Solbriller – godt eller dårligt for poker?

phil hellmuth

Det er efterhånden en klassisk diskussion: Er solbriller er must for en pokerspiller i en live-turnering, eller bør de helt forbydes?

Vi kigger her lidt nærmere på grundene til, hvorfor mange pokerspillere bruger solbriller ved bordene, og hvad der taler for et forbud mod at bruge dem.

Hvorfor har pokerspillere solbriller på?

Der er en helt enkel grund, som du nok allerede kender: Øjnene bliver tit brugt som orienteringspunkt.

Dermed kan øjnene give tells, som modstanderne kan bruge til at pejle sig frem til, hvad du sidder med. Dermed bliver du nemmere at læse, og det vil vi jo alle gerne undgå.

Et af de mest typiske tells er et kig på din egen chipsstack, efter at der er blevet lagt et flop på bordet. Det vil normalt betyde, at du har en stærk hånd, og at man er på vej med et bet eller et raise.

Desuden vil mange spillere også forsøge at se dig ind i øjnene for at få en indikation af, hvor stærk og selvtillidsfyldt du er.

Hvad tæller for at bære solbriller?

Hvis du har solbriller på, giver du ingen tells fra dig med øjnene, og som begynder er det med til at gøre dig til mere selvsikker og mindre nervøs. Dermed er der en ting mindre at bekymre dig om, når du spiller.

Det er ikke kun begyndere, som sværger til solbriller, men man kan også tage succesrige spillere som Phil Hellmuth Sammy Farha og Jonathan Little.

- Jeg mener, at solbriller generelt er godt for spillet. Det giver spillerne mulighed for at spille bedre, har Jonathan Little blandt andet sagt.

simonravnsbaekwptprague
Også danske Simon Ravnsbæk benytter sig ofte af solbriller ved turneringer.

Desuden giver solbriller dig muligheden for at studere din modstander, uden at han/hun bemærker det. Hvis man er i stand til at observere bestemte mønstre i modstandernes adfærd, som du kan bruge til din egen fordel.

Solbriller kan samtidig give et intimiderende udtryk, så du har mulighed for at opbygge et image som en ”cool” og selvtillidsfuld spiller. Samtidig kan de beskytte dig imod at blive domineret af modspillerne.

Hvad tæller imod at bære solbriller?

Flere pokerstjerner som Doyle Brunson og Daniel Negreanu er imod brug af solbriller og har faktisk opfordret til et forbud. De mener, at det giver en urimelig fordel til spillere med solbriller, og at det fordrejer spillet.

- Et forbud vil styrke sportens integritet og beskytte den mod snyd, mener Daniel Negreanu.

Desuden argumenterer han med, at enhver god pokerspiller bør være i stand til at styre sine følelser og sin adfærd. Med andre ord bør et godt pokerfjæs være nok.

Derudover er der faktisk også et par praktiske ulemper ved at bære solbriller ved et pokerbord. Først og fremmest er det et faktum, at man ser dårligere med solbriller, og derfor kan man tage fejl af kortene – samt modstandernes mimik og adfærd.

Daniel Negreanu3
Daniel Negreanu er modstander af solbriller ved pokerbordet - almindelige briller er dog ok.

Nogle solbriller har endda den ulempe, at modstanderne kan få et glimt af dine hole cards, når du tjekker dem. Sørg for at undgå solbriller med spejlrefleks, og få eventuelt en ven til at tjekke det efter, inden du sætter dig til pokerbordet.

Solbriller er også et typisk tegn på, at du ikke har den store erfaring med at spille live poker, da de fleste pokerstjerner i dag ikke bærer solbriller. Dermed vil nogle modstandere se dig som usikker og svag, så der vil blive spillet tilbage mod dig, hver gang du går med i en pot.

Facit

Så fortalere for solbriller mener altså, at man spiller bedre med briller på, og at man dermed afgiver færre tells. Modstanderne mener omvendt, at det er dårligt for spillet, og at det giver en urimelig fordel til spillere med solbriller.

Det er i det hele taget en svær diskussion, for spillere med solbriller vil jo til enhver tid hævde, at det er godt for spillet, mens dem uden solbriller vil hævde det modsatte.

Man kan godt forstå modstandernes argument om, at det giver en umiddelbar fordel at bruge solbriller, og at det dermed at lettere at skjule sine følelser. Skal man overføre det til f.eks. fodbold, vil det svare til, at det ene hold har mulighed for at lure en del af modstanderens taktiske oplæg inden en kamp, mens det andet hold ikke har.

Omvendt er reglerne ens for alle, så alle spillere kan have solbriller på, hvis de vil. At kalde det snyd, som modstanderne af solbriller gør, er helt klart en overdrivelse, når det er inden for regelsættet.

Samtidig må man også sige, at solbriller er blevet en del af spillet, da der jo næsten altid er en eller flere spillere ved et pokerbord, der har dem på. Og der er jo stadig mulighed for at lure et par tells hos en modstander med solbriller, så deres betydning er måske en kende overdrevet. I hvert fald er det lykkes Daniel Negreanu at vinde over adskillige spillere med solbriller.

Gode solbriller til poker

Som nævnt skal man gå efter solbriller uden spejlrefleks, hvis man skal bruge dem til poker. For at være helt sikker kan man gå efter solbriller, der er specielt produceret til pokerspillere.

Jan V. Srensen
Den klassiske Ray Ban Aviator er også populær hos pokerspillere. Her Jan V. Sørensen.

Flere producenter har specialiseret sig i dette, og f.eks. er Blue Shark Optics den officielle leverandør til WSOP.

Royal Eyewear, som Phil Hellmuth og Dave ’Devilfish’ Ulliott reklamerer for, er et andet kendt mærke.

Nogle husker måske også tilbage til 2007 ved WSOP Main Event, hvor Jerry Yang gik hele vejen iført briller fra Hold’em Shades.

Men også verdenskendte mærker som Ray Ban og Armani har endda specielle kollektioner til pokerspillere, så man både kan være med på den seneste mode og styre ved pokerbordet.

Vi slutter lige af med et lille humoristisk videoklip, der viser, hvad der sker, når man overdriver med at beskytte sig mod at afgive tells.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page