Slut på en æra: November Nine er fortid

Optimized NWM November Nine 6

Finalebordet ved dette års WSOP Main Event bliver ikke rykket til efteråret, som det ellers har været siden 2008. I stedet afgøres det den 20-22. juli.

I 2008 blev Peter Eastgate den første danske vinder af WSOP Main Event – og samtidig den første vinder af det såkaldte November Nine.

På grund af TV havde man valgt at flytte finalebordet i turneringen til november i stedet for at færdiggøre det som punktum næsten to måneders WSOP i Las Vegas.

Den æra er dog slut nu. Caesars offentliggjorde i dag, at finalebordet i WSOP Main Event spilles den 20-22. juli i år.

Spillerne på finalebordet får dog en lille puster, da der efter dag 7 af Main Event er indlagt en pause på to dage den 18. og 19. juli.

Masser af TV fra Main Event

Farvellet til November Nine skyldes ikke, at TV-stationen ESPN har mistet interessen. Faktisk har WSOP og ESPN samtidig forlænget samarbejdet i yderligere fire år.

November Nine 2
Disse ni blev de sidste November Ninere.

Som del af aftalen sender ESPN nu live allerede fra førstedagen af WSOP Main Event, og i alt viser kanalen mindst 40 timers TV fra turneringen.

Samtidig vil Poker Central overtage en del af dækningen og streamer det, som ESPN ikke vælger at sende.

- At have daglig dækning af WSOP Main Event er virkelig et stort engagement fra ESPN og Poker Centrals side, og vi ser frem til at levere vores trofaste publikum masser af action helt fra starten denne gang, siger WSOP-direktør Ty Stewart.

Se hele programmet for WSOP her.

Otte finaleborde i november, et enkelt i oktober

November Nine-konceptet har ikke altid været lige populært. Spillerne har kunnet udnytte de tre måneders pause til at forberede sig grundigt på finalebordet, men omvendt har det taget lidt af spændingen ud af turneringen.

Man må ellers sige, at WSOP gav konceptet chancen, selvom der var kritik af det lige fra starten.

peter eastgate 5
Peter Eastgate

I hele ni år blev finalebordet rykket til november – på nær i 2012, hvor man spillede det i slutningen af oktober for at undgå sammenfald med det amerikanske præsidentvalg.

Som pokerfan vil man dog sikkert huske tilbage på flere store højdepunkter ved November Nine. Os danskere husker især Peter Eastgates sejr i 2008, og året efter var selveste Phil Ivey blandt de ni på finalebordet.

Man vil nok også huske Mark Newhouse, der kom på finalebordet to år i træk – begge med en sur niendeplads som facit.

Her følger en oversigt over alle vinderne, som November Nine-æraen gav os:

2008 — Peter Eastgate
2009 — Joe Cada
2010 — Jonathan Duhamel
2011 — Pius Heinz
2012 — Greg Merson
2013 — Ryan Riess
2014 — Martin Jacobson
2015 — Joe McKeehen
2016 — Qui Nguyen

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse