The Beast er tilbage: Ryan Riess vinder WPT SHRPO

Ryan Riess Winner IMG 2662
Ryan ’The Beast’ Riess

Den tidligere verdensmester har arbejdet meget med sit spil siden triumfen i 2013, og det betød meget for ham at vinde en stor titel igen.

Verdensmesteren fra 2013 kan igen kalde sig en mester.

Ryan ’The Beast’ Riess beviste, at han ikke bare var heldig dengang tilbage i 2013, da han i nat vandt $10k WPT SHRPO (Seminole Hard Rock Poker Open) i Florida til $716.088.

- Jeg ville virkelig vinde den her. Selv hvis du havde tilbudt mig gevinsten for andenpladsen ved starten af dagen, ville jeg have sagt nej. Så meget ville jeg vinde, sagde Ryan Riess efter sejren til PokerListings.

Sammenlignet med WSOP Main Event besejrede han et mindre felt ved SHRPO – 349 entries blev det til. Til gengæld var finalebordet nok lidt sværere med kendte navne som Jason Koon og Cliff Josephy.

Det var Riess’ første store sejr efter WSOP-triumfen, og han har nu over $10 millioner i gevinster i karrieren.

Ryan Riess Wins 2013 WSOP Main Event 19
Den bedste spiller i verden i 2013?

- Denne her var specielt god, da jeg var i stand til at slå et finalebord med Cliff Josephy og Jason Koon. Det er fantastisk. Jeg løber rigtig godt i $10k-turneringer, siger Riess med et grin.

En af de bedste spillere i verden

Ryan Riess fik en del hug for at have sagt efter sejren i WSOP Main Event, at han var den bedste pokerspiller i verden. Den udtalelse fortryder han lidt i dag:

- Det var noget, som jeg kom til at sige i øjeblikket. Nu indser jeg, hvor dårlig jeg var for fire år siden. Jeg ved ikke, hvordan jeg endte med at vinde Main Event. Men jeg har arbejdet meget med mit spil siden.

Selvtilliden har han dog stadig, og han siger videre, at han anser sig selv som en af de bedste spillere i verden i øjeblikket.

- Jeg vil sige det sådan, at hvis man ikke føler, at man er en af de bedste spillere i verden, og man deltager i disse dyre turneringer – så burde man slet ikke spille, forklarer han.

Pudsigt nok fik Ryan Riess hjælp i turneringen af en anden tidligere verdensmester, Joe Cada. Heads-up var Riess oppe mod Alan Sternberg, tidligere WPT-vinder, og chipleaden skiftede frem og tilbage i løbet af de tre timer, som duellen varede.

Ryan Riess IMG 2589
Mere afdæmpet i 2017.

- Under hver pause snakkede jeg med Joe Cada og et par andre. Han hjalp mig, da jeg ikke har så meget erfaring med heads-up. Han var meget aggressiv og satte mig i nogle svære situationer.

Klar til Tournament of Champions

Med sejren kvalificerede Riess sig til WPT Tournament of Champions, der starter allerede i dag på samme casino som SHRPO, Seminole Hard Rock Casino.

Riess var oprindeligt kritisk overfor ideen med en sæsonfinale, hvor kun WPT-vindere kunne deltage, men nu er han positivt stemt.

- Tournament of Champions er fantastisk. Jeg kan bare ikke lide turneringer, som jeg ikke kan spille. Forhåbentlig kan jeg tage endnu en sejr, jeg glæder mig meget.

Sådan endte WPT Seminole Hard Rock Poker Open:

1. Ryan Riess - $716.088
2. Alan Sternberg - $491.081
3. Terry Schumacher - $315.726
4. Tim West - $204.466
5. Jason Koon - $157.599
6. Cliff Josephy - $130.370

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse