Svensk pokerblogger skal bokse mod net-trold til Battle of Malta

kenbergman5
Andreas Bergman med puddelhund til venstre, Ken Lennaárd til højre.

Den tidligere poker-pro Ken Lennaárd har de sidste par år fået mange svinere af net-kommentatoren Andreas Bergman. Nu mødes de to til blandt andet en duel i bokseringen ved Battle of Malta.

Ken Lennaárd er kendt for at have en skarp pen og nogle faste holdninger i sin blog på vores svenske søster-site, PokerListings.se.

Lennaárds blog er meget populær i Sverige men samtidig også ret kontroversiel, og han er kommet til at træde adskillige folk i pokersamfundet over tæerne.  

Blandt andet har han været efter Gus Hansen, som han mener vil komme til at dø broke, samt Rasmus Agerskov i forbindelse med en turnering i Spanien.

Det er dog primært indlæg om pokersamfundet og spillemiljøet i Sverige, som har fået folk op ad stolene. Lennaárd har fået adskillige sure kommentarer med på vejen, men ingen har været mere efter ham end forfatteren og traveksperten Andreas Bergman.

ken lennaard 31883
Ken Lennaárd har skåret ned på ølforbruget for at slå Andreas Bergman.

Sidste år gik deres ordkrig så vidt, at Bergman udfordrede Lennaárd til en tvekamp i poker, skak og boksning i forbindelse med Battle of Malta 2013. Lennaárd tog imod udfordringen, men Bergman mødte på trods af det ikke op.

I foråret var Bergman på besøg i Spanien, hvor Ken Lennaárd bor, og ville udfordre ham der, men denne gang sagde Lennaárd nej med henvisning til, at Bergman ikke mødte op i Malta.

I skarp træning

Men denne gang skulle det være ganske vist – pokerbloggeren og net-trolden skal mødes i en tvekamp til dette års Battle of Malta!

De to mødes som oprindelig aftalt først i et spil skak, så en heads-up i poker, og til sidst skal det afgøres i en boksering.

Både Lennaárd og Bergman er gået i skarp træning, hør bare her hvordan de har ladet op:

Ken Lennaárd: Svømmet, cyklet og løbet. Næsten ingen is, chokolade eller pizza. Bare to øl til frokost i stedet for fire og sådan noget.

 

Andreas Bergman: Tiden er knap, men jeg er gået all-in i håb om at gå fra gennemrådden til semirådden kondition. Træningsopholdet i Spanien kommer forhåbentligvis til at bære frugt. Ugen forinden duellen i Malta vil jeg drøne rundt om Delsjön i Gøteborg. Uhørt skiftende terræn med nogle rigtige morderbakker at pløje sig igennem.

Duellen mellem bloggeren og net-trolden foregår i forbindelse med dag 1a den 6. november på Malta og kan følges løbende på PokerListings.se.

Herunder kan du se mere info om de to kombattanter:

http://oi62.tinypic.com/2ed5d9c.jpg

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse