De to gode venner Robert Berglund og Rasmus Eriksson blev henholdsvis nummer et og tre ved årets Battle of Malta.
Vi fik et interview med dem et par uger efter triumfen.
Årets Battle of Malta blev en mindeværdig turnering på flere måder. Main Event slog sin egen rekord igen. Sideturneringerne slog også de hidtidige rekorder.
Men den mest specielle historie var dog to svenske kammeraters vilde løb i turneringen, der førte dem hele vejen til finalebordet – og uhyre tæt på den totale triumf.
Robert Berglund vandt turneringen til €160.000, mens hans kammerat Rasmus Eriksson blev nummer tre til €67.000.
De to 25-årige var rejst sammen til Malta fra Dalarna i det nordlige Sverige sammen med en tredje kammerat, Johan Hinders, der nok var den største vinder, da han havde procenter i dem begge.
PokerListings svenske reporter Patrik Nilsson fik sig en snak med Robert og Rasmus et par uger efter deres triumf ved Battle of Malta.
PokerListings: Igen, stort tillykke med jeres første- og tredjeplads! Hvad har I lavet siden da? Hvordan fejrede I det?
Robert og Rasmus: Mange tak! Vi blev i Malta et par dage og bare nød øjeblikket. Vi har faktisk ikke fejret det rigtigt endnu.
I dagene efter var vi så trætte, så vi slappede bare af, spist og drukket godt.
PL: I havde et last longer bet, hvor vinderen fik en gratis middag. Er gevinsten blevet udbetalt?
Robert: He-he ja, jeg fik den med det samme. Vi spiste på et steakhouse ved havnen, det var virkelig godt.
PL: Under turneringen fortalte I, at I begyndte at spille poker sammen for 5-6 år siden. Hvordan startede det?
Rasmus: Min storebror var venner med Robert, og en aften spurgte han mig, om jeg havde lyst til at prøve at spille.
Jeg kan ikke huske, hvad vi præcist spillede, men måske en lille Sit & Go eller et lille cashgame. Det var også dengang, hvor vi begyndte at hænge ud sammen.
Herefter har vi haft mange flere pokeraftener og begyndte at spille online sammen.
PL: Var Johan også med jer dengang?
Robert: Ikke fra starten. Vi mødte ham først et par år senere i Riga til vores første live-turnering.
PL: Så har I nu et fast pokersamfund i Dalarna?
Robert: Nej, vi er bare nogle venner, som spiller sammen. Vi spiller mest online nu.
PL: Siden I startede med at spille sammen omkring det samme tidspunkt, så må I have udviklet nogle ligheder i jeres spil. Hvordan så jeres strategi ud før turneringen? Havde I samme indgangsvinkel eller forskellige strategier?
Rasmus: Jeg tror, at vi spiller lidt på samme måde. Battle of Malta har en rigtig god struktur, så det er ret enkelt.
Man får god nok mulighed for at tage det stille og roligt i starten, og så kan man blive mere og mere aggressiv senere hen i turneringen.
PL: Er du enig, Robert?
Robert: Ja, det var en meget stille førstedag. Selv på dag 2 var det forholdsvist stille de første par timer. Man kunne bare slappe af og finde nogle gode spots.
PL: Inden finalebordet var Robert 6’er i chips og Rasmus toer i chipcounten. Hvordan forberedte I jer? Holdt I jer hver for sig eller snakkede I sammen som normalt?
Rasmus: Vi satte os ned og snakkede om, hvordan vi havde set modstanderne spille, men ikke meget mere end det. Vi spiste morgenmad ret tidligt og slappede så af ved poolen i et par timer, inden vi tog på casinoet.
PL: Var I nervøse eller bare glade?
Robert: Selvfølgelig var man en smule nervøs, men så snart man satte sig ved bordet forsvandt det hele.
PL: Snakkede I om en deal aftenen før?
Robert: Ikke rigtigt, vi havde så forskellig chipsstack. Men vi gav hinanden lidt flere procenter, så ingen af os skulle blive skuffede, hvis en af os skulle gå hele vejen.
Vi havde faktisk alle tre en stor procentdel i hinanden inden turneringen, så alle fik en stor gevinst til slut.
PL: Hvordan havde du det, da du slog Rasmus ud?
Robert: Jeg ville selvfølgelig hellere have slået ham ireren ud (John Finnighan, red.), men det føltes ok. Jeg skubbede med 9-7, og Rasmus kaldte mig med konge-høj. Han kom godt ind som favorit, og jeg var heldig med at suge.
Rasmus: Ja, sådan kan man godt sige det.
PL: Er det normalt sådan, at Robert vinder disse hænder, når I spiller?
Rasmus: Han har altid sine løbesko på!
PL: Robert, du har fortalt, at du prøver på at blive professionel pokerspiller. Hvordan går det for dig?
Robert: Det er gået godt. Jeg har spillet poker på fuld tid i omkring et år nu. Jeg spiller mest cashgames i løbet af ugen, alt lige fra €0,5/1 og op, og om søndagen spiller jeg turneringer.
PL: Hvad lavede du før?
Robert: Jeg var personlig assistent.
PL: Har du bemærket nogen forskel i dine resultater efter du startede med at spille poker på fuld tid, og hvad er dine mål for fremtiden?
Robert: Ja, resultaterne er meget bedre nu. Det er sjovt at se. Jeg kan lægge så meget tid i det, og det gør en stor forskel.
I øjeblikket har jeg ikke nogle specifikke mål, jeg tager det bare, som det kommer. Det eneste, jeg har på programmet, er Eureka i Prag. Jeg vil måske også spille nogle sideturneringer ved EPT ved siden af.
PL: I delte hotelværelse i Malta. Boede I også sammen i Sverige?
Rasmus: Nej, det gør vi ikke, jeg er lige flyttet til Falun (en by i Dalarna, red.). Min kæreste bor der, derfor bor jeg der nu. Robert bor stadig i Mora, så vi bor ca. 100 km fra hinanden.
PL: Arbejder du der, eller har du også planer om at blive professionel som Robert?
Rasmus: Jeg har selvfølgelig også tænkt på det et par gagen, men jeg har ikke rigtig lyst til at bruge den tid, der skal til, for at være professionel. Jeg arbejder i øjeblikket for et oprydningsfirma, og det er jeg meget glad for, så jeg har ikke planer om at stoppe.
Mine kolleger er fantastiske, også selvom de må acceptere, at jeg tager mere ferie end normalt i år for at tage til Prag sammen med Robert. Nogle af dem vil endda købe procenter i os (griner).
PL: I havde et lidt mærkeligt bet inden Battle of Malta: Hvis en af jer nåede på finalebordet skulle de to andre få en tatovering af en Dalarhest. Har en af jer fået den?
Rasmus: Ha-ha, ikke endnu. Vi har faktisk ikke tilbragt meget tid sammen, efter vi kom tilbage til Sverige.
Men der er det svenske mesterskab i online poker i denne weekend, og jeg tager til Mora for at spille. Så spørg os efter weekenden, og vi har fundet en afklaring.
PL: Holder I et lockdown?
Robert: Ja, og nogle venner kommer over til mig. Rasmus og Johan kommer sammen med et par andre. Vi bliver mindst fem, og vi kommer til at spille turneringer.
PL: Men så bliver det vel svært at få tid til en tatovering?
Rasmus: He-he ja, men vi må løse det. Alle detaljer er ikke på plads endnu, da to af os kom på finalebordet.
Som det ser ud i øjeblikket skal Johan have to tatoveringer, da både jeg og Robert nåede finalebordet. Og da jeg gjorde det, skal Robert også have en, og det samme gælder for mig.
PL: Har I også have andre skøre bets før?
Rasmus: Hm, vi har et andet bet, som stadig kører med en tredje ven, som bruger alt for meget snus. Det er også om et finalebord, denne gang i Sunday Million.
Hvis han når det først, skal vi starte med at bruge snus, men hvis en af os når det før ham, skal han stoppe i et år.
PL: Har I en udløbsdato for det væddemål?
Rasmus: Nej, det er et løbende bet, for vi spiller Sunday Million hver uge. Det handler ikke om pengene, vi vil bare vinde det bet.
Det var lidt nervepirrende engang, hvor han gik dybt og blev omkring nummer 70, men det er ikke sket siden.
PL: Kommer I tilbage til Battle of Malta næste år?
Robert: Ja, det er jeg ret overbevist om, at vi gør.
Rasmus: Helt sikkert! Det er næsten forbudt at arrangere noget andet i november.
