Svensker sejrede på varianspræget finalebord i Barcelona

Sebastian Sorensson winner psc barcelona main event
Sebastian Sorensson

Det blev i den grad tilfældighedernes spil, da finalebordet ved PSC Barcelona Main Event skulle afgøres. Svenske Sebastian Sorensson endte med at have heldet på sin side.

Seks spillere kom tilbage søndag for finalebordet ved PokerStars Championship Barcelona Main Event. Ingen af dem havde forventet, det de skulle kom til at opleve.

Det blev et yderst spektakulært finalebord, hvor svenske Sebasian Sorensson endte med at triumfere i sin bare anden liveturnering, mens Team PokerStars Proen Andre Akkari fik sit bedste resultat med en femteplads.

Det mest spektakulære ved finalebordet var den enorme varians. Efter elimineringen af Usman Siddique på sjettepladsen tog det mere end fire timer, før den næste røg ud.

På det tidspunkt var der kun 100 big blinds tilbage på bordet, og de fem spillere havde altså i gennemsnit bare 20 big blinds.

andre akkari psc barcelona 2017 1
Andre Akkari

På et tidspunkt var Akkari nede på fem big blinds, og kort efter havde Brian Kaufman Esposito kun 4 bb. Men de små stacks blev bare ved med at komme tilbage.

Kommentatorerne på PSC Live kunne heller ikke tro deres egne øjne, da chipleaden skiftede ejermand næsten hånd for hånd, og de fem spillere nåede både at være i top og bund af chipcounts.

Fornuftig deal

Det kunne selvfølgelig ikke blive ved med at gå, men der skulle virkelig tilfældigheder til. Andre Akkari blev den første af de fem til at buste, da han først tabte med Q-Q mod Raffaele Sorrentinos A-Q, og derefter fik 4-4 overgået af Lachezar Plamenov Petkovs A-9.

I hånden efter røg Kaufman ud med K-Q mod Sorenssons A-Q.

Med tre spillere tilbage med nogenlunde lige stacks blev de enige om en deal. Den oprindelige førstepræmie var på €1,4 millioner, men med dealen var de tre sidste garanteret en gevinst på over €850.000 og €100.000 ekstra til vinderen.

En fornuftig deal, når man tager i betragtning, at der kun var lidt over 60 big blinds tilbage at spille om. Sorrentino beskrev også situationen som at spille en Spin & Go.

Ingen EPT eller PSC Main Event var i øvrigt nogensinde før nået frem til level 40, 600.000/1.200.000.

Raffaele Sorrentino røg ud som nummer tre, og så sad svenske Sebastian Sorensson tilbage mod Lachezar Plamenov Petkov.

De nåede 20 minutter ind i level 41 – 800k/1600k – da Sorensson endelig vandt sidste stik.

Raffaele Sorrentino PCMON2017 Neil Stoddart
Raffaele Sorrentino var tæt på at vinde sin anden PSC Main Event på få måneder.

Kæmpe gevinst i bare anden liveturnering

Stacks var nogenlunde lige store, da Petkov gik all-in med K-9 pre-flop, og Sorensson havde et let kald med A-K. Floppet gav ham et es, og Petkov var drawing dead på turn.

Sebastian Sorensson, som til daglig arbejder på et lager i Lund i det sydlige Sverige, spillede i øvrigt sin bare anden liveturnering. Nu er han næsten 7,5 millioner kroner rigere.

Fire danskere nåede i øvrigt i pengene i Main Event. Bedst gik det for Johnny Hansen med en 44. plads til €22k, Johan Rimestad fik €11.420 for en placering som nummer 143, mens Martin Stausholm og Søren Smith Hansen begge fik €10.270.

Sådan endte finalebordet ved PSC Barcelona Main Event:

Nr

Navn

Land

Gevinst

1

Sebastian Sorensson

Sverige

€987.347*

2

Lachezar Plamenov Petkov

Bulgarien

€917.347*

3

Raffaele Sorrentino

Italien

€850.110*

4

Brian Kaufman Esposito

Uruguay

€402.000

5

André Akkari

Brasilien

€317.960

6

Usman Siddique

Storbritannien

€252.000

7

Aeregan Arunan

Storbritannien

€193.000

8

Albert Daher

Libanon

€136.000

* indikerer deal

Bemærkelsesværdige præstationer af hollænder og Gerard Pique

Mens der var et lille fald i antallet af spillere i Main Event, kunne PokerStars til gengæld glæde sig over, at man opnåede det største deltagerantal ved en af deres liveturneringer. Den kom i PokerStars National Championship, hvor der var 4.557 entries.

Dette var dog ikke det eneste bemærkelsesværdige ved årets PSC Barcelona.

pique2
Gerard Pique

Tag f.eks. den unge hollænder Sander van Wesemael, der vandt PokerStars Cup foran 2.638 spillere. Det var hele tredje gang i løbet af to måneder, at han vandt den turnering!

Den første kom ved PokerStars Festival i Marbella foran 788 entries, og for nylig vandt han så PokerStars Cup i Lille foran 558 modstandere. PokerStars Cup har et buy-in på bare €300, men van Wesemael har nu vundet over €192k i de tre turneringer.

Brian Kaufman Esposito fra Uruguay nåede ikke kun på finalebordet i Main Event. Det gjorde han også i den store National Championship-turnering, hvor det blev til en ottendeplads.

I alt hentede Kaufman gevinster for over €460.000 på de to turneringer.

At Raffaele Sorrentino kom på finalebordet i Barcelona var også lidt af en historie. Han vandt PSC Monte-Carlo tilbage i maj og hvis man ser bort fra turneringerne i Sochi og Macau kunne han faktisk have vundet to PokerStars Championship-turneringer i træk.

Det tog hele 12 år og 101 turneringer for at få den første spiller til at vinde to EPT-turneringer, da Vicky Coren opnåede det. Sorrentino var tæt på at gøre det samme efter bare en enkelt sæson.

Vi må også lige nævne fodboldstjerne Gerard Pique. Barcelona-forsvareren er vild med poker og åbenbart også ret skrap til det, da han ved PSC Barcelona opnåede en femteplads i en €25k High Roller.

Pique fik en gevinst på €129k, hvilket nok svarer til hans ugeløn.

Den næste PokerStars Championship-turnering skal vi vente på til december, når den årlige turnering i Prag skal spilles. I mellemtiden er der også PokerStars Festivals i Uruguay, Dublin, Sochi og Hamborg.

Hvis du vil kvalificere dig til disse turneringer, kan du gøre det via PokerStars. Opret dig via PokerListings og download softwaren her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse