Theo om ny boksekamp: Stikker alt hvad jeg har lavet af stupide ting

theo
Theo Jørgensen, 1 kamp (1-0, KO 0)

Theo Jørgensen vurderer, at han er klar favorit til at slå Uffe Holm, der har en ”kortere rækkevidde end ni ud af ti pingvin-arter”.

I aften klokken 19 går Theo Jørgensen i ringen til en rask boksekamp mod sin gode ven, Uffe Holm.

Under årets udgave af Stjernegolf i sommers sagde Sølvræven fra Greve - efter lidt for mange glas hvidvin - ja til komikerens udfordring, og der kom endda 20.000 kroner på højkant.

Theo var i ringen for nogle år tilbage i en stort opsat kamp mod en anden god ven, Gus ”Snogen” Hansen. Den kamp lykkedes det ham faktisk at vinde på point, men det er ikke drømmen om at skabe en rekordliste á la Brian Nielsen, som driver ham, afslører Theo i sin blog på Ekstra Bladet:

- Af alle de idiotiske ting jeg nu har fået lavet igennem årene, var boksekampen imod Gustav (Hansen) så absolut en af dem, der ligger rimeligt højt. Gå op i en ring og prøv på at smadre en god ven udelukkende, fordi gutten gav en flot stråle efter en squashkamp er denondenbrølme hjernedødt.

villewahlbeck
Ville Wahlbeck

- At jeg så har præsteret at gentage kunststykket mod Uffe Holm, stikker jo alt hvad jeg ellers har lavet af stupide ting. Specielt fordi jeg nu ved, hvor hjernedødt hårdt det er og så bare en smule, fordi jeg også nu også ved, hvor fuldstændigt blottet for talent jeg er i den her sportsgren.

Flækkede Wahlbecks læbe

Theo Jørgensen er de seneste måneder gået i skarp træning hos boksetræneren Poul Duvil, og så har han fået sparring af ingen ringere end Ville Wahlbeck.

Den finske pokerhaj og tidligere medlem af Team Pokerstars var blevet lokket til Danmark med lovning om, at Theo ikke ville slå tilbage, men så let slap den ranglede Wahlbeck ikke.

- Efter jeg havde været i gulvet grundet et ondskabsfuldt leverstød stoppede den leg efter første runde. Derefter sparrede vi normalt i tre runder, hvor min geniale plan var at jagte ham rundt i ni minutter grundet min gode form og få hævn. Efter to minutter kunne jeg ikke huske, hvad jeg hed af bare iltmangel, så kommer måske til at tage det lidt mere roligt imod hr. Holm.

- Jeg fik dog heldigvis flækket hans læbe, mens han til gengæld fik godt fat i min næse.

Kortere rækkevidde end en pingvin

pingvin uffe holm
Uffe Holm

Theo Jørgensen afslører, at der ikke er blevet trænet så hårdt som op til kampen mod Gus – af den simple grund, at han ikke har den store respekt for Uffe Holm:

- Gutten har kortere rækkevidde end ni ud af ti pingvin-arter (Konge pingvinen stikker ham med syv cm). Han har aaaaaaalt for travlt til at træne fem gange om ugen, og så kan han derudover ikke særligt godt lide, når kroppen skal presses til det yderste, hvis du spørger mig.

Det skal dog siges, at Theo før har været oppe mod en pingvin – og tabt…

Hvor kampen præcis bliver bokset, vil Theo ikke afsløre, men der er gratis adgang, hvis man kender stedet. Ellers kan man følge opdateringer på hans Facebook-side.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse