Kan man vinde i poker ved at være god til at snakke ved bordet? Ja, spørg bare walisiske Roberto Romanello, som her forklarer, hvad han gør.
Af Lee Davy
Vi er i Slovakiet på Golden Vegas-hotellet i Bratislava, hvor der spilles WPT Main Event til €2.770.
Det er tæt på boblen, og Marek Blasko er manden med den største stack. Han ligner en vinder.
Så kommer den tidligere EPT-vinder Roberto Romanello hen på hans bord. I løbet af den næste halve time støvsuger waliseren chips op.
Romanello betegner det også som ”chirping chips”.
Han snakker meget ved bordet, og specielt snakker han meget til Blasko.
Det næste level bliver en ren massakre. Romanello går Blasko på nerverne, og sidstnævnte ender med at gå helt ned.
Han kommer ikke engang i pengene. Romanello får omvendt sine ”chirping chips” til at yngle og kan tage et WPT-trofæ med hjem til hans mor i Wales.
PokerListings: Set ud fra et psykologisk synspunkt fik du Blasko hylet helt ud af den. Men hvorfra har du fået denne evne?
Roberto Romanello: Jeg synes, det er vigtigt at forstå, at da jeg startede med at spille poker, var det sammen med venner. De kom over til forretningen efter arbejde, og vi lagde £3 eller £5 i for at spille Sit & Gos.
Jeg har altid været en fræk type med meget selvtillid, og jeg kunne lave sjov med mine venner og drille lidt. Og da jeg spillede med mine venner, var spillet ikke så seriøst. Det betød, at der var meget drilleri i hver hånd.
Derefter gik vi over til pool-hallen på den anden side af vejen og fik 30-40-spillere med til at spille for mindst £5 per spil. Igen kendte vi alle hinanden, og jeg var stadig meget selvsikker. Jeg lærte hurtigt at irritere spillere, gøre dem forvirrede og tage deres chips.
Da jeg var på casino for første gang var jeg omgående helt stille. Jeg kendte ikke rigtigt nogen, og buy-in var på £100. Det var som en High Roller for mig. Jeg kan sammenligne det med, når en online spiller for første gang skal spille live poker. Jeg var virkelig nervøs.
Jeg endte med at sidde ved siden af en fyr, som hed Mad Franco. Dengang kendte jeg ham ikke: han var højrøstet, ubehagelig, grov og ret skræmmende. Jeg vil altid huske Mad Franco. Jeg var ligeså stille som en mus.
Efter et stykke tid vænner man sig til omgivelserne. Man begynder at snakke med folk og lærer dem at kende. Jeg har arbejdet i forretning, siden jeg var 14 år gammel. Man bliver nødt til at snakke med alle slags mennesker. Dette giver selvtillid.
Så det ligger til din personlighed?
Det er rigtigt. Sådan er jeg. Det er ikke noget skuespil, og jeg tror, at det er det samme for alle de gode ”table talkers” i poker.
Her tænker jeg på spillere som Daniel Negreanu, Mike Matusow og Sam Grafton. Sådan er de.
De er højrøstede og snakkesalige ved bordet, og det samme når de er væk fra det. De laver ikke noget show.
Hvor god er du til table talk?
Jeg tror, at jeg er en af de bedste til at bruge munden. Nogle gange er jeg stille, og andre gange snakker jeg meget.
Jeg spiller på meget højere niveau i dag, end jeg gjorde tidligere, så jeg har brugt denne del af mit spil sparsomt.
Tidligere ville jeg snakke meget til mine modstandere, men i dag har jeg fundet ud af, at det ikke virker hele tiden.
Giv et eksempel på, hvor det ikke virker
Hvis du sidder på et bord med rigtigt gode spillere, hvor du snakker løs, så ser du ud som lidt af en nar.
Så med de gode spillere skal du bruge andre dele af dit spil som for eksempel dine tekniske evner.
Hvordan udvælger du de spillere, som du tror table talk vil være effektivt på?
Jeg vælger dem ikke – de vælger med. Der er spillere i poker, som elsker lidt drilleri.
Hvis jeg ser sådan nogle, hænger jeg i og jævner dem med jorden.
Giv et eksempel på, hvor du har jævnet en med jorden
Tag hånden jeg havde mod Ben Wilinofsky ved EPT Champion of Champions tilbage i EPT sæson 7, tror jeg det var. Han var lidt fræk og snakkede meget ved bordet, og så gik han efter mig.
Jeg kaldte med 9-8 off suit i big blind og floppede nuts. Vi checkede begge, potten var forholdsvis lille, og vi checkede på turn.
River bricker, og jeg checker igen. Han laver et lille bet og jeg siger: ”Det er et svagt bet”. Han siger ”Du bør raise… hvis du gør det til 20k vil jeg måske folde”, så jeg gjorde det til 20.500.
Jeg siger til ham, at jeg bluffer, men han kan aldrig kalde. Vi driller hinanden lidt frem og tilbage, og jeg ender med at få ham til at kalde.
Han blev helt rød i hovedet, og hele bordet grinede. Jeg kan huske Vicky Coren sagde: ”Hvordan gjorde du det? Du er en troldmand”.
Fik dit sponsorat fra Full Tilt indflydelse på din måde at snakke ved bordet? Opfordrede de dig til at gøre det?
De opfordrede mig ikke til det, men jeg vidste, at min personlighed var en af grundene til, at de hyrede mig.
Da jeg blev Full Tilt Pro ville jeg ikke overtræde grænserne. Jeg ville ikke opfattes som en idiot.
Det var ikke den person, jeg ville være. Jeg har altid respekteret mine modstandere, og jeg ville have dem til at respektere mig.
Jeg har lagt mærke til, at når du har fået folk op at køre, går du altid hen og giver dem hånden eller giver dem et kram.
Jeg vil irritere folk og tage deres chips, men på en måde vil jeg gerne have dem til at lide og mig være min bedste ven.
Jeg vil have dem til at forstå, at det er for sjov og en del af spillet. Jeg vil ikke være deres fjende. Det har betydning for mig, at de kan lide mig.
Jeg vil ikke have dem til at gå fra bordet og tænke, at jeg var et røvhul, for det er jeg ikke.
Jeg kan huske et spil på Bellagio for fem år siden. Jeg trash talkede meget og vandt mange chips. Folk grinede, men samtidig vidste jeg, at bordet var irriteret over mig, fordi jeg vandt alle pots.
Der var en kvinde, som overspillede en pot, fordi jeg var gået i hovedet på hende. Jeg vandt stort over hende, og jeg rejste mig op for at give hende hånden, og hun sagde: ”Jeg har aldrig haft nogen, som irriterede mig så meget ved bordet og gjort mig så sur… men jeg synes stadig godt om dig”.
Det giver mig myrekryb at tænke på det, da hun vidste, at jeg var en flink fyr, selvom jeg irriterede hende så meget ved bordet?
Er du nogensinde gået over grænsen?
Der har været situationer, hvor jeg er gået over grænsen – men ikke i årevis. Det ville have været før, jeg blev sponsoreret.
Der ville jeg virkelig gå efter spillere og gøre dem meget vrede. Men da jeg blev sponsoreret, følte jeg, at jeg havde en forpligtigelse til at repræsentere min sponsor godt.
Din mund virker til at blive mere åben, når du har en større stack.
Når man ser ned på en short stack, føler man sig lidt skræmt, da man ikke har mange chips.
Jeg kalder dem ”chirping chips”, og her kan table talk være meget effektivt, når du har en stor stack, da du kan slå de små stacks ud.
Hvis jeg mener, at jeg kan bruge det til min fordel, gør jeg det. Men jeg er ikke en idiot. Jeg ved, hvornår det fungere, og hvornår det ikke gør.
