tricks til pokerbordet, bliver han sjov at følge som 888poker-ambassadør.

Nyd en række af hans bedste øjeblikke her:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page