TCOOP: Dansker i top efter to fjerdepladser

tjepan gsop
Jaroslav Tjepan - Foto: GSOP

Jaroslav Tjepan fører TCOOP-leaderboard efter to finaleborde på to dage.

En dansk onlinehaj har fået en forrygende start på Turbo Championship of Online Poker, TCOOP.

Det er Jaroslav Tjepan, som under nicket ’Tjepan’ har formået at komme på to TCOOP-finaleborde to dage i træk. I begge tilfælde er det blevet til en fjerdeplads, som sammen med et par andre mindre cashes sender ham til tops i det foreløbige leaderboard for TCOOP-serien.

Her har han i alt 215 point og en forholdsvis komfortabel føring ned til ’Yaba’ fra Canada med 160 point på andenpladsen.

Formår Jaroslav Tjepan at holde førstepladsen frem til slutningen af TCOOP, er der en pakke til PCA næste år at glæde sig til. Der resterer dog yderligere 26 TCOOP-turneringer, så der er lang vej hjem for danskeren.

Gevinster for $60k

Jaroslav Tjepan kan indtil videre sætte to store gevinster ind på bankbogen.

Den første store gevinst kom søndag aften, hvor fjerdepladsen i event #16, NL Hold’em Knockout indbragte ham $46.602,77, lige omkring en kvart million danske kroner.

I aftes sikrede han sig så endnu en fjerdeplads, denne gang i event #20, PL Omaha 6-Max. Den placering gav ham $9.837,75.

Samtidig gik han dybt i event #22, FL Omaha Hi/Lo, hvor det blev til $639,00 for en 15. plads.

I alt er det blevet til gevinster for tæt på $60k i løbet af TCOOP for Jaroslav Tjepan, som dog må aflevere en del af pengene til sin staker. Det er ingen ringere end Alexander ’KP’ Petersen, som sikkert glæder sig meget over, at en af hans ”heste” klarer det så godt.

Jaroslav Tjepan er et forholdsvist nyt navn på den danske turneringsscene og var med ved WSOP i sommers for første gang. Her kom han i pengene i en enkelt event, hvor det blev til en placering som nummer 89.

assets/photos/_resampled/croppedimage6060-IMAG0042.jpg
About Thomas Hviid
Journalist/redaktør for Pokerlistings.dk

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-mikael-thuritz.JPG

Ugens hånd – monster-pot til den grønne ø

Efter WSOP er highrollerne tilbage igen ved highstakes-bordene online, og blandt andet en gammel kending gjorde comeback.

29 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-Luis-Suarez-2014s-3.jpg

888poker overvejer Suarez-samarbejde efter VM-skandale

Luis Suarez er indtil videre fjernet som frontfigur for 888poker, som var hurtig til at reagere ovenpå episoden ved VM-kampen mellem Uruguay og Italien.

25 Juni 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-lars-bonding-8400.jpg

Halv-Ironmanden Bønding tæt på stor sejr

Lars Bønding var i nat meget tæt på at vinde Sunday Warm-Up for tredje gang. Næste søndag venter der dog en kæmpe udfordring for...

26 Maj 2014
assets/da_DK/photos/_resampled/croppedimage12580-gus-hansen-19240.jpg

Gus smider million-gevinst på 24 timer

Efter to dages optur kom Gus Hansen helt ned på jorden igen med et minus på $1,17 millioner.

21 Maj 2014

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer