Stadig håb om Full Tilt Poker i Danmark

StarsFTP chop2

PokerStars’ talsmand afviser ikke, at man også vil søge licens til Full Tilt Poker i Danmark, når siden er oppe at køre.

I forbindelse med overtagelsen af Full Tilt Poker oplyste PokerStars, at man ikke ville søge licens til siden i de regulerede markeder i Europa, herunder Danmark.

Det blev mødt med skuffelse hos en del danske pokerspillere, som havde set frem til at spille på sitet igen.

En del af dem har samlet sig i en gruppe på Facebook med navnet ”Full Tilt should apply for a Danish licens”. Her opfordres medlemmerne af gruppen blandt andet til at sende en mail til PokerStars og Full Tilt Poker samt skrive i tråde på forummet TwoPlusTwo for at lægge pres på beslutningstagerne.

Og måske har det fået PokerStars ledelse til at genoverveje deres beslutning. I hvert fald vil PokerStars’ talsmand Eric Hollreiser ikke afvise, at Full Tilt Poker får dansk licens.

- Vores beslutning er ikke med det samme at søge licens i Danmark, mens vi arbejder på at få spillere tilbagebetalt og gøre sitet driftklar. Derfor vil danske spillere ikke kunne spille på Full Tilt, når det åbner senere på året, skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

- Hvorvidt vi søger dansk licens eller ej (eller en licens på andre regulerede markeder for den sags skyld) i fremtiden til Full Tilt er en forretningsbeslutning, som vil blive truffet på et tidspunkt, når foretagendet er oppe at køre, uddyber Hollreiser.

PokerStars har som bekendt allerede licens til det danske marked, hvilket sandsynligvis ikke vil gøre det specielt vanskeligt at få inkluderet Full Tilt Poker i licensen. Spillefirmaer som f.eks. Betsson og Unibet opererer i forvejen flere pokersider under samme licens.

Selv hvis det ikke skulle lykkes at overbevise PokerStars om at gøre Full Tilt Poker tilgængelig i Danmark, så får de danske spillere stadig udbetalt deres penge. Det skulle ske inden den 6. november i år.

 

Min Google-profil

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse