The Grinder voksede op i hjem med spillemaskine og roulettebord

888live barcelona festival main event day1c 47

Pokerikonet Michael ’The Grinder’ Mizrachi kommer fra en rigtig gambler-familie, hvor to af hans brødre også har haft stor succes i poker. Læs interview med ham her.

Michael Mizrachi er nok den pokerspiller, der har haft flest forskellige patches til at sidde på sine trøjer gennem årene.

Han har reklameret for indtil flere pokersider, pokermedier og mange andre firmaer, men han er også et ikon indenfor pokerverdenen. Med sine to sejre i $50k Players Championship ved WSOP betragtes han stadig som en af pokerens største navne.

’The Grinder’ spiller ikke så mange turneringer længere i forhold til, hvad han har gjort, men på det seneste har han været involveret i 888pokers liveserie 888Live Festival. Han deltog i den første udgave i London sidste år, han var også med til den næste turnering i Rozvadov, og i sidste uge var han så i Barcelona – naturligvis med et 888-logo på brystet.

Ved turneringen i Barcelona fik PokerListings lejlighed til at spørge Mizrachi til sine mange sponsoraftaler, familien Mizrachi og det kommende WSOP.

PokerListings: Som amerikaner, hvordan vil du så sammenligne London med Barcelona?

Michael Mizrachi: Den ene by har solskin, den anden har ikke.

Ok, og?

Casino Barcelona new

Den ene har en strand, den anden har ikke.

Ok, London har bedre poker. Der er flere spil og flere steder at spille i London. Hvis du vil tjene penge på poker er London et bedre sted, men hvis du vil nyde livet, er Barcelona bedre.

Her i Barcelona er Gran Casino måske det eneste sted, du kan spille live, mens i London kan du også spille online mod resten af verden.

Her kan du kun spille mod spillere fra Spanien online.

Mizrachi-navnet er så kendt i poker. Er I den mest succesfulde pokerfamilie i verden?

Vi har haft stor succes, specielt Robert og jeg. Min bror Eric spiller også men står for det meste for at arrangere fester i Vegas, og Donny er mere DJ og tryllekunstner.

Det gode år var i 2010, hvor vi alle fire cashede i Main Event. Vi har haft nogle få gode år og stadig mange gode år foran os.

Hvor stammer jeres flair for poker fra?

Vi er vokset op med spillemaskiner og rouletteborde derhjemme. Min bror havde en spillemaskine i high shool, og nogle gange ville min far vække ham om natten og spørge ”Rob, jeg skal bruge nogle mønter til spillemaskinen, måske $10”.

Robert Mizrachi
Storebror Robert Mizrachi

Vi er en familie af gamblere. Min mor spillede Gin Rummy og alle de spil. Robert fik mig om bord som barn, og da jeg var 16, spillede jeg professionelt.

Der er ingen, som har haft så mange forskellige sponsorer som dig. Hvad er det, der gør dig så attraktiv for sponsorer?

Det er mit flotte udseende (hvisker).

Ha ha.

Nej, helt ærligt, jeg har et fantastisk tilnavn – The Grinder – jeg har haft meget succes gennem årene, og jeg har været med i spillet i så mange år, det tror jeg tiltrækker mange sponsorer.

Den seneste virker til at være 888. Er der en kontrakt på vej eller hvad er aftalen?

Jeg er mere en gæst her, og vi har et godt samarbejde. Jeg kan godt lide at arbejde med 888poker, og jeg kan godt lide liveturneringer og komme til Europa.

Normalt tilbringer jeg meget tid derhjemme i Florida. Det er der, mine børn er, så det er svært for mig at være væk i lang tid. Min yngste søn er ni, pigen er 11 og Paul er 12.

Hvordan vil det så passe ind i dit WSOP-program i år?

Vi må finde ud af noget. De tager med mig og tilbringer noget tid sammen med deres mor, så det er let.

mizrachi moorman 888 london aspers 2
Michael Mizrachi ved 888Live Festival i London.

Får du et travlt program ved WSOP?

Jeg ser dag til dag. Jeg spiller normalt omkring 30 events.

WSOP stopper med November Nine. Hvad synes du om det?

Det støtter jeg. Det er godt, da ingen så kan træne i tre-fire måneder og presset er der med det samme.

Jeg tror også, at når man løber godt, vil man fortsætte med løbet i stedet for at vente flere måneder og så blive iskold.

Og nogle spillere skal rejse langt for at komme tilbage til Vegas, og det er krævende. Man er der jo allerede, og måske kan man tage et par dage fri, men man bør spille videre med det samme.

Men man kan vel også tale for at beholde November Nine?

Det eneste, som er ærgerligt ved at afskaffe det, er med hensyn til sponsoraftaler, men bare rolig, du vil få masser af telefonopkald under de to dages pause.

Hvad gjorde du, da du kom blandt November Nine?

Michael Mizrachi
Klar til flere bracelets.

Jeg kiggede slet ikke på mine modstandere. Jeg studerede ikke deres spillestil, jeg så ikke på noget, jeg spillede bare mit eget spil.

For mig var det den bedste måde, men det er forskelligt fra person til person. Jeg synes, at det var svært at træne til det på grund af min stil, men for andre spillere er det sikkert nyttigt.

Personligt justerer jeg mig hurtigt til de andre spillere på bordet.

Følte du, at de andre spillere ved bordet havde ændret sig markant, da I vendte tilbage?

Det synes jeg ikke, men man kom ikke til at spille mange hænder med dem inden finalebordet, så det er svært at vurdere.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse