Svenske ejere af pokerside afsløret i Panama Papers

Mossack Fonseca

Ejerne af det nu lukkede Multipoker var angiveligvis blandt dem, der brugte det skandaleramte Mossack Fonseca i Panama til at skjule formuer.

Det store læk om skattely i Panama har fyldt forsiderne på verdens medier de seneste par dage.

Regeringsledere som Vladimir Putin, David Cameron og islandske Sigmundur David Gunnlagsson er sammen med internationale stjerner som Lionel Messi og Jackie Chan blevet beskyldt for at have placeret formuer i skuffeselskaber i Panama gennem advokatfirmaet Mossack Fonseca.

Nye afsløringer bliver ved med at komme frem i sagen, der er døbt #Panamapapers, og nu kan svenske medier melde om, at Mossack Fonseca også er blevet brugt til at skjule millioner tjent på poker.

Det er svenske Dagens Nyheter, der har gransket de lækkede papirer og fundet frem til tre svenske mænd, der har brugt Mossack Fonseca til at oprette et firma på de Britiske Jomfruøer. Her oprettede de et online poker site, som de dog reelt drev fra byen Skara i det centrale Sverige.

Blev idømt tre års fængsel i 2011

Dagens Nyheter oplyser ikke, hvilket online poker site der er tale om, men en simpel søgning viser, at der efter alt at dømme er tale om Multipoker. Sitet henvendte sig til det skandinaviske marked, altså også til Danmark, og skulle have haft helt op til 250.000 registrerede brugere.

Multipoker table
Sådan så Multipoker ud i 2005.

Det er ikke usædvanligt, at pokersites er placeret i lande med meget lav skat som Gibraltar, Malta, Isle of Man eller caribiske øer. I modsætning til Multipoker er disse pokersiders administration også placeret her, da det er et krav til at få licens til at udbyde spil fra disse lande.

Multipoker blev helt tilbage i 2005 opkøbt af Partygaming for angiveligvis 120 millioner svenske kroner, og det er blandt andet dette beløb, som de tre mænd har forsøgt at skjule i skattelyet.

Det svenske skattevæsen fik nys om sagen og mente, at de tidligere ejere skulle betale skat af pengene, da de boede og drev virksomheden i Skara i Sverige. De tre mænd stod tiltalt for skattesvindel tilbage i 2011, og ved retten blev de hver idømt tre års fængsel for at have skjult 222 millioner svenske kroner i skattelyet.

Efter Partygamings opkøb blev alle spillere hos Multipoker overført til PartyPoker, der siden hen blev et af verdens største pokersites. Multipoker findes altså ikke som pokersite længere.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page