Theo sov over sig til boksebrag

theo jorgensen prag2014

- Jeg er en idiot uden ryggrad, lyder det fra den bokseinteresserede pokerpro, som ikke kunne holde sig længe oppe for at se Mayweather-Pacquiao.

Theo Jørgensen havde glædet sig som et lille barn til boksekampen i weekenden mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao.

Den bokseinteresserede pokerpro fik dog ikke sat alarmen til, og så endte det med en lang tur i drømmeland i stedet.

Det fortæller Theo Jørgensen om i dette interview med PokerListings’ Dirk Oetzmann, som også spørger til hans fremtid som medlem af Team PokerStars, og hvorfor Købenavn ikke er på EPT-programmet længere.

PokerListings: Du tweetede ‘I can’t wait’ inden den store boksekamp for et par dage siden.

Theo Jørgensen: Jeg er blevet en stor boksefan efter min kamp mod Gus, da jeg selv oplevede, hvor hård en sport det er.

I forbindelse med kampen mødte jeg også nogle folk, som er involveret i boksning, og jeg er blevet meget interesseret i boksning efter det.

Så jeg sagde, at jeg for alt i verden ikke måtte gå glip af den - og så faldt jeg i søvn og gik glip af den alligevel.

theo gus boksekamp2
Theo har fået smag for boksning efter sin kamp mod Gus Hansen

Hvad? Havde du ikke sat alarmen?

Jeg var totalt død og havde ikke viljen til at blive oppe. Jeg var en idiot uden ryggrad.

Pyt, de fleste sagde, at det ikke var en så spændende kamp…

(Ryster på hovedet) Det er ligegyldigt, jeg skulle have set den.

Var boksning ikke mere interessant, da USA havde sværvægtsboksere? Nu handler det kun om Klitschko.

Jeg forventer ikke, at vi ser en Mohammed Ali igen, men en ny Mike Tyson vil være nok. På et eller andet tidspunkt vil der dukke en op.

Og Mayweather er ikke den mest empatiske fyr i verden, men jeg kan godt lide hans åbne arrogance. Han tager arrogance med penge til det ekstreme. Det er som om, at han vil have verden til at hade ham. Det er han god til.

Et andet emne, hvordan vil du have det med at være del af et dansk hold til den næste Global Poker Masters?

Jeg kan ikke se hvorfor ikke. Ja, det vil jeg gerne.

Måske fordi det vil tage nogle dage ud af dit EPT-program?

ItalyGPM3
Får Danmark chancen for at vinde Global Poker Masters?

Ja, men det ville være en holdindsats, og jeg vil være der sammen med gode venner, og vi vil støtte hele pokersamfundet.

Så jeg ville stadig gerne være med, selvom det ville gå ud over mange timer, hvor jeg kunne spille cashgames.

Har poker overhovedet en chance som holdturnering?

Det ved jeg ikke. Jeg tror, at det har potentialet, men det bliver svært. Det er over mit niveau at kunne afgøre det.

Hvad er dit niveau så i live poker cashgames?

Jeg spiller normalt €50/€100 og €100/€200. Vi har en overgang spillet €200/€400, men jeg vil ikke spille meget højere end det.

€400/€800 ville være uden for min ”comfort zone”, det ville være lidt højere end hvad jeg ser som forsvarligt.

Jeg har spillet €400/€800, og det er et spil, hvor jeg ikke bare kunne komme op med endnu et buy-in og endnu et, hvis det går skidt. Så det er min grænse.

I næste sæson kommer EPT til Dublin og så en af følgende byer: Wien, Berlin eller Amsterdam. Hvad vil du foretrække?

Alle tre steder vil passe mig. Jeg kan godt lide alle tre. Der er andre steder, hvor jeg ikke vil hen.

Som hvad?

Som Dortmund.

EPT copenhagen
EPT Copenhagen er nok desværre et overstået kapitel.

Det var en EPT-destination i Tyskland, som ikke fik mange tilhængere. Men København blev også fjernet fra EPT-programmet.

I mange år har der næsten ikke været noget action i cashgame i København. Det er mærkeligt, for så længe du er i et casino, er poker lovligt i Danmark.

Det største problem er, at vi ikke har nok spillere, som vil spille højere end €5/€10.

Det lyder mærkeligt, da Danmark er et forholdsvist rigt land. Jeres norske naboer bliver forbudt næsten alt i poker, men de har mange spillere.

Desværre er jeg enig med dig her. Det er lidt ærgerligt.

PokerStars har lavet mange ændringer i deres Pro-system. Tror du, at du stadig er en del af Team PokerStars efter sommeren?

Jeg ved med sikkerhed, at jeg er der indtil efteråret, da min kontrakt ikke udløber før til januar.

Team Pro-konceptet har ændret sig fra at være tidligere WSOP-vindere til kendisser. En spiller som Greg Raymer blev droppet, og i stedet kom Rafael Nadal ind, som ikke er på holdet fordi han er en god pokerspiller.

Det er rigtigt. Men når man ser på det udefra, er det et klogt træk fra PokerStars.

theo london
Theo bærer PokerStars-logoet i hvert fald frem til næste år.

Grunden er, at alle ved, at Greg Raymer allerede har en PokerStars-konto, men meget få ved, at Nadal også har en konto.

Felix Stephensen, som blev nummer to ved WSOP Main Event, skulle betale en stor del af gevinsten i skat i Norge. Hvad ville der ske, hvis du vandt så mange penge?

Så længe det er indenfor EU er der ingen skat, da spillegevinster er skattefrie.

Da poker betragtes som hasard er det ligegyldigt, om du vinder på spillemaskiner eller poker.

Men hvis jeg vandt fem millioner ved WSOP, skulle jeg betale omkring 65% i skat. Det er derfor, at jeg ikke spiller meget ved WSOP udover Main Event, og den bør jeg ikke engang spille.

Det er måske dumt set rent økonomisk, men det ville være så fedt at have 60 venner siddende på railen og heppe på mig på finalebordet. Det ville være det værd.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse