Svensk spiller afviser anklager om snyd
Nordisk pokerkrig blusser op igen, efter at Patrik Antonius fortalte om, hvordan han var blevet snydt af Mohamad Kowssarie. Svenskeren afviser anklagerne.
I det seneste nummer af det svensk pokermagasin ”Poker Magazine” hev Patrik Antonius en gammel historie frem fra gemmerne og fortalte om, hvordan den svenske spiller Mohamad Kowssarie havde sendt ham en trojansk hest gennem MSN, så han kunne se finnens kort.
Historien er næsten syv år gammel, men historien kom frem igen, efter at Antonius så Kowssarie deltage i EPT San Remo for et par måneder siden.
Kowssarie er rystet over anklagerne, specielt fordi det er mange år siden, at han spillede online poker mod Antonius.
- Efter syv år går han offentligt ud og anklager mig for snyd uden nogen form for bevis, siger Mohamad Kowssarie til Pokerlistings, som fangede ham under Aussie Millions.
Kowssarie spillede under poker aliasserne Fast_Freddie, TerrorOfSweden and TheTerrorist og er nok bedst kendt for at have vundet en pot på $465.000 over Johnny Lodden i 2006. Det var den største vundne pot på dette tidspunkt. Dengang blev svenskeren også kaldt en snyder af Johnny Lodden, hvilket Kowssarie også afviste dengang.
Kowssarie fastholder, at han har vundet i alt omkring $200-300K over Antonius, og at han har bevis på, at han aldrig har snydt den finske spiller.
- Jeg har spillet en del interessante pots med Patrik. De var for $150-240K og de vil vise sandheden i et screenshot, forklarer han.
Kowssarie vil nu henvende sig til det svenske pokermagasin og give sin version af sagen.
- Han (Antonius, red.) har ingen grund for den anklage, og der er ingen beviser, fastholder han.
Svenskeren fortæller også, at han er kommet på god fod igen med Johnny Lodden efter en god snak.
- Han sagde, at han var ligeglad med, hvad der var sket i fortiden, og det var det. Jeg tror, at medierne fordrejede det, som han faktisk prøvede at sige. Vi fik et par drinks en aften, og det var indtrykket, som jeg fik. Han skal selvfølgelig have lov til at tale for sig selv.
Kowssarie så bestemt ikke ud til at snyde ved Aussie Millions Main Event. Han er helt med fremme efter dag 4 med 1,715 millioner chips og har gode chancer for at komme på finalebordet i weekenden.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu