’The Grinder’ topper i Barcelona, ’Tulkaz lige efter

michael mizrachi 2013
Michael 'The Grinder' Mizrachi

Otte ud af 11 danskere klarede sig videre til dag 2 ved førstedagen af EPT Barcelona.

Main Event nummer 100 ved EPT er i gang, og det er med en ganske interessant start på flere niveauer.

På dag 1A lagde ingen ringere end Michael ’The Grinder’ Mizrachi sig i spidsen af turneringen med 186.000. Amerikaneren er af og til i Europa for at spille EPT, men faktisk har han aldrig formået at cashe ved en EPT-turnering i Europa (han har dog et par gevinster ved PCA).

Ikke langt efter Mizrachi med 130.500 finder vi danske Jonas Klausen, der indtil videre ligger på en syvendeplads.

Det var Klausen ganske godt tilfreds med:

Klausen endte dermed som dansk chipleader efter en fin dansk dag 1A, hvor kun Mickey Petersen, Alexander ’KP’ Petersen og Pierre Christensen blev sendt på railen. I alt var 11 danskere til start i Barcelona.

Jonas Klausen
Rigtig lovende start af Jonas Klausen.

Sådan endte danskernes dag:

Jonas Klausen - 130.500
Mikkel Kollerup - 69.700
Morten Lihn - 62.200
Casper Toft - 49.300
Andreas Høgh - 35.600
Frederik Brink - 31.100
Brian Linnet - 25.500
Rasmus Agerskov - 17.800

475 kom deltagerantallet op på den første dag af Main Event, og det må siges at være ganske pænt. Der er allerede registreret 516 spillere til dag 1B, så måske er der mulighed for at overgå sidste års EPT Barcelona med 1.234 spillere.

Dag 1B starter klokken 12, og blandt andet Jannick Wrang, Helge ’Kalashnikov’ Rahbek og sidste års treer i Barcelona, Kresten Nielsen, spiller med.

Og så vil vi nok også komme til at se Henrik Hecklen, der i går spillede Highroller ved Estrellas Poker Tour med stor succes.

Faktisk er han stadig i live i turneringen, som måtte stoppes i nat klokken 5 med fem spillere tilbage, heriblandt danskeren som en af de største stacks.

De fem spillere vil gerne være med i Main Event, og derfor har de aftalt at spille færdig en anden dag. Der er €293.000 til vinderen.

Live stream fra Main Event kan følges her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse