The Dudesons på drengerøvstur til Battle of Malta

dudesons

Kan man varme op til en pokerturnering ved at tisse på et elektrisk hegn? Ja, åbenbart hvis man er medlem af den stunt-gruppen The Dudesons…

De vanvittige finner fra The Dudesons er nogle af dem, der er med til at sætte lidt ekstra kulør på Battle of Malta.

The Dudesons er kendt fra blandt andet MTV, hvor de gennem årene har udført nogle – mildt sagt - dumdristige stunts.

De fire Dudesons-medlemmer, Jukka Hilden, Jarno "Jarppi"Leppälä, Hannu-Pekka "HP" Parviainen og Jarno Laasala, kommer fra den samme by i det nordvestlige Finland. De første ideer til vanvittige stunts fik de ved at skateboarde og snowboarde, og så er det ellers blevet vildere og vildere.

Måske har du set dem stikke deres testikler i en musefælde? Eller kastet dartpile efter en levende dartskive på en af medlemmernes mave?

dudesonsjarppi
Thumbs up - undskyld thumb up - fra Jarppi!

Og det var også The Dudesons, som fandt på at lade et af medlemmerne, Jarppi, stå på toppen af en 10-etagers bygning, som de herefter eksploderede (se klippet her). Det kostede Jarppi en tur på hospitalet, men han mangler i forvejen også den ene tommelfinger efter en brydekamp med en bjørn…

Der er ingen bjørne på Malta (der er dog masser af nedrivningsklare bygninger...), så hvad finder The Dudesons på i forbindelse med Battle of Malta? PokerListings spurgte det ene af medlemmerne, Jukka Hilden, om, hvad man kan forvente sig af dem på Malta.

PokerListings: I har skabt kaos over det meste af verden med jeres stunts. Hvorfor Malta? Hvorfor Battle of Malta?

Jukka Hilden: Hvorfor ikke? Vi vil gerne have nogle af Dudesons’ narrestreger med i poker, og det er perfekt timing lige efter vi er færdige med at filme anden del af vores nye show i Finland. Så det er en drengerøvstur kombineret med lidt rock-and-roll.

Hvordan forbereder I jer til Battle of Malta? Det tæller ikke at stikke testiklerne i en musefælde :-)

Jeg prøver at holde mine kugler fra musefælder, men HP har forberedt sig ved at pisse på et elektrisk hegn.

dudesonsgumball
Skøre udklædninger er også en del af The Dudesons varemærke.

Hvem af jer er den bedste pokerspiller?

Vi har hver kun to ansigtsudtryk. Hatten af. Hatten på. Så du må selv gætte :-)

Hvem har den bedste chance for at komme i pengene ved BOM, og hvad vil han gøre med pengene?

Måske vores kælesvin Britney. Desværre døde han for et par år siden. Så det er et godt spørgsmål.

Og hvad med jeres påklædning? Tager I solbriller og hættetrøje på som pokerspillerne, eller noget mere Dudesons-agtigt? Vi ved ikke, om casinoet tillader bondage-gear eller dyre-udklædninger.

Så må julemanden tage julen med til byen.

Hvad kan vi forvente fra The Dudesons ved Battle of Malta?

Det får I at se. Vi ses på Malta!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page