Teddy Sheringham: Fra spillerbussen til WSOP Main Event

Optimized NWM Teddy Sheringham IMG 7449
Teddy Sheringham på dag 1C af WSOP Main Event

Den tidligere engelske landsholdsspiller Teddy Sheringham har spillet poker i snart 20 år og drømmer stadig om at vinde WSOP Main Event.

Hvert år plejer der at være flere nuværende eller tidligere sportsstjerner ved WSOP Main Event. I år finder man blandt andet den tidligere cricket-legende Shane Warne, norske John Arne Riise og NFL-spilleren Richard Seymour i feltet.

Nogle af dem spiller på grund af et sponsorat, andre fordi de gerne vil have oplevelsen af at deltage i WSOP. De har penge nok, så umiddelbart er de ikke med for at vinde den store gevinst.

Hvis man skal pege på en tidligere top-sportsmand, der virkelig har haft succes i poker, så kan man med rette pege på Teddy Sheringham. Den tidligere engelske landsholdsspiller og angriber i Manchester United i de gyldne dage sammen med Peter Schmeichel har blandt andet et enkelt EPT-finalebord samt en 14. plads ved WSOPE Main Event på sit CV.

Og han er i år tilbage i Las Vegas for at spille Main Event, hvor han i 2012 gik forholdsvist dybt med en placering som nummer 388 til $28k.

Teddy Sheringham IMG 7436
Teddy Sheringhams bedste resultat er en 5. plads ved EPT Vilamoura i 2010

Ville være fantastisk at vinde

Teddy Sheringham startede med poker, da han stadig var professionel pokerspiller.

- Jeg lærte det i bussen på vej til og fra kampe. Når man sidder på hotelværelser, skal man have tiden til at gå, så man endte med at spille kort, og det førte så til poker. Jeg har spillet i lang tid, det har været 15-20 år nu, fortæller Sheringham til PokerListings.

Englænderen spiller dag 1C af WSOP Main Event og håber på at forbedre placeringen fra 2012, selvom han ikke er i topform spillemæssigt.

- Jeg har ikke spillet meget på det seneste på grund af arbejde, men jeg besluttede mig for at tage hertil for dette. Det er dejligt at spille, og det ville være fantastisk at vinde.

Han er dog for beskeden til at kalde sig den bedste pokerspiller med en fortid i topfodbold.

TeddySheringhamwiki
Teddy Sheringham i sin tid som Tottenham-spiller.

- Min kammerat Tony Cascarino er nok den bedste, jeg har spillet mod i løbet af årene. Dwight Yorke var også ret god i sin tid.

England var shit ved EM

Teddy Sheringham er specielt fascineret af konkurrenceelementet og det psykologiske aspekt i poker. Mange tidligere sportsstjerner siger det samme om poker, og det er en af grundene til, at man ser mange af dem prøve sig selv af i pokerturneringer.

Der er dog meget få af dem, der ender med at få succes i poker, hvilket Sheringham har en logisk forklaring på.

- Jeg tror, at det måske er fordi, at de spiller på instinkt og naturlige færdigheder, men i poker skal man tænke lidt mere over tingene. Der er ret meget strategi i det, forklarer han.

Apropos manglende succes, så kunne PokerListings’ reporter ikke dy sig for at spørge Sheringham om hans syn på Englands exit i ottendedelsfinalen mod Island:

- Jeg synes England var ”shit”, men sådan er vi bare i øjeblikket. Ellers synes jeg det var en ret god turnering.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse