Tid til WSOP: Fem highstakes-proer og deres luksusure

Share:
5 juni 2015, Skrevet af: PokerListings.dk
Tid til WSOP: Fem highstakes-proer og deres luksusure

For de fleste er det at at bruge et sekscifret beløb (i kroner) på et ur utænkeligt, men for flere highstakes pokerspillere er det en investering, de kan med sig overalt.

Noah Schwartz, Bryn Kenney, Eugene Katchalov, Doug Polk og John Racener har sammenlagt vundet over $32 millioner, så de har råd til at købe et dyrt luksusur.

PokerListings ville vide, hvilken slags ur de har, og hvorfor pokerproer ofte render rundt med dyre ure.

Deres svar var interessante, det samme var prissedlerne på deres ure.

Bryn Kenney

Bryn Kenney's Cartier Pasha de Cartier

Gevinster i karrieren: $5.76 million
Ur: Cartier Pasha de Cartier Diamond Bezel 18K Gold
Pris: $32,000 (ca. 210.000 kr.)

“Jeg kan lide udseendet og følelsen af det. Siden jeg var omkring 13 år gammel, har jeg haft et ur på mit håndled, og når jeg havde muligheden for det, fik jeg bedre ur.

Det er næsten lidt som et trofæ eller noget som et bevis på, hvad jeg har opnået. Man køber det, når det går godt, og så har du noget at huske det med.

Dette var det første rigtigt dyre ur, jeg har købt. Min hest choppede PCA sammen med ElkY på Bahamas til $1,35 millioner, og jeg forkælede mig selv med et Cartier-ur, da jeg var der.

Det sidste ur, jeg havde, var en Jacob, og det var fyldt med diamanter og farver, så det var det mest flashy ur, man kunne få.

Jeg er et andet sted i mit liv nu, og jeg kan bedre lide et mere klassisk look, lidt mere elegant.”

Eugene Katchalov

Eugene Katchalov's Audomars Piguet

Gevinster i karrieren: $8.6 million
Ur: Audemars Piguet Prestige Sports Collection Royal Oak Openworked
Pris: $37,000 USD (ca. 245.000 kr.)

”Personligt kan jeg lide komplicerede ure på grund af det arbejde, som urmagerne har lagt i dem. Jeg har set film af, hvordan de bygger dem, og det er utroligt, at de kan arbejde med så små dele.

Jeg kan lide en mere afslappet stil, ikke for flashy men stadig flot. Min smag har ændret sig gennem årene. De ure, som jeg kunne lide og ejede tidligere, kan jeg ikke lide længere, så jeg prøver at sælge dem.

Det er det gode ved at købe dyre ure. Man kan sælge dem uden at tabe på det, nogle gange stiger de endda i værdi.

Så selvom det virker åndssvagt at bruge så meget på et ur, ved jeg, at hvis jeg passer godt på det, kan jeg altid sælge det. Det er ikke som en bil, der mister værdi omgående.”

Noah Schwartz

Noah Schwartz's Hublot Big Bang

Gevinster i karrieren: $5.25 million
Ur: Hublot King Power Unico Ceramic King Gold 48mm
Pris: $19,000 USD (ca. 126.000 kr.)

”Ure er ikke noget, jeg tænkte på, da jeg var barn. Jeg voksede op under fattige kår. Min far havde et par udemærkede ure, men da jeg voksede op og begyndte at tjene penge, ville jeg forkæle mig selv lidt.

Nu er jeg ur-aficionado. Jeg elsker urværket, mekanismen, den måde de fungerer på. Der er bare så mange flotte ure derude.

Jeg vil ikke være for flashy, men hvis man ikke har noget på, ser man kedelig ud. Jeg vil gerne skille mig lidt ud. Hvis man ikke har noget på, ville livet blive kedeligt.

Man lever kun en gang, så det gælder om at nyde det.”

Doug Polk

Doug Polk's Breitling Unitime

Gevinster i karrieren:: $4.47 million
Ur: Breitling B05 Unitime White Dial
Pris: $11,500 (ca. 76.000 kr. )

”Jeg mener, at et pænt ur er det eneste acceptable smykke, som en mand kan bære. Omkring 10% af mændene bærer halskæde, men jeg er en del af de 90%.

Et flot ur er en god måde at tilføje lidt stil til din tøjsmag og stadig gøre det på en mandlig måde.

Jeg har kun købt to ure nogensinde, og denne her er rigtig god, da den har alle tidszonerne i verden, så når man rejser meget, som jeg gør, kan du altid sætte den efter, hvor du skal hen, og så er du klar.”

John Racener

IMG 4959

Gevinster i karrieren: $7.92 million
Ur: Rolex Yacht Master 2 Stainless Steel
Pris: $17,000 (ca. 112.000 kr.)

”Da jeg blev 21 og begyndte at rejse rundt og spille poker, så jeg alle disse spillere med flotte ure. Det var det, der fik mig ind i det. Jeg tænkte altid, at når jeg fik en stor gevinst, ville jeg købe en til mig selv.

I starten købet jeg et par Jacob-ure, og det var virkelig flashy. Jeg havde et andet image dengang, men nu er jeg begyndt at slå mig lidt ned, så jeg skiftede til Rolex.

Jeg har denne Yacht Master 2 i rustfrit stål. Det er mere et dagligdags-ur. Jeghar også en Rolex Day Date 2 i rosenguld med chokolade-farvet urskive. Den kan jeg godt lide at have på, når jeg går ud til en fin middag eller et finalebord eller lignende.

Jeg forlader aldrig huset uden et ur på mit håndled. Jeg føler mig nøgen uden det.”

Bonus-ure

Disse fem highstakes-proer er langt fra de eneste spillere ved WSOP, som har et ur til samme prisleje som en ebil.

Vi tog disse billeder af disse mindst ligeså lækre ure ved WSOP i Las Vegas.

IMG 4638
IMG 4632
IMG 4625
IMG 4623
IMG 4612
IMG 4609
IMG 4607
IMG 4605
IMG 4603
IMG 4600
IMG 4592
IMG 26
Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer