Soi Nguyen: WSOP 2010 November Nine
Ni spillere kæmper i november om titlen som verdensmester. Få et overblik over hvem de er her på PokerListings.dk. Denne gang kigger vi nærmere på Soi Nguyen.
Soi Nguyen vil sidde med 9,650,000 og er dermed spilleren med den næst mindste stack på finalebordet.
Han havde kun deltaget i tre live turneringer inden han valgte at stille WSOP Main Event og det er altså hans første gang overhovedet ved WSOP. Alligevel klarede han sig hele vejen til finalebordet.
Kigger man på Soi Nguyens omgangskreds, så er det måske ikke så overraskende at han er nået hertil. Han regner nemlig Tuan Le, Nam Le, JC Tran og Steve Sung som værende tætte venner og det er også dem, der har lært ham spillet.
Han er egentlig amatør og har et helt almindeligt arbejde i et medicineringsfirma. Han fortalte PokerListings at han vil fokusere på poker de næste fire måneder og at hans venner vil hjælpe ham, så han er fuldt forberedt til finalebordet i november.
Han har tænkt sig at studere spillet, køre simulationsprogrammer og få en masse viden om sine modstandere før han vender tilbage for at spille om førstepræmien på $9 millioner.
Soi Nguyen er aggressiv, hvilket sikkert er tilfældet for de fleste ved finalebordet. Den aggressive stil har vist sig at være vejen frem i en så dyb turnering som Main Event.
Som i nok kan huske, vandt Soi Nguyen en af turneringens største potter, da han med aggressivt og meget modigt spil, endte all-in med KJ og toppar mod Theo Jørgensens A3 og et flushdraw. Den hånd sendte Theo i sølet og Soi i himlen.
Nguyen beskriver oplevelsen af at være en del af November Nine som surrealistisk, men alligevel føler han sig godt tilpas trods alvoren i situationen.
Du kan følge med her på PokerListings.dk i november, hvis du vil se, hvordan det går Theo Jørgensens banemand.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu